forrige næste

Tekst efter mikrofilm:

Notum sit quod Hince de Lipper quondam in Aleborch mercator nunc uero ciuis in Stralessundis circa festum Philippi et Iacobi isto anno domini [m]occcoloviiio coram consilio/ quandam apertam litteram Esgeri Ionessun alias dicti Haghel secum apportauit et ostendit sigillo evusdem Esgeri quondam aduocati in Alborch sigillatam/ in qua quidem littera prefatus Hince plenipotens per dominum Esgerum factus fuit/ qui nomine dicti Esgeri Herderum de Staden/ pro quodam dampno/ quod idem Esgerus dixit se a dicto Herdero sustinuisse/ tncusauit iure et conuenit/ et ille Herderus/ ab illo dampno/ fuit liber per dominos consules et in consilio residenti pronunciatus et solutus/ ita quod iidem Esgerus uidelicet et Hince/ aut aliquis ipsorum nomine/ nullam iteratam monicionem seu actionem posteriorem/ contra dictum Herderum aut suos heredes ullo tempore facere deberet seu mouere/ quia illa causa pro qua eum protunc incusauit fuit terminata iure ibidem totaliter et finita/ quod dicitur endet wnde lendet/ ♦ Premissa eciam idem Hince ad librum ciuitatis/ tussu consilii scribi fecisse debuisset et cum hoc eidem Herdero/ suam apertam litteram sui et dicti Esgeri nomine dedisse/ quod idem Herderus/ ab ipsis uel eorundem heredibus/ nullam monicionem pateretur in futurum/ ♦ Nunc uero idem Hince dicto Herdero non requisito ymmo nesciente/ a Lubeke recessit et nec premissa scribi fecit/ nec litteram sibi tradit aliqualem ♦ Ultra omnia prescripta/ coram residenti in superiori consistorio consilio/ constituti ciues nostri fidedigni/ Bernardus St{uv}ue/ Martinus Klotecow/ Fredericus St{uv}{uv}e Iohannes de Uerden Hermannus de Uerden et Hinricus G[roJ]uer dixerunt et suis turamentis prestitis conseruabant/ quod huiusmodi causa inter predictos uidelicet Esgerum et Hince ex una/ et dictum Herderum parte ex altera/ fuit ture totaliter terminata et finita/ ac quod idem Hince ita secrete recessit ut prefertur/ eciam sua littera quam portauit fuerat diffinita quod nullam uirtutem habere deberet nec uigorem quouis modo ♦ Preterea idem Herderus dixit manifeste et turauit quod de bonis naufragis/ dicto Esgero in nullo tenebatur/ propter quod diffinitus fuit liber iure et solutus sed ea1 que pro huiusmodi bonis naufragiter promisit uidelicet Petro Bartscherer/ et Brudde capitaneis domini regis Dacie de bonorum naufragorum saluacione/ hec illis dedit expedite/ quibus eciam suam tradidit apertam litteram/ quod nullo tempore super dicta bona monicionem iteratam uellet facere nec causare.

28 [m]occco] tilf. i marginen A.

— litteram] herefter overstreget Esge A.

3 qui] herefter tilf. i mrg. og delvis beskåret [occasio]ne (?) cuiusdam A.

12 iussu consilii] tilf. o.l. A.

20 iuramentis] herefter overstreget suis A.

23-24 uirtutem] herefter overstreget s A.

27 uidelicet] tilf. o.l. A.

— Bartscherer] rettet fra Babartscherer A.

28 regis] herefter slettet et med s påbegyndt ord A.

Det skal være vitterligt, at Henze v. Lippe, fordum købmand i Ålborg men nu borger i Stralsund, omkring Filips og Jakobs dag i dette Herrens år 1358 havde med sig og foreviste for rådet et åbent brev, udstedt af Esger Jensen, også kaldet Hagel, og beseglet med samme Esgers segl, fordum foged i Ålborg; i dette brev blev fornævnte Henze gjort til befuldmægtiget for herr Esger, og han rejste klage efter loven og krævede i nævnte Esgers navn Herder v. Stade for et tab, som samme Esger sagde at han havde lidt ved nævnte Herder. Men Herder blev kendt fri og sagesløs for dette tab af de herrer rådmænd og i siddende råd, således at samme, nemlig Esger og Henze eller en eller anden i deres navn ikke på noget tidspunkt skulde kunne komme med ny påmindelse eller siden rejse sag mod nævnte Herder eller hans arvinger, eftersom den sag, for hvilken han da anklagede ham, var afgjort med rette og fuldstændigt bragt ud af verden sammesteds, hvilket kaldes 'endet vnde lendet'. Samme Henze skulde ligeledes på rådets befaling lade fornævnte indskrive i byens bog og tilmed give samme Herder sit åbne brev i sit og nævnte Esgers navn om, at samme Herder i fremtiden ikke skulde blive udsat for nogen påmindelse fra disse eller sammes arvinger. Men som sagen nu stod, forlod samme Henze Lübeck — ikke på nævnte Herders forlangende, tværtimod var han uvidende herom — og han lod hverken det fornævnte indskrive eller giver ham noget brev herom. Udover alt det foranstående gav vore troværdige borgere Bernhard Stüve, Martin Klotekow, Frederik Stüve, Johan v. Verden, Herman v. Verden og Henrik Grove møde for det siddende råd i det øvre rådhus og sagde og bekræftede under aflæggelse af deres ed, at denne sag mellem de fornævnte, nemlig Esger og Henze på den ene side og nævnte Herder på den anden, fuldstændigt var afgjort og bragt ud af verden med rette, samt at der, da samme Henze så hemmeligt drog bort som omtalt, ligeledes var fældet den endelige dom om hans brev, som han medbragte, at det ikke på nogen som helst måde skulde have nogen kraft eller styrke. Desuden sagde samme Herder åbent og aflagde ed på, at han ikke skyldte nævnte Esger noget for skibbrudent gods, eftersom han med rette var blevet erklæret fri og fritaget, men det, som han som skibbruden lovede for dette gods, nemlig til Peder Bartskærer og Brudde, herr kongen af Danmarks høvedsmænd, for bjergningen af det skibbrudne gods, dette har han givet dem omgående; han gav disse ligeledes sit åbne brev om, at han ikke på noget tidspunkt vilde stille eller forårsage stillet fornyede krav i anledning af nævnte gods.