Tekst efter Aa:
Wij Magnus medh gudz nadh, konunger Swerikis, Norighes oc Skanes, gørum thet allum mannum witerlikt, at for then sculd, at war käre son Eriker, hawer til war ganget, oc oss fulla makt gifwit a sina weghna, hetherlikx fadhers biscop Niclisä af Linkøpunge, herra Eringislä ierls<e>ns af Orknöum, herra Niclisa Turesons, riddära, oc alla andra sinna oc therrä thienarä, winir och hielparä, um huus oc land, skilnadh, misstykkio oc uminne, som hawa warit giordh i hwat mato thet hältz til komit är, oss, ware käre husfru, warom son Haquone, allum warom, oc therra thienarum, mannum, winum oc hielparum, särdelis hetherlikom förstä, warom kärä brodher konung Waldemar af Danmark, hans thienarom, och hielparum medh minne at enda, eller rät, til taknum til oss, warre käro husfru, warom son Haquone, oc hetherlikum fadher herre Iacob erkebiscop af Lund, um nokor wil amote thy minne tala. ther wy them sighiom, tha iettom wi, oc lofwum thet minne, oc rät sighiä oc kunnugha mällum os oc warrä kära husfru, wars sons Haquona, warra oc therrä manna, thienara, winir oc hielparä fornempdä a eno sidho, wars kära sons Eriks, hans manna, thienara, winir oc hielparä a adhra sidho, dominica reminiscere här näst komande i Helsinghborgh, epter waro betzstä samwite, oc therra godha manna radh, som wi wilium til war takä, for gudtz sculd, oc thäs kärleks sculd, ther wi hawum til war son Erik, rikesens manna, oc alls rikessens nyt, oc bestandelsse. ♦ Framlethes lofwom wi, oc iettom stadhlikä medh thenno brefwe, at tha wi thet minne oc rät kunnoghat hafwum/ oc war son Eriker ther widh blifwa wil, oc fulkompnat hawer alt thet hanum sigx, som hans breff sighiä, ther han a thenno sonona gifwit hafwer, sculum wi hanum Helsinghborgs hws medh ….. frälsleka i allum stykkiom ater andwardha utan alt hinder, innan atta dagha epter thet fulkompnadh är som wi hanum sighium. ♦ Kan thet oc swa wardhä, at wi fran fallum innan then fornempda dagh för än wi minne eller rät sakt hafwum, tha wilium wi, at then höwetzman, som huset inne hawer af wara veghna, scal thet andwardha warom son Erike fornempdon, oc engom adhrom, epter thy ther thes höwetzmanzens breff ludhä scal, hwilkit wi lofwum hanum scula läta andwardha innan then daghen ther för är saghther. ♦ Til thes at all thenne fornempda stykke thes stathughare bliwen, tha lofwa medh os thesse warre godhe män herra Laurintz Karlsson, Andres Niclisson, Herman van Witzen, Throtte Päthersson, Magnus Gislasson, Pæther Stigxsson, Lymwardh Haraldzsson, Päther Lindormsson, Magnus Sturä, riddarä, Magnus Gregersson, laghman af Vplandom, Bo Ionsson oc Niclis Erikzsson, oc sätia thera incighle medh waro fore thetta breff, hwilkit giort war i Lund anno domini millesimo cccol octauo, feria secunda proxima ante Luciæ uirginis.
21 ierls<e>ns] Ierlsons Aa.
10 ..... ] lakune angivet i Aa; Hadorph i ovennævnte tryk indsætter sann.
Vi Magnus, med Guds nåde konge af Sverige, Norge og Skåne, gør det vitterligt for alle, at eftersom vor kære søn Erik har henskudt sig til os, og på egne vegne og på den hæderværdige fader biskop Nils af Linköpings, herr Eringisl, jarlen af Orkneyøernes og ridderen herr Nils Turessons samt på alle hans og deres tjeneres, venners og hjælperes vegne givet os fuldmagt til i mindelighed eller ved dom at gøre ende på sagen om borg og land og bringe den splid, det mishag og uvenskab ud af verden — uanset hvordan end opstået — som har været os imellem og er blevet vist os, vor kære hustru, vor søn Håkon og alle vore og deres tjenere, mænd, venner og hælpere, især den hæderværdige fyrste, vor kære broder kong Valdemar af Danmark og hans undergivne og hjælpere, på den måde, at vi skulde tage vor kære hustru, vor søn Håkon og den hæderværdige fader herr Jakob, ærkebiskop af Lund, til os som meddommere, hvis nogen vil rette indsigelse mod den ordning i mindelighed, som vi forkynder for dem, så giver vi vort ja til og lover for Guds skyld og som følge af den kærlighed, vi nærer til vor søn Erik, til nytte og gavn for rigets mænd og for hele riget at forkynde denne mindelige ordning og kendelse mellem os, vor kære hustru, vor søn Håkon, samt vore og deres mænd, undergivne, venner og hjælpere, som før er nævnt, på den ene side og vor kære søn Erik, hans mænd, undergivne, venner og hjælpere på den anden side til den nu førstkomende søndag Reminiscere i Helsingborg i overensstemmelse med vor samvittighed og efter de gode mænds råd, som vi vil tage til os. Fremdeles lover vi og bekræfter fast med dette brev, at når vi har bekendtgjort denne mindelige ordning og kendelse, og vor søn Erik vil efterfølge den og har opfyldt alt hvad der forkyndes ham, således som det hans brev indeholder, som han har udstedt om denne mindelige ordning, så skal vi inden otte dage efter at det, som vi forkynder for ham, er fuldbyrdet, igen overdrage ham borgen Helsingborg med ..... frit i alle henseender. Skulde det ske, at vi falder bort inden foromtalte dag, førend vi har tilvejebragt en mindelig ordning eller afsagt kendelse, da er det vor vilje, at den høvedsmand, som har borgen inde på vore vegne, skal oplade den til vor fornævnte søn Erik og til ingen anden, således som høvedsmandens brev skal lyde på, hvilket vi lover skal gives ham inden den dag, der før er nævnt. For at alle disse fornævnte artikler skal have desto større fasthed, så lover disse vore gode mænd, de herrer herr Lars Karlsson, Anders Nielssen, Herman v. Vitzen, Trotte Petersson, Magnus Gislason, Peder Stigsen, Linvard Haraldsson, Peter Lindormsson, Magnus Sture, riddere, Magnus Gregersson, lagmand i Uppland, Bo Jons son og Niels Eriksen sammen med os og hænger deres segl sammen med vort under dette brev, hvilket er opsat i Lund i det Herrens år 1358 mandagen inden jomfruen St. Lucias dag.