Til vor elskede søn Nicolaus, abbed i Kolbatz kloster af cistercienserordenen i Kammin stift, hilsen o.s.v.

Den apostoliske omsorgsfulde iver for de forskelligartede hverv, som hviler på vore skuldre, har først og fremmest til mål at give agt på alle kirkers og klostres tilstand, og især deres, som er berøvet deres hyrders ledelse, med en sådan påpasselig omsorg, at samme kirker og klostre ved vor iver og virksomhed og med nådig hjælp og støtte fra oven kan bevares for ulemper og glæde sig over en forskønnet trivsel. Da vi i sin tid, medens den nu afdøde Goswin, abbed i Kolbatz kloster af cistercienserordenen i Kammin stift, forestod styret over samme kloster, ønskede, at en nyttig og lykkebringende person ved det apostoliske sædes forsorg skulde stå i spidsen for samme kloster, når det blev ledigt, besluttede vi ved den lejlighed at lade provisionen af nævnte kloster reservere til vor særlige afgørelse, idet vi erklærede det fra da af ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed eller uden viden herom, skulde forsøge at handle anderledes i denne sag. Men da derefter fornævnte kloster var blevet berøvet sin styrer ved nævnte abbed Goswins død, han, som nylig lukkede sine øjne uden for den romerske kurie, valgte vore elskede sønner, klostersamfundet i nævnte kloster, uvidende, som det siges, om fornævnte reservation og beslutning, enstemmigt Dig, som var munk i samme kloster og udtrykkeligt havde aflagt klosterløftet og var i besiddelse af præstegraden, til abbed for sig og nævnte kloster, om end kun de facto, og Du, ligeledes uvidende om denne reservation og beslutning, samtykkede i dette valg og opnåede at få det stadfæstet, om end kun de facto, af vor elskede søn Johan, abbed i Buckow, som havde fuldmagt hertil fra vor elskede søn Herman, abbed i Esrom af nævnte orden og faderabbed for klostrene i fornævnte Kammin og Roskilde stifter, under hvilken faderabbed stadfæstelsen af valget af abbed for nævnte Kolbatz kloster siges at høre, og det såvel efter den for nævnte kloster af det apostoliske sæde med fuld viden, som det hævdes, stadfæstede vedtægt som efter gammel og godkendt og hidtil ubestridt overholdt sædvane; og Du lod Dig meddele indvielsens nådegave af vor ærværdige broder Johannes, biskop af Beersaba efter en ham given beføjelse, meddelt ham af vor ærværdige broder Johannes, biskop af Kammin, som også var uvidende om fornævnte reservation og beslutning, og derpå antog Du Dig ledelsen af nævnte kloster i åndelige og timelige anliggender; og da så endelig fornævnte reservation og beslutning var kommet til Din kundskab, lod Du sagen angående valget, stadfæstelsen og indvielsen forelægge for os i konsistoriet. Idet vi derfor anså fornævnte valg og stadfæstelse — da de jo, som ovenfor nævnt, var forsøgt foretaget efter og i modstrid med fornævnte reservation og beslutning — for ugyldige og magtesløse, hvad de også virkelig var, og med faderlig og omsorgsfuld iver, for at ikke samme Kolbatz kloster skulde udsættes for en langvarig ledigheds ubehageligheder, rettede vor bestræbelse mod en hurtig og lykkelig provision af nævnte Kolbatz kloster, hvormed ingen uden vi denne gang har kunnet eller kan befatte sig, idet fornævnte reservation og beslutning er til hinder derfor, har vi efter i forening med vore brødre omhyggeligt at have overvejet, hvilken nyttig og tillige lykkebringende person vi skulde sætte i spidsen for samme Kolbatz kloster, omsider rettet vore tanker mod Dig, om hvem der aflægges rosende vidnesbyrd om fromhedsiver, boglig viden, hæderligt liv og vandel og mangfoldige andre fortjenstfulde dyder. Efter at vi med tilbørlig omtanke har overvejet alt dette og desuden den enstemmige vilje hos nævnte konvent, der valgte Dig, overdrager vi Dig med apostolisk myndighed og efter nævnte brødres råd samme Kolbatz kloster ved provision og sætter Dig i spidsen for det som abbed, idet vi betror Dig den fulde omsorg for og ledelse af samme Kolbatz kloster i åndelige og timelige anliggender, og bekræfter og godkender med fornævnte myndighed det, som Du på lovlig vis har foretaget med hensyn til denne ledelse, og den indvielsens nådegave, der som ovenfor nævnt er meddelt Dig, idet vi i Ham, som uddeler nådesbevisninger og skænker rigelige belønninger, nærer tillid til, at fornævnte Kolbatz kloster, når Herren leder Dine handlinger, ved Din flid, omsigt og Dit frugtbringende virke vil blive styret på gavnlig vis og ledet med held, og at det med Guds hjælp vil opnå kærkommen tilvækst i åndelige og timelige anliggender. Derfor pålægger vi Dig, gode søn, med apostolisk brev, at Du fromt bærer den byrdefulde ledelse af nævnte Kolbatz kloster og ved på heldbringende måde at udøve den viser Dig så tro og lykkebringende, at samme Kolbatz kloster ved Din omsigtsfulde iver kan glæde sig over, at det er blevet betroet en forudseende leder og en lykkebringende bestyrer, og Du foruden lønnen i det hinsides derved kan fortjene at nyde stedse mere gunst og nåde hos os og nævnte sæde. Givet i Avignon den 11. maj i vort syvende pontifikatsår.