Albrecht, af Guds nåde hertug af Mecklenburg, herre til Stargard og Rostock, og Adolf, ligeledes af Guds nåde greve af Holsten og Stormarn, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Vi erkender offentligt med dette brev, at efter at de berømmelige fyrster og herrer, herrerne Magnus, af Guds nåde konge af Sverige og Norge, og Erik, de Svenskes og Goters konge samt herre over landet Skåne, hans førstefødte, i fællig og hver for sig i overensstemmelse med ordlyden af det brevN, der af begge parter er opsat herom, har udnævnt og antaget os til dommere, voldgiftsmænd og venskabelige mæglere i alle stridigheder, uenigheder og uoverensstemmelser mellem dem indbyrdes og deres mænd på begge sider, har vi i koret i franciskanerkirken i Jönköping i nærværelse af de ovennævnte herrer og konger, der på vor anmodning udtrykkeligt gav deres samtykke, inden vi afsagde vor kendelse — og idet såvel begge fornævnte herrers råder som begge vores råder og adskillige andre af disse herrers velbyrdige mænd og af vore mænd også var tilkaldt og nærværende — i kraft af vor myndighed til at afsige voldgiftskendelse i retfærdighed og mindelighed erklæret, forkyndt og med de nedenfor skrevne artikler bestyrket en overenskomst og et evigt venskab, hvilken overenskomst, der sammesteds oplæstes artikel for artikel, har denne ordlyd:

I Herrens navn amen. I det Herrens år 1357 på martyren St. Vitalis' dag var vi Magnus, af Guds nåde konge af Sverige, Norge og Skåne, personligt til stede i byen Jönköping, hvor vi indgik og befæstede en urokkelig fred og enighed og et ubrydeligt kærlighedens bånd mellem os, alle vore mænd og tjenere på den ene side og vor såre kære førstefødte, Erik, hans mænd, tjenere og øvrige hjælpere overalt, hvor de findes, såvel under vort som under hans og andres herredømme, særligt herr Jakob, ærkebiskop af Lund, og andre bisper ... på den anden side, idet de berømmelige fyrster og herrer, Albrecht, af Guds nåde hertug af Mecklenburg og herre over Stargard og Rostock, og Adolf, ligeledes af Guds nåde greve af Holsten og Stormarn, samt deres og vore begges råder var til stede og formidlede overenskomsten ..... Desuden lover vi og forpligter os ubrydeligt på tro og love til, at vi aldrig på vore borge, i vore lande eller i vore befæstninger vil modtage eller understøtte herr Bengt eller hans broder herr Knut, kaldet Algotsønner, eller herr Abjörn Monampsson og hvilke som helst andre, der er eller ønsker at være herr Bengts tilhængere, og vi skal ikke med vort vidende tåle, at de modtages eller understøttes på noget som helst sted inden for rigerne Sverige eller Norge, i Skåne eller i Nørre- og Sønderhalland; og vi skal ikke — hverken selv eller ved vore folk — hjælpe eller begunstige ham eller nogen af hans eller yde samme nogen støtte med hjælp, råd eller gunst; og det er vor vilje og vi giver udtrykkeligt samtykke til, at hvis vi skulde tåle, at fornævnte herr Bengt, hans broder, herr Knut, Abjörn Monampsson eller andre med vort vidende bliver modtaget ..... i rigerne Sverige og Norge og i områder inden for landene Skåne og Nørre- og Sønderhalland, ..... så har vore medlovere og vore øvrige mænd ret til at sætte sig fjendtligt op mod os. ..... Endvidere har vi efter moden overvejelse og med anvendelse af vore råders fulde råd overdraget og med dette brev overdrager vi til vor førstefødte Erik følgende lande: Skåne, indbefattet øen Hven, Blekinge, Lister, Sønderhalland, Östergötland, Kalmar len, Värend, Njudung, Jönköping len, øen Visingsö og i almindelighed hele Småland med undtagelse af Finnveden, og alle landskaberne i Østerlandene, nemlig hele Åbo stift, med alle borge, befæstninger, tilliggender ..... Men vi forbeholder os for os selv nedenskrevne lande, nemlig Stockholm med alle tilliggender, hele Uppsverige, kaldet Ovanskog, Gästrikland, Hälsingland, Gotland, Öland, Västergötland, Dal, Värmland, Nørrehalland og Finnveden med alle befæstninger, tilliggender og borge ..... Desuden skal vi bestyre de borge, der er beliggende i vore fornævnte lande, der er forbeholdt os, — og specielt borgen Varberg — til gavn og forsvar for Sveriges rige ..... Ydermere må vi efter denne dag ikke pantsætte eller på nogen måde overdrage eller afhænde nogen af de borge og befæstninger, der er forbeholdt os hvor som helst i Sveriges rige eller i Nørrehalland, til noget menneske, af hvilken stand han end er, undtagen efter opfordring og moden overvejelse af Sveriges riges ældre råder, og kun i tilfælde af, at en særlig grund eller en særlig nødvendighed kræver en ændring med hensyn til samme eller nogle af dem; det samme gælder vor førstefødte Erik med hensyn til hans borge og befæstninger, således som det indeholdes i det brev, som han har givet os herom.....

Fremdeles anordner og bestemmer, fastsætter og foreskriver vi fornævnte hertug Albrecht og grev Adolf, at de breve og privilegier vedrørende landet SkåneN, der er udfærdiget og givet af de Danskes konge, skal vor herre, kong Magnus, overgive til fire bisper og fire af de mægtigste af Sveriges riges råder, der skal udvælges hertil, og de skal opbevares hos dem til brug for vore herrer, kongerne og hele Sveriges rige ..... Givet ovennævnte år, dag og sted.