Dato | Sted | Nr. | Regest |
---|
1357. 8. januar | | 1 | Absalon, kannik i København, overdrager en grund med stenhus nord for slagterboderne til Vor Frue kirkes bygningsfond. |
1357. 14. januar | Lödöse | 2 | Kong Magnus af Sverige og hans søn Erik udnævner hertug Albrecht 2. af Mecklenburg og grev Adolf 7. af Holsten-(Plön) til voldgiftsdommere i deres indbyrdes strid. |
1357. 18. januar | Avignon | 3 | Pave Innocens 6. stadfæster kapitlet i Børglums valg af Mogens til biskop af Børglum. |
1357. 26. januar | Varberg | 4 | Kong Erik af Sverige og Skåne erkender at skylde grev Adolf 7. af Holsten 500 mark sølv, som han lover at betale i Skåne i to terminer, til første og næste mortensdag. |
1357. 26. januar | Varberg | 5 | Hertug Albrecht 2. af Mecklenburg forpligter sig til at betale de 500 mark sølv, som kong Erik af Sverige og Skåne skylder grev Adolf 7. af Holsten, af de ham overladte toldindtægter i Skanør. |
1357. 28. januar | Avignon | 6 | Pave Innocens 6. giver provst Niels Absalonsen i Lund tilladelse til at vælge en skriftefader, som kan give ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund. |
1357. 30. januar | | 6M | Acta Pont. VII 83 nr. 5382, udelades i Dipl.Dan.; Iacobus de Crumbeke, sognepræst i Landkirchen på Femern, 'Ottoniensis diocesis', får ventebrev på kanonikat og præbende i Lübeck. |
1357. 30 januar | Avignon | 7 | Volrad v. Dorne, licentiat i lovkyndighed, ansøger pave Innocens 6. om stadfæstelse på den præbende ved kirken i Schwerin, som han havde erhvervet ved bytte med Johan Ulturis, kannik i Schwerin, 'uanset at han sidder inde med provstiet Bützow i nævnte kirke i Schwerin og kanonikater og præbender ved kirkerne i Slesvig og i Güstrow i Kammin stift', hvilket bevilges. |
1357. 5. februar | Svavsted | 8 | Biskop Niels af Slesvig eftergiver alle, der yder hjælp til St. Johannes kloster 1 Slesvig, 40 dage af den dem pålagte kirkebod. |
1357. 11. februar | | 8M | Acta Pont. VII 85 nr. 5383, udelades i Dipl.Dan.; Henrik Biskop får domprovstiet i Hamburg efter ansøgning af Johannes Guilaberti. |
1357. 28. februar | Avignon | 9 | Biskop Wipert af Ratzeburg ansøger pave Innocens 6. om, at Volrad v. Dorne må få provstiet, det kanonikat og den præbende ved kirken i Slesvig, der er ledige ved Otto v. d. Wischs død. |
1357. 12. marts | Lund | 10 | Peder Nielsen, borger i Lund, pantsætter sin gård i St. Hans sogn i Lund til sin medborger Niels Bentsen for 30 mark skånsk. |
1357. 18. marts | | 11 | Degenhard Hegel og Herman vw. Minden bevidner over for rådet i Wismar, at Henrik Schmidt inden sin død skænkede sit hus i Skanør til helligåndshuset i Wismar. |
1357. 19. marts | | 12 | Bisperne Peder af Viborg, Peder af Ribe og Povl af Århus eftergiver kirkebod for dem, der søger til St. Benedikts kapel i St. Knuds kirke i Odense eller skænker det gaver. |
1357. 20. marts | Avignon | 13 | Pave Innocens 6. overdrager Eggert v. Reventlow provstiet ved kirken i Slesvig. |
1357. 20. marts | Avignon | 14 | Pave Innocens 6. pålægger dekanerne ved kirkerne i Lübeck og Hamburg og sakristanen ved kirken i Avignon at indføre Eggert v. Reventlow i provstiet i Slesvig. |
1357. 20. marts | Avignon | 15 | Pave Innocens 6. reserverer kantorembedet ved kirken i Slesvig for Wessel Bokholt. |
1357. 20. marts | Avignon | 16 | Pave Innocens 6. pålægger dekanerne ved kirkerne i Lübeck og Hamburg og sakristanen ved kirken i Avignon at indføre Wessel Bokholt i kantorembedet i Slesvig. |
1357. 25. marts | Kalundborg | 17 | Biskop Niels af Odense og seks andre biskopper eftergiver alle, der yder St. Laurentius' kirke i Undløse hjælp, 40 dage af den dem pålagte kirkebod. |
1357. 27. marts | Kalundborg | 18 | Biskopperne Niels af Odense, Peder af Viborg, Peder af Ribe, Henrik af Roskilde, Povl af Århus, Crafto af Macarsca og Mogens af Børglum eftergiver alle, der yder Dalby kirke hjælp, 40 dage af den dem pålagte kirkebod. |
1357. 5. april | | 19 | Elisabeth, enke efter Niels Strangesen, borger i Lund, pantsætter sin stenbod i Malmø til sin måg Peder Olufsen, borger i Lund, for 10 mark sølv. |
1357. 5. april | Stralsund | 20 | Brødrene Valdemar, kannik i Kammin, Predbjørn, ridder, og Henning Podebusk, væbner, erklærer, at de med samtykke af deres moder og søster giver afkald på ethvert krav på godset efter deres bedstefader grev Jakob og oplader det til hr. Henning Podebusk, søn af hr. Borante, dog under forbehold af kong Valdemar 4. Atterdags og hr. Henning Podebusks godkendelse. |
1357. 7. april | | 21 | Biskopperne Niels af Odense, Peder af Viborg, Peder af Ribe, Henrik af Roskilde, Povl af Århus, Crafto af Macarsca og Mogens af Børglum eftergiver alle, der yder Kølstrup kirke hjælp, 40 dage af den dem pålagte kirkebod. |
1357. 12. april | | 22 | Prioren i Odense pantsætter en gård i Killerup til klerken Bernhard Vechte for to mark sølv. |
1357. 15.april | Skänninge | 23 | Hertug Albrecht 2. af Mecklenburg skænker nonneklostret i Skänninge sin hustrus andel i Hambrö og Faurås. |
1357. 17. april | Avignon | 24 | Provst Eggert v. Reventlow i Slesvig lover at betale taksten for sit provsti eller eventuelt halvdelen af dets frugter i et år til det apostoliske kammer. |
1357. 17. april | Avignon | 25 | Albrecht Gylo fra Eschwege, kannik med præbende ved kirken i Biberach i Mainz stift, lover at betale fem floriner til det apostoliske kammer. Blandt vidnerne 'Henrik Vogt fra Slesvig stift'. |
1357. 17. april | Avignon | 26 | Henrik Vogt, befuldmægtiget for Wessel Bokholt, kantor i Slesvig, lover at betale annatet for kantorembedet til den pavelige kollektor i Danmark. |
1357. 24. april | | 27 | Peder Nielsen pantsætter sit gods i Græsted til Everlin Jæger for 12 skilling grot. |
1357. 28. april | Jönköping | 28 | Hertug Albrecht 2. af Mecklenburg og grev Adolf 7. af Holsten bringer i egenskab af voldgiftsdommere et forlig i stand mellem kong Magnus af Sverige og hans søn kong Erik, der bl. a. får Skåne, Hven, Blekinge, Lister og Sønderhalland overdraget. |
1357. 29. april | | 28M | Acta Pont. VII 86 nr. 5385, udelades i Dipl.Dan.; Henrik Biskop ansøger paven om en dignitet eller andet embede ved domkirken i Bremen. |
1357. 1. maj | Jönköping | 29 | Kong Magnus af Sverige erklærer at skylde hertug Albrecht 2. af Mecklenburg 12.000 mark svensk og anviser til dækning heraf kronens indtægter for tre år af Dalarne, Kopparberget og tre herreder i Uppland. |
1357. 6. maj | | 30 | Greverne Johan 3. og Adolf 7. af Holsten erklærer alle breve, som kong Valdemar og hans forgængere har givet dem og deres forgængere, for ugyldige med undtagelse af brevene på Femern og en fornylig indgået traktat. |
1357. 7. maj | Bäckeryd | 31 | Kong Erik af Sverige og Skåne tager Peder Due under sin beskyttelse og giver ham skattefrihed samt ret til bøderne af sine undergivne. |
1357. 10. maj | Pont-de-Sorgues | 32 | Pave Innocens 6. pålægger biskoppen af Lübeck, provsten i Slesvig og sakristanen i Avignon at overdrage Gotfred van der Nigenmolen sognekirken i Lundenberg i Slesvig stift. |
1357. 14. maj | | 33 | Peder Jensen Munk den yngre, værge for Svend Jensens søn Jens, og drengens fædrene og mødrene slægtninge pantsætter 10 otting jord i Roost til Valdemar Sappi for 100 mark lybsk. |
1357. 18. maj | Lund | 34 | Kong Magnus af Sverige mageskifter gods i Östergötland til nonneklostret i Skänninge til gengæld for Hambrö og Faurås i Nørrehalland, som hertuginde Ingeborg havde overdraget klostret. |
1357. 24. maj | Broager | 35 | Hertug Valdemar af Jylland og hans søn Valdemar lover at betale de 500 mark sølv og 266 mark lybsk, for hvilke Lundtoft herred i sin tid var blevet pantsat til hr. Henneke Limbæk, til hr. Lyder Limbæk og ikke til andre af hr. Hennekes arvinger. |
1357. [o. 24. maj] | | 36 | Lyder Limbæks genbrev til nr. 35. |
1357. 24. maj | Lund | 37 | Kong Erik af Sverige og Skåne forpligter sig til inden 6. oktober på borgen i Skanør eller et andet sikkert sted at overgive sine fætre hertugerne Henrik 3. og Albrecht 3. af Mecklenburg lensbrevet af 1356 27. december (Dipl. Dan. 3.rk. IV nr. 492) i fuldt beseglet tilstand. |
1357. 24. maj | Lund | 38 | Kong Erik af Sverige og Skåne lover grev Adolf 7. af Holsten 200 mark sølv af toldindtægterne i Skanør til gengæld for tjenesteydelser. |
1357. 26. maj | Malmø | 39 | Nils Turesson, Magnus Nilsson, Jens Truedsen, Tue Galen, Holger Gregersen, Knud Abjörnsson, riddere, Nils Magnusson og Anders Jakobsen, væbnere, lover på kong Erik af Sveriges vegne at betale erstatning for tab af heste, som hertug Albrechts kansler Bertram Behr, Henrik v. Stralendorf, ridder, og seks væbnere har haft i kongens tjeneste. |
1357. 27. maj | | 40 | Markus Pedersen af Falster pantsætter sin hustru Cecilies gods i Krønge til Henrik Ahlefeld for 20 mark sølv. |
1357. 3. juni | | 40M | Rep. nr. 2532, se nr. 43. |
1357. 3. juni | Avignon | 41 | Gotfred van der Nigenmolen lover at betale 16 floriner som annat for sogne kirken St. Georg i Lundenberg. |
1357. 7. juni | Bergen på Rügen | 41A | Tamme af Ralswiek erklærer, at nonneklostret i Bergen på Rügen efter henstilling af biskop Henrik af Roskilde nådigt har overladt ham en tørvemose. |
1357. 9. juni | Villeneuve | 42 | Rogerius Calvi, klerk hos kongen af Frankrig, ansøger pave Innocens 6. om det kanonikat og den præbende ved Vor Frue kirke i Aachen, der er ledige ved Niels Drukkens død. |
1357. 10. juni | Fjärås kirke | 43 | Kong Magnus af Sverige pantsætter det gods, som Bent Arvidsen tidligere havde ad gratiam, til Ture Nielsen for 200 mark svensk. |
1357. 13. juni | Villeneuve | 44 | Pave Innocens 6. overdrager Jakob Povlsen et kanonikat, en præbende og ærkedegneembedet ved kirken i Århus. |
1357. 13. juni | Villeneuve | 45 | Pave Innocens 6. pålægger ærkebiskoppen af Toulouse, biskoppen af Børglum og Niels Jensen, kannik i Roskilde, at indføre Jakob Povlsen i et kanonikat og en præbende og ærkedegneembedet ved kirken i Århus. |
1357. 20. juni | Villeneuve | 46 | Petrus, kardinal af Auxerre, ansøger pave Innocens 6. om, at Briccius de Callenielle må få det kanonikat, den præbende og skatmesterembedet ved kirken i Worms, der blev ledige ved Niels Drukken fra Danmarks død. |
1357. 24. juni | | 47 | Lydeke Sunesen, bymand i Store-Heddinge, afstår sit gods i Store-Ladager til sin slægtning Henneke Andersen Skytte. |
1357. 2. juli | Rostock | 48 | Hertug Albrecht 2. af Mecklenburg lover at betale borgmesteren Johan Tölner i Rostock 120 mark penge af tolden i Skanør, og hvis det ikke finder sted, da af sin vinterbede. |
1357. 6. juli | Randers | 49 | Kong Valdemar 4. Atterdag erklærer, at Peder Nielsen på rettertinget har skødet en gård i Vester-Bølle til marsken hr. Palle Jensen. |
1357. 10. juli | | 50 | Jakob Herlugsen skøder sit gods i Gloslunde til Jon Grubbe. |
1357. 10. juli | Rostock | 51 | Johan v. Aachen, pavelig subeksekutor, meddeler 8 ærkebiskopper, deriblandt ærkebiskoppen af Lund, og 14 biskopper, deriblandt biskoppen af Roskilde, samt den samlede gejstlighed i disse stifter, at han har bandlyst Henrik, ærkedegn i Schwerin, Fikke v. Bülow, kannik sammesteds, Reimar, ridder og Henrik og Dankward v. Bülow, væbnere, fordi de ikke har villet udlevere biskop Albrecht af Schwerin det stiftsgods, som er pantsat til dem. |
1357. 12. juli | Roskilde | 52 | Biskop Henrik af Roskilde erklærer, at Jens Krag, dekan i København, i hans nærværelse har skænket gods i Roskilde til kapitlet sammesteds for sin årtid. |
1357. 31. juli | Rostock | 52S | Optegnelse om navngivne danskere, der udplyndrede Henneke Ribnitz. |
1357. 4. august | | 53 | Optegnelse om, at Johannes Guilaberti, pavelig kollektor af indtægter af ledige embeder 'i Danmarks, Sveriges og Norges riger', har indbetalt 550 sentensfloriner til det apostoliske kammer. |
1357. 14. august | | 54 | Testamente af Henrik v. d. Brinke, borger i Lübeck. |
1357. 16. august | | 55 | Fru Ingerd, enke efter Svend Bonde, skøder sit gods i Gullev til herr Lars Hvas. |
1357. 22. august | | 56 | Holger Knudsen erkender at skylde Peder Eskilsen, foged i Malmø, fem skilling grot. |
1357. 23. august | | 57 | Biskop Povl af Århus henlægger med sit kapitels samtykke St. Bents alter til St. Margretes alter. |
1357. 25. august | | 58 | Officialen for Lundegård erklærer, at Stig i hans nærværelse har skødet sin bod i Lund til hr. Niels Absalonsen, provst i Lund. |
1357. 31. august | Avignon | 59 | Pave Innocens 6. overdrager Jens Wannekesen, biskop Niels af Slesvigs kapellan, det kanonikat og den præbende ved kirken i Slesvig, som afdøde ærkedegn i Århus Jens Thomsen havde siddet inde med. |
1357. 31. august | Avignon | 60 | Pave Innocens 6. pålægger biskoppen af Ribe og dekanerne ved kirkerne i Lübeck og St. Agricole i Avignon at indføre Jens Wannekesen i et kanonikat og en præbende ved kirken i Slesvig. |
1357. 6. september | Doberan | 61 | Greverne af Holsten slutter et tiårigt forbund med kong Erik af Sverige og Skåne mod kong Valdemar 4. Atterdag. |
1357. [o. 6. september] | Doberan | 62 | Kong Erik af Sverige slutter forbund med greverne Henrik, Klaus og Adolf af Holsten mod kong Valdemar 4. Atterdag. |
1357 f. 8. september | | 63 | Johan Wittenborg i Lübeck låner Bertold 32½ mark til en færd til Skåne. |
1357. 9. september | Avignon | 64 | Jens Wannekesen, kannik ved kirken i Slesvig, lover at betale annatafgiften for sin præbende til kollektoren i kirkeprovinsen. |
1357. 29. september | | 65 | Eler og Hartvig Porsfeld indgiver deres broderdøtre Abele og Helene i Dalum kloster. |
1357. 9. oktober | | 66 | Jens Krag, dekan i København, og Katerine, enke efter Gødeke v. Unna, pantsætter en gård i Roskilde til det alter i Vor Frue kirke i København, som indehaves af præsten Lytbert. |
1357. 10. november | | 67 | Rådet i Randers underretter rådet i Lübeck om, at Henneke Sasse, Gerbert Kules svend, er dømt for ulovlig handel. |
1357. 10. november | Randers | 67S | Rådet i Randers skriver til rådet i Lübeck angående nedsættelse af en bøde for ulovlig handel bedrevet af Henneke Sassen. Bøden nedsættes fra 18 skilling lybsk pr. borger i Randers til 4 mark lybsk i alt. |
1357. 11. november | | 68 | Kong Valdemar 4. Atterdag kvitterer staden Lübeck for betaling af 1300 mark af rigsskatten samt for 900 mark, som den er ham skyldig. |
1357. 22. november | | 69 | Peder Holgersen af Skepparslöv pantsætter sit gods i Skepparslöv, Bjärnhult og Isgrannatorp til hr. Jens Truedsen af Araslöv for 220 mark skånske penge. |
1357. 22. november | | 70 | Kong Magnus af Sverige overlader på visse betingelser borgen Stockholm med tilliggende til sin søn kong Erik af Sverige og Skåne. 'Vi føjer vort sekret og vore mænds segl — som er herr Anders Nielsen og Jens Ebbesen — til dette brev i det Herrens år 1357 på den hellige jomfru og martyr Cecilies dag.' |
1357. 3. december | | 71 | Jakob Øvesen af Asserbo pantsætter 8 ørtug skyldjord i Tisvilde til Esrom kloster for 12 mark sølv. |
1357. 3. december | Sønderborg | 72 | Hertug Valdemar af Jylland pantsætter Egen sogn til hr. Knud Friis for 228 mark lybsk. |
1357. 12. december | Skänninge | 73 | Niels Pedersen, gejstlig i Roskilde stift og offentlig notar, bevidner, at Johannes Guilaberti har modtaget 40 mark svensk af Herman Avaldsson, kannik i Linköping, som annatafgift af den præbende, som paven har tilstået ham. |
1357. u. d. | | 74 | Ridderen Otto Limbek, kaldet Rammeskop, giver afkald på gods i Hvidkilde og på Bendictzmark til fordel for kapellet St. Nicolaus i Kappel. |
1357 | Svavsted | 75 | Biskop Niels af Slesvig stadfæster det privilegium, der er givet borgerne i Flensborg af hans forgængere Bertold og Jens om, at de ikke kan stævnes uden for staden. |
1357 | | 75MA | Rep. nr. 2542, se Omkr. 1350, Dipl.Dan. 3. rk. III nr. 376. |
1357 | | 75MB | Reg.Dan. nr. *2306, er en statut for augustinerordenen og udelades i Dipl.Dan. |
1357 | | 76 | Næstved St. Peders kloster mageskifter gods i Nyrup og Bisserup til Fikke Moltke mod gods i Freerslev. |
1357 | | 77 | Peder Traveøl lejer et grundstykke ved kirkegården i Næstved af Næstved St. Peders kloster. |
1357 | | 78 | Næstved St. Peders klosters genbrev til nr. 77. |
1357 | | 79 | Juliane, enke efter Jakob Spegedyne, skænker sit gods i Nåby til Næstved St. Peders kloster. |
1357 | Kalundborg | 80 | Jens Nielsen af Kragerup mageskifter sit gods i Rettestrup til kong Valdemar mod gods i Tersløse. |
1357 | | 81 | Kong Magnus af Sverige sælger sit gods i Eldsberga til Jens Bentsen. |
1357 | | 82 | Bråde indløses fra Jens Nielsen Lykke. |
1357 | | 83 | Jens Glød pantsætter sit gods i Lønholt til Jens Henningsen. |
1357 | | 84 | Jens Glød skøder sit gods i Lønholt til Jens Henningsen. |
1357 | | 85 | Jens Glød skøder sit gods i Lønholt til Jens Henningsen. |
1357 | | 86 | Kong Valdemar 4. Atterdags dom over Jersore. |
1357 | | 87 | Jens Arnst oplader en gård i Dølby til Lars Pedersen. |
1357 el. 1367 | | 88 | Kong Valdemar 4. Atterdags brev om gods i Wldrup og Randlev. |
1357 | | 89 | Herr Peder Falk forpligter sig til at overlade herr Esger Brok det gods, som er pantsat af Ebbe Galt, når 120 mark sølv erlægges. |
1357. 28. januar | Avignon | 6 | Pave Innocens 6. giver provst Niels Absalonsen i Lund tilladelse til at vælge en skriftefader, som kan give ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund. |