Tekst efter A:
Wy Barnym van godes gnaden tu Stettyn der Cassuben der Wende der Pomern herteghe vnde vorste tu Ruyen bekennen dat wy hebben ene sone deghedinghet twyschen vsem heren Woldemer koninghe tů Denemarken vp ene syde vnde den greuen tu Holsten vp de ander syde vmme alle schelinge twydracht tu vs ghegan hebben dy tuschen en was an dessem kryge mid rechte edder mid mynne tu entrichtende vnde entscheydende. ♦ So spreke wy dat dyt tu voren scheen scal dat al de vanghen dy de greuen tu Holsten dem koningh afghevanghen hebben dy scolen tů voren looz wesen vnde al dy vanghen de dy koningh tu Denemarken den zuluen greuen afghevanghen heft an dessem kryge dy scolen looz wesen ♦ Ock dy slote de de vorbenumede koningh den vorgenanten greuen an dessem kryge afgewunnen heft de scal he en wedder antworden quyt vnde vnbewůren zunder arghelyst vnde ock dy slote de de greuen tu Holsten dem koningh an dessem kryge afgewunnen hebben dy scolen se em wedder antworden quyt vnde vnbewiren zunder arghelyst ♦ Vnde were dat erer yenich vanghene beschattet hadde bynnen der tyd dat wy desse deghedinghe tu Helsenborgh tu vs nemen de scal em ere beschattinge wedder gheuen vnde scal se looz van erer vengnysse laten ♦ Vnde alle desse vor screuen scolen se an beyden syden důn vnde wlteyn bynnen enem maneth na dessem daghe edder verteynnacht vppet vterste dar na ♦ Vnde ok wyl wy sone breue scryuen laten tuschen den koningh vorbenumet vsen heren vnde den greuen tu Holsten de dy koningh vnde dy greuen tu Holsten tu beyden syden mid eren yngeseghelen beuesten scolen laten vnde stede holden ♦ Vnde dy slote dy vs antwordet syn de wyl wy holden alzo langhe beth al desse stucke wlgetoghen syn vnde dar tu na den ersten deghedinghen dar wy se vp annameth heb ben ♦ Datum et actum Stralessunden anno domini mcccolviiio feria tercia post Symonis et Iude beatorum apostolorum nostro sub secreto.
Vi Barnim, af Guds nåde hertug af Stettin, over Kassuberne, Venderne, Pommeranerne og fyrste af Rügen, erkender, at vi har mæglet et forlig mellem vor herre Valdemar, konge af Danmark, på den ene side og greverne af Holsten på den anden side angående al den strid og tvedragt, som var dem imellem i denne krig, og som de har henskudt til os at bilægge og afgøre efter kendelse eller i mindelighed. Så forkynder vi, at dette skal ske først, (nemlig) at alle de fanger, som greverne af Holsten har taget fra kongen, først skal være fri, og alle de fanger, som kongen af Danmark har taget fra samme grever i denne krig, skal være fri. Endvidere de borge, som den fornævnte konge har vundet fra de fornævnte grever i denne krig, skal han tilbagegive dem frit og ubehæftet og uden svig; og endvidere de borge, som greverne af Holsten har vundet fra kongen i denne krig, skal de tilbagegive ham frit og ubehæftet og uden svig. Og hvis nogen af dem har afkrævet fanger løsepenge, efter at vi påtog os denne mægling i Helsingborg, da skal han tilbagegive dem deres løsepenge og skal lade dem være fri for deres fangenskab. Og alt det foranførte skal de på begge sider udføre og opfylde inden en måned fra denne dag eller højst fjorten dage derefter. Og vi skal endvidere lade udfærdige breve om sonen mellem fornævnte konge, vor herre, og greverne af Holsten, hvilke kongen og greverne af Holsten på begge sider skal lade bekræfte med deres segl og fast overholde. Og de borge, som er blevet opladt os, dem vil vi beholde så længe i vor varetægt til alle disse artikler er blevet opfyldt og derudover til tiden efter den første dagtingning, på hvilken vi har godkendt (opfyldelsen af) dem. Givet og forhandlet i Stralsund i det Herrens år 1358 tirsdag efter de hellige apostle Simon og Judas dag under vort sekret.