In ghodes namen ammen temelic si dat ich Ghese kranc bin
vnde bi wetenheyt miner sinne do ich min testament.
todeme erstenmal gheue ich miner moder eynen brunen rok
vnde eynen brunen hoyken. vnde
Taleken miner suster eynen gronen rok vnde
eynen gronen hoyken. vnde Wendelen der
maghet eynen roden sorkoten vnde eynen ples
vnde eynen yresschen rok vnde scho. vnde
miner dochter Gheseken eyn par roder cleydere
I Guds navn amen. Det er sandt, at jeg Ghese er svagelig og ved mine sansers bevidsthed, da jeg [laver] mit testamente. For det første giver jeg min moder en brun lang kåbe og en brun frakke og Taleke min søster en grøn lang kåbe og en grøn frakke og Wendel, pigen, en rød kåbe og et stykke klæde og en lang kåbe af irsk klæde og sko, og min datter Gheske et par stykker rødt klæde (uden synd) og min datter Grete et par stykker irsk klæde og [jeg] giver Taleke Poyterose en gul kåbe og Vibeke en rød lang kåbe og Klaus Poyteroses børn en grøn lang kåbe af irsk klæde. Og Taleke Richmodes datter en brun kåbe, og jeg giver de fattige syge i Sankt Jørgen 4 mark i stralsundsk mønt og de frivilligt fattige 4 mark i stralsundsk mønt og til at varme ovnen og købe to tønder øl og bade de fattige folk og skænke øllet, og jeg giver 8 sol. i lybsk mønt og en vid lang kåbe til min moder og spænderne, der passer til det bedste røde klæde, dem skal mine døtre, både Gheske og Grete have, og Klaus Poyteroses kone et stykke dobbelt silkeklæde, og mine døtre både Gheske og Grete skal hver have et stykke silkeklæde. Fremdeles da jeg Tideman bor adskilt fra mine svogre, så vil jeg give til min kones moder af mit eget gods 20 mark i stralsundsk mønt i vor Herre Guds navn. Fremdeles giver jeg Ghese 12 mark i stralsundsk mønt i Guds navn, og de lovede penge, som jeg Ghese har givet i Guds navn, forvaltere af dem skal være min kære mand Tideke og min kære ven Klaus. Fremdeles beder jeg, Ghese, mine kære svogre både Heinrich Mordop og Johannes von Esen, at de er velvillige over for min kære mand Tideke for min skyld, thi han har gjort meget på grund af sin gode vilje og har således taget sig af mine kære børn, at jeg takker ham af hele min sjæl. Fremdeles tilkommer boden ikke nogen anden end min kære mand Tideke, thi han har sørget for alting der. Dette er sket i Falsterbo foran fogeden fra Stralsund Walter Isenbruck samt Arnold Kremer og Tideke Schroder i det Herrens år 1356 seks dage efter Michaelis.