forrige næste

Tekst efter a:

Innocencius etcetera/ carissimo in Christo filio Woldemaro regi Dacie illustri salutem etcetera ♦ Cum dilectus filius Henricus Biscop prepositus ecclesie Hamburgensis lator presencium pro negociis camere apostolice per partes tibi subiectas ire stare quandoque habeat ac redire nos uolentes ipsum ibidem cum bonis ac familia sua plena securitate gaudere serenitatem tuam hortamur requirimus et rogamus quatinus eundem Henricum cum per partes terras passus districtus et loca tibi subiecta transiuerit seu moram fecerit aliqualem benigne recommendatum habens nullam sibi et familie sue predicte in personis et rebus eorum inferas iniuriam molestiam uel offensam nec ab aliis inferri permittas sed ei pocius de securo conductu si a te fili uel gentibus tuis illum petierit de ciuitate uel loco ad ciuitatem uel locum alium ut requiret pro nostra et dicte sedis reuerencia prouidere iubeas atque mandes ita quod celsitudinem tuam de promptitudine obediencie commendare merito ualeamus ♦ Datum Auinione idus maii pontificatus nostri anno sexto\

12 Woldemaro] Aa, Wldemaro a.

16 sua] a, mgl. Aa.

Innocens o.s.v. til sin kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge, hilsen o.s.v.

Da vor elskede søn Henrik Biskop, provst ved kirken i Hamburg, nærværende brevviser, på grund af det apostoliske sædes anliggender af og til er nødt til at rejse gennem, opholde sig i og vende tilbage gennem lande, der er underkastet Dig, og da vi ønsker, at denne sammen med sit gods og sine undergivne skal nyde fuld sikkerhed sammesteds, opfordrer, anmoder og beder vi Dig, høje konge, om, at Du velvilligst lader samme Henrik være Dig anbefalet, når han rejser igennem eller gør et ophold i lande, riger, passager, områder og steder, der er underkastet Dig, og ikke påfører ham eller hans fornævnte undergivne nogen uret, fortrædigelse eller krænkelse med hensyn til deres personer eller ejendele eller tillader, at det påføres dem af nogen, men snarere af ærbødighed for os og det apostoliske sæde befaler og påbyder, at der gives ham frit lejde, hvis han, min søn, anmoder Dig eller Dine folk derom, til at drage fra en stad eller et sted til en anden stad eller et andet sted, så at vi efter fortjeneste kan prise Dig, høje konge, for Din redebonne lydighed. Givet i Avignon den 15. maj i vort sjette pontifikatsår.