Til vor ærværdige broder Mogens, biskop af Børglum, hilsen o.s.v.

Det apostoliske embede, som vi — omend ufortjent — ved Guds bestemmelse forestår, kræver, at vi med iver og velvilje giver agt på alle kirkers og særlig domkirkernes og deres lederes sjælefrelse og fred. Den ansøgning, der nylig er forebragt os på Dine vegne, indeholder, at vore elskede sønner, kapitlet ved kirken i Børglum, for at forrette valget af den fremtidige biskop af Børglum, da nævnte kirke i forvejen var blevet ledig ved salig biskop Anders af Børglums død, som endte sine dage uden for den romerske kurie, sammenkaldte alle, som vilde, skulde og bekvemt kunde deltage i samme valg, og på den dag, der forud var fastsat til valget, enstemmigt og samdrægtigt valgte Dig, dengang kannik i Roskilde og af præstestand, til biskop af Børglum, og at Du, idet Du efter opfordring af fornævnte kapitel gav Dit samtykke til dette valg, opnåede, at det med ærkebiskoppelig myndighed stadfæstedes af ærkebiskop Peder af Lund — god ihukommelse — stedets ærkebiskop, og at indvielsens nådegave iøvrigt meddeltes Dig på kanonisk vis, forudsat at apostoliske reservationer ikke lagde sig hindrende i vejen, samt at Du derefter har forestået samme kirkes styre og forvaltning i åndelige og timelige anliggender. Men da Du, således som samme ansøgning tilføjer, er i tvivl om, hvorvidt provisionen af samme Børglum kirke på tidspunktet for fornævnte valg og stadfæstelse var reserveret apostolisk rådighed, har man på Dine vegne ydmygt anmodet os om, at vi af apostolisk velvilje vilde værdiges at give Dig provision herpå. Idet vi derfor velvilligt betænker alt det fornævnte og desuden de storslåede dyder og gaver, hvormed den Højeste har udmærket Din person, således som vi har forstået ved troværdige vidnesbyrd, og idet vi på såvel frelsebringende som gunstig vis ønsker at drage omsorg for Din og denne kirkes tilstand, er det vor vilje og bestemmer vi med apostolisk myndighed, at ovennævnte valg, stadfæstelse og meddelelse af nådegaven og alt hvad der iøvrigt, dog på lovformelig vis, er foretaget af Dig med hensyn til fornævnte styre og forvaltning, skal stå ved magt og opnå bestyrkende bekræftelse, som om der ikke var foretaget nogen reservation med hensyn til provisionen af denne kirke. Intet menneske må bryde dette vort viljes- og bestemmelsesbrev eller i ubesindig forvovenhed handle derimod. Men hvis nogen drister sig til at forsøge dette, skal han vide, at han vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans apostle St. Peters og St. Pauls vrede. Givet i Avignon den 18. januar i vort 5. pontifikatsår.