Erik, af Guds nåde konge af Sverige og herre over landet Skåne, til alle, der får dette brev at se eller hører det læse, hilsen med alles Frelser.

Det er i overensstemmelseN med kongelig adfærd i fred at fremme sine undersåtters vel og med store nådesbevisninger, begunstigelser og privilegier især at udmærke dem, der ofte har vist sig som mest tro med hensyn til påskønnet lydighed og lydig tjeneste. Derfor har vi fundet det passende at bekræfte de nedenfor skrevne artikler for vore hengivne undersåtter, den ærværdige fader i Kristus herr Jakob, ærkebiskop af Lund, Sveriges primas, hans kapitel i Lund, riddere, væbnere, klostre, borgere og de øvrige indbyggere i vort land Skåne, gejstlige og lægfolk, på grund af den oprigtige troskab, som de har behaget os med under udførelsen af vore befalinger, både med råd og dåd, og stadfæste dem som bevis på deres særlige forret til vor kærlighed, skønt de vides at være privilegerede af vore forgængere, Danmarks konger. <1> For det første at den herre ærkebiskop af Lund, hans kirke og kapitel, riddere, væbnere, klostre, borgere og indbyggere i købingerne og i vort øvrige land Skåne, enhver gejstlig og lægmand, i fællesskab skal glæde sig over alle de friheder, nådesbevisninger, rettigheder, love og anerkendte sædvaner, som de nogensinde i frihed og med nytte har brugt. <2> Fremdeles at de, der hører under den herre ærkebiskop af Lund og de herrer i Lundekirkens kapitel og under dem, der har beneficium i samme kirke, eller under klostre, riddere og væbnere på ingen måde skal tynges med redskud, medmindre deres særlige velvillige samtykke opnås hertil. <3> Fremdeles at enhver sognepræst ved kirkerne i landet Skåne skal have en hovedtoft, som kirken har haft fra sin grundlæggelse, fri og undtagen fra inne, stud og alle kongelige rettigheder sammen med sin daglige husstand og sine bordfæller, som opholder sig på samme toft. <4> Fremdeles at riddere og væbnere frit skal oppebære tremarksbøder af deres egne undergivne på tinge og udenfor, undtagen hvis de selv begår denne forseelse eller har givet befaling til dens udførelse ved egne folk, eller også hvis de genstridigt har siddet vore breve overhørige. Men heri er vore retterting undtagne, dog under stadig iagttagelse af de privilegeredes ret, som på rimelig måde er opnået hos vore forgængere eller hos os. Men hvis nogen anklages for, at han personlig har begået disse forseelser, eller de er sket på hans befaling, skal han bevise sin uskyld efter landets love. <5> Fremdeles skal de, der hører under den herre ærkebiskop, de herrer i Lundekirkens kapitel og under dem, der har beneficium i samme kirke, på ingen måde søge verdslig domstol — undtagen i sager angående arvejord — men alene gejstlig; dog skal de møde for vort retterting, der som skik er, skal overhøres af to kanniker fra Lund, som på deres herres vegne skal oppebære alle bøder, som falder af disse undergivne. <6> Fremdeles skal ingen kunne fængsles eller fordrives fra landet Skåne uden først at være lovligt overbevist eller efter af egen drift at have aflagt tilståelse for domstolen eller efter at være blevet grebet på fersk gerning. <7> Fremdeles skal der ikke blive bedt om kirkernes tiende, og de skal ikke blive oppebåret i vort eller vore mænds navn, men skal frit sælges til bedste pris til kirkernes gavn, undtagen hvis trykkende nød tvinger os hertil; og selv da skal vi ikke tage dem eller lade dem tage, uden at der er stillet tilstrækkelig sikkerhed for dem. Tidligere taget tiende skal udredes fuldt ud. <8> Fremdeles skal vor gælker eller hans mænd eller hvilke som helst andre ikke gæste nogen utilbørligt. <9> Fremdeles skal ingen indfødt i landet Skåne stævnes udenfor dette land i nogen sag, men alene til hans rette og vante ting. <10> Fremdeles skal ingen ridder og væbner på nogen måde kaldes i udbud udenfor landet Skåne uden på vor bekostning og udgift, idet der skal stilles dem fyldestgørende sikkerhed af os for løsepenge og for tab af ting. <11> Fremdeles skal vi udnævne 12 af landet Skånes mægtigste mænd til med deres ed at afgøre, hvad der er retfærdigt med hensyn til det gods, der efter hvad der siges på uretmæssig måde blev tilvurderet herr Kristoffer, fordum Danmarks konge. Endvidere aflægger vi Eringisl Suneson, jarl af Orkneyøerne, Nils Turesson, Lars Karlsson, riddere, Jon Kristinesson og Bengt Turesson, væbnere og vor ovennævnte herre kongens råder, på tro og love det løfte in solidum med vor herre kongen, at alt det ovennævnte punkt for punkt skal blive overholdt fast og ukrænkeligt. Vi fornævnte kong Erik har til vidnesbyrd og fastere forvaring af alt det ovenstående ladet vort segl hænge under dette brev tillige med segl tilhørende den ærværdige fader i Kristus herr Niels, biskop af Linköping og vore fornævnte råder. Givet i Lund i det Herrens år 1356 søndagen før allehelgensdag i vor nærværelse.