Det skal være vitterligt for alle nulevende og fremtidige, der får dette brev at se og høre det læse, at vi Regitse, af Guds nåde hertuginde af Slesvig, i nåde har bønfaldet vor herre herr Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders berømmelige konge om, at han af hensyn til vore bønner vilde tilstå og i sin nådige kærlighed oplade os landet Als, som han erobrede fra os med væbnet hånd, og borgen Sønderborg, som vi har opladt til ham og til hans nåde; dette har han nådigt tilstået os på den betingelse, at nævnte land Als og fogediet, kaldet Sundeved, med alle borge og befæstninger, der findes der, samt alle, der bor i nævnte land og fogedi, deres sønner og svende, såvel som også nævnte borg Sønderborg og alle vore tjenere, som i fremtiden forbliver på nævnte borg, skal handle til bedste for vor nævnte herre kongen af Danmark og ikke på nogen måde med råd og dåd pønse på hans skade i al den tid krigen varer. Ydermere skal den herre hertugen af Slesvig, vor herre og ægtefælle — han selv eller alle hans tjenere og hjælpere — ikke gøre brug, have gavn eller nyde fordele af nævnte land eller nævnte borg, ej heller udøve øvrighedsmyndighed der, mens nævnte krig står på; og nævnte herr hertug må ligeledes ikke, hvis han af og til kommer til nævnte borg eller land, forblive der udover to dage eller allerhøjst tre med den tilføjelse, at han ikke må komme til nævnte borg eller land med mere end tyve ledsagere, og at han ikke, når han er der, må træffe nogen bestemmelse vedrørende borgen eller landet, som tager sigte på hans fordel eller fremgang og som kunde føre til tab for vor nævnte herre, idet alle falske udlægninger er udelukkede. Men hvis vor nævnte herre konge eller hans tjenere ligger for eller drager gennem nævnte land, skal vi og alle vore folk hjælpe disse og vende alt til det bedste. Og hvis nævnte konge eller hans folk i bekneb kommer til fornævnte land eller borg, skal vi hjælpe og underholde disse, indtil de bekvemt og sikkert kan vende hjem til deres eget. Vi vil, at alt dette, der er forhandlet således, skal stå ved magt, indtil denne krig måtte blive bilagt og afsluttet. Men hvis der bliver godtaget en våbenstilstand og krigen ikke i sin helhed er afsluttet, skal denne våbenstilstand ikke føre til nogen skade for vor nævnte herre konge. Men når nævnte krig er bragt til ende og enighed genoprettet, skal nævnte herre konge, hvis nævnte hertug da vil bønfalde nævnte herre konge, anse denne for støttet af tilsikringen i dette brev. Men den brandskat, som landets indbyggere havde lovet vor herre konge, skal han oppebære fuldt og helt. Men hvis nævnte konge og vor herres tjenere har noget gods i nævnte land, skal de frit nyde dette. Men alle vi, der bor i nævnte land, forpligter os med samlet hånd på vor tro og med vore segl til at holde hele denne overenskomst, nemlig Knud Friis, ridder, Raven Metzeke, Ripe Rutze, Kurlewitz, Vogn Nielsen, Kristian Sture, Rolstorp, Jens Eriksen, Peder Basse, Peder Då, Troels Nielsen, Markvard Gortze, Lars Pedersen, Kalle Tagesen, Niels Klausen, Peder Erresen, Peder Kule, Ivar Fredbjørnsen, Klaus Mede, Kristian Thomsen, Tyge Lille, Niels Thomsen, Skrædder, Kopper, Peder Friis, Kalle Bardewik, Herman Lavesen, Rudolf Friis, Jens Grubbe, Jens Friis, Palle Då, Henrik Jensen, Knud Thygesen, Ove Lille, Peder Puk, Peder Esesen og Niels Skytte, og vi lover med vore segl for dem, der ikke har segl, og med håndslag at holde dette. Givet i Sønderborg på Gervasius' og Prothasius' dag i det Herrens år 1358 under vort vedhængende segl til urokkelig sikkerhed i denne sag.