forrige næste

Tekst efter Aa:

In nomine domini amen ♦ Anno a natiuitate eiusdem millesimo trescente simo. quinquagesimo. octauo. indictione undecima. die prima mensis marcii. pontificatus sanctissimi in Christo patris et domini nostri. domini Innocencii diuina prouidencia pape Sexti. anno sexto. ♦ Nouerint uniuersi et singuli quod in mei notarii publici et testium infrascriptorum ad hoc specialiter uocatorum et rogatorum presencia personaliter constitutus. uenerabilis uir. dominus. Marchus canonicus ecclesie Lincopensis ac cancellarius serenissimi principis domini. Erici dei gracia Suecie regis illustris. uice nomine et mandato uenerabilis uiri domini Hinrici Biscop canonici ecclesie Bremensis publicauit insinuauit ac de uerbo ad uerbum eciam perlegit coram reuerendo in Christo patre domino. Iacobo dei gracia archiepiscopo Lundensi quasdam patentes litteras a uenerabili et circumspecto uiro dominos Iohanne Murelli preposito ecclesie sancte crucis Leodiensis. auditoreque curie camere domini nostri pape. sigillo eiusdem curie in pendenti sigillatas/ non uiciatas non cancellatas nec in aliqua ipsarum parte abolitas uel suspectas/ sed omni prorsus uicio et suspicione carentes ut prima facie apparebat/ quarum tenor seriatim sequitur in hiis uerbis. ♦ Reuerendo in Christo patri domino .. episcopo Lubicensi (etc. = 3. rk. IV nr. 438.) ♦ Quibus quidem li teris sic insinuatis ut premittitur et perlectis/ memoratus dominus Marchus dixit domino archiepiscopo antedicto quod ipse uigore illarum litterarum eundem dominum archiepiscopum citabat meliori modo et forma quibus poterat seu debebat ac secundum tenorem. et continenciam earundem intendens nichilominus per dictam insinuacionem et publicacionem de predictis litteris sibi factam ut prefertur tamquam archiepiscopo Lundensi et Suecie primati legittime et perhemtorie die et hora tunc presentibus monuisse omnes et singulos condebitores siue conreos superstites in prefatis litteris nominatos. uidelicet illustrisssmum principem dominum Magnum Suecie et Norwegie regem/ ac serenissimam principissam dominam. Blancham reginam eius consortem/ necnon reuerendos in Christo patres dominos. Petrum olim episcopum Lincopensem nunc uero archiepiscopum Upsalensem. Nicolaum Marchi olim prepositum Lincopensem nunc uero eiusdem ecelesie Lincopensis. Hemminggum Aboensis et Thomam Wexionensis episcopos/ necnon strennuos et potentes uiros/ dominos. Nicolaum Abiornasun/ Nicolaum Thurissun dapiferum Suecie/ Ormarum Odzstenssun dapiferum Norwegie. Amundum Sturiæ. Gozstawm Arwithsun/ Nicolaum Akæsun/ Eringislum Sunæsun Petrum Lindormsun/ Magnum Gislæsun/ milites ac Iohannem Christinæsun/ Algotum Bendikssun legiferum Wesgocie/ Nicolaum Magnissun/ et Benedictum Thurissun armigeros dicti domini Magni regis intendensque eciam legittime et perhemtorie citasse heredes et successores ac bonorum uniuersalium possessores reuerendorum in Christo patrum dominorum quondam Petri Lundensis ecclesie predicte archiepiscopi cuius ipse idem dominus Iacobus supradictus/ fuit et est immediate successor/ ac Siggonis Scarensis/ Egisli Arosiensis et Sigmundi Strengenensis episcoporum necnon strennuorum uirorum dominorum Karoli Neskunungsun Nicolai Ingewaldsun et Halstani Pæthersun militum eciam condebitorum et conreorum d<e>functorum in eisdem litteris expressatorum/ quibus omnibus et singulis superius nominatis seu heredibus et successoribus aut bona uniuersalia possidentibus eorundem/ prefatus dominus Marchus in quantum potuit et debuit uigore predictarum litterarum mandauit ac districte eciam iniunxit ut omnia et singula in ipsis litteris contenta efficaciter adimplerent et obseruarent prout ipsis et eorum cuilibet in eisdem litteris mandabatur. ♦ Preterea quoque prefatus dominus Marchus memorato domino Iacobo tanquam archiepiscopo Lundensi et primati Suecie ut prefertur districte eciam precepit ibidem et iniunxit ut in continenti quamcicius commode ipse posset easdem litteras per ipsum eundem dominum Marchum ut premittitur insinuatas et perlectas ac omnia acta gesta et ordinata coram ipso domino archiepiscopo cum eisdem/ insinuaret et publicaret seu insinuari et publicari per se uel alium seu alios faceret/ omnibus et singulis personis siue locis superius expressatis et necessariis/ ac omnia alia et singula eciam adimpleret que pro expedicione negocii in ipsis litteris contenti et expressati uiderentur sibi necessaria seu eciam oportuna iuxta modum tenorem et formam in eisdem litteris ut premissum extitit seriosius explicatos/ quarum quidem litterarum copiam de uerbo ad uerbum extractam ibidem predicto domino archiepiscopo tradidit et commisit/ nam propter discrimina uiarum et locorum seu personarum nimiam distanciam dixit se non posse utilius intendere exequcioni seu prosequcioni ipsarum litterarum siue negocii contenti in eisdem aliis diuersis et arduis prefati domini regis Erici cuius cancellarius est ut prefertur negociis multipliciter prepeditus/ ♦ De quibus premissis omnibus et singulis prenominatus dominus Marchus cancellarius requisiuit sibi fieri unum uel plura tot quot necessaria fuerint publica instrumenta per me notarium publicum infrascriptum ♦ Acta fuerunt hec anno die mense indictione pontificatu et loco superius expressatis presentibus uenerabilibus uiris dominis Nicolao preposito Paulo Laur[encii] et Holmstano Iacobi necnon Haraldo ac Gunnone canonicis. Lundensis Lincopensis et Wexionensis ecclesiarum premissarum ac Rangwaldo Stephani presbitero diocesis Lincopensis testibus ad premissa uocatis specialiter et rogatis.

31 .. = Bertrammo.

18 Eringislum] med overflødig forkortelsesstreg over n Aa.

28 d<e>functorum) dufunetorum Aa.

23 Laur[encii]] hul i perg. Aa.

I Herrens navn amen. År 1358 efter Kristi fødsel, i den 11. indiktion, den 1. marts i den hellige fader i Kristus og vor herre, af Guds miskundhed herr pave Innocens 6.s sjette pontifikatsår. Alle og enhver skal vide, at den ærværdige mand herr Markus, kannik ved kirken i Linköping og kansler hos den høje fyrste, herr Erik, af Guds nåde Sveriges berømmelige konge, i nærværelse af mig, notarius publicus, og nedenforanførte vidner, der særligt var tilkaldt og anmodet herom, på den ærværdige mand herr Henrik Biskops vegne, kannik ved kirken i Bremen, i hans navn og på hans befaling over for den ærværdige fader i Kristus herr Jakob, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, bekendtgjorde, kundgjorde og ligeledes ord til andet oplæste et åbent brev fra den ærværdige og omsigtsfulde mand herr Johannes Maurelli, provst ved Helligkorskirken i Liège og auditør ved vor herre pavens kurie og i hans kammer, beseglet med samme kuries vedhængende segl og ubeskadiget, ufordærvet, ustunget og umistænkeligt i enhver henseende og aldeles uden enhver fejl og anledning til mistanke, som det viste sig ved det første syn, og hvis ordlyd herefter følger med disse ord: Johannes Maurelli, provst ved Helligkorskirken i Liège (o.s.v. = DRB III 4 nr. 438). Efter at have kundgjort og læst dette brev således som forudskikket, sagde omtalte herr Markus til fornævnte herr ærkebiskop, at han i kraft af samme brev på bedste måde og efter de bedste regler han kunde og skulde anvende, stævnede samme herr ærkebiskop, idet han i henhold til dette brevs ordlyd og indhold fremhævede, at han ved, som forudskikket, at have ladet brevet kundgøre og bekendtgøre for ham i egenskab af ærkebiskop af Lund og Sveriges primas, samtidigt på denne dag og i denne time lovmæssigt og peremptorisk havde påmindet alle overlevende medskyldnere eller medforpligtede, der er opregnet i fornævnte brev, nemlig den berømmelige fyrste herr Magnus, konge af Sverige og Norge, og den høje fyrstinde fru dronning Blanca, hans hustru, og desuden de ærværdige fædre i Kristus de herrer Peter, fordum biskop af Linköping, men nu ærkebiskop af Uppsala, Nils Markusson, fordum provst i Linköping, men nu samme Linköpingkirkes biskop, bisperne Hemming af Åbo og Thomas af Växsjö og desuden de strenge og mægtige mænd, de herrer Nils Åbjörnsson, Nils Turesson, Sveriges drost, Orm Ødstensøn, Norges drost, Anund Sture, Gustav Arvidsson, Niels Ågesen, Eringisl Sunesson, Peter Lindormsson, Magnus Gislason, riddere, og Jon Kristineson, Algot Bengtsson, lagmand i Västergötland, Nils Magnusson og Bengt Turesson, væbnere hos nævnte herr kong Magnus, og idet han ligeledes fremhævede lovmæssigt og peremptorisk at have stævnet arvingerne og efterfølgerne efter og besidderne af alt gods tilhørende de ærværdige fædre i Kristus, herrerne Peder, fordum ærkebiskop ved fornævnte kirke i Lund, hvis umiddelbare efterfølger var og er selvsamme ovennævnte herr Jakob, og efter bisperne Sigge af Skara, Ödgisl af Västerås og Sigmund af Strängnäs, og desuden efter de strenge mænd, de herrer Karl Näskonungsson, Nils Ingevaldsson og Halsten Petersson, riddere, afdøde, men ligeledes medskyldnere og medforpligtede, omtalt i samme brev; og fornævnte herr Markus befalede i kraft af fornævnte brev, så vidt han kunde og skulde, og pålagde ligeledes strengt alle disse ovenomtalte eller arvingerne og efterfølgerne eller dem, der besad alt deres gods, at de virkningsfuldt skulde opfylde og overholde alt, hvad der indeholdtes i dette brev, således som det pålagdes dem og enhver af dem i samme brev. Desuden påbød fornævnte herr Markus også ved samme lejlighed og pålagde strengt omtalte herr Jakob i egenskab af ærkebiskop af Lund og Sveriges primas som anført, at han straks, så hurtigt han bekvemt kunde over for alle de personer og på alle de steder, der er nævnt ovenfor og som er nødvendige, selv eller ved een eller flere andre skulde kundgøre og bekendtgøre samme brev, som han, samme herr Markus, som forudskikket, havde kundgjort og oplæst, tillige med alt, hvad der i nærvæ relse af samme herr ærkebiskop var forhandlet, foretaget og anordnet herom, og at han ligeledes skulde opfylde alt, hvad der syntes ham nødvendigt eller også hensigtsmæssigt for udførelsen af den i dette brev indeholdte og omtalte sag i overensstemmelse med vilkår, ordlyd og form i samme brev, således som det ovenfor indgående er forklaret, og han overgav og overlod fornævnte herr ærkebiskop sammesteds en kopi, taget ord til andet af dette brev, thi han sagde, at han på grund af farerne på vejene og den alt for store afstand mellem steder eller personer ikke på nyttig måde kunde tage sig af udførelsen eller forfølgelsen af dette brev eller den sag, der var indeholdt i samme, da han på mangfoldig vis var forhindret af herr kong Eriks — hvis kansler han som fornævnt er — andre forskellige og vanskelige sager. Foromtalte herr Markus, kansler, anmodede om, at der måtte blive udfærdiget eet eller flere offentlige dokumenter, så mange som det er nødvendigt, om alt det fornævnte af mig, nedenforanførte notarius publicus. Dette blev forhandlet ovennævnte år, dag, måned, indiktion, pontifikatsår og sted i nærværelse af de ærværdige mænd de herrer Niels, provst, Povl Larsen og Holmsten Jakobsen og desuden Harald og Gunno, kanniker ved fornævnte kirker i Lund, Linköping og Växsjö, og Ragnvald Stefansson, præst i Linköping stift, særligt tilkaldte og anmodede om at bevidne det fornævnte.