© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Trykt efter Mekl. UB.:
Wethen scole gi, leue om hertoghe Albert van Mecklenborgh, dat dit de scůlt is, de wi greue Johan vnde greue Alef, vnse sone, greuen to Holsten vnde to Stormeren, gheuen koningh Woldemar van Denemarken. ♦ Des ersten, dat he vnse lant to Vemeren, dat he vs afwant, vnde an der sone, de vns vnse om hertoghe Barnym van Stetthyn kůnghede, scolde vri vnde vnbeworen hebben wedder antwordet, na der kůnghinghe heft vns mit vnrechte vorbiholden vnde darane scadit an scattunghe mer den twe dusint marc Lubisch. ♦ Vortmer vmbe vnse vanghene, de vs vnse vorbenømede om van Stettin los sprac, de alrede biscattet sint vnde noch biscattet werden, dar wi an grotem scaden mede bisittet, noch nicht en heft beyde, dat vorsproken lant to Vemeren vnde de vanghene, de vns sine denre, als de hertoghen van Sassen mit den eren, afvinghen an dem lande to Rasseborgh ynde to Holsten, vriet vnde quitet, als he van rechten scolde. ♦ Vortmer, dat hertoghe Albert van Sassen, sin helper, na der kundinghe der sone vns vnde vsen landen heft ghescadet mer denne veer dusent marc Lubisch, dat wi biwisen willet, als wi van rechten scøllen. ♦ Vortmer, dat sine denre vt sinen sloten vnde wedder yn veftein scepe, als vns ghesecht is vnde weten ne wedder myn edder meer, hebben ghenomen vs vnde vsen lůden op der see vnde darane scadit binnen der sone mer den dusint marc Lubisch.
10: cf. nr. 162 og 163.
I skal vide, kære onkel, hertug Albrecht af Mecklenburg, at dette er den klage, som vi grev Johan og grev Adolf, vor søn, grever af Holsten og af Stormarn, indgiver mod kong Valdemar af Danmark. For det første, at vort land Femern, som han erobrede fra os, og som han ifølge det forlig, som vor onkel hertug Barnim af Stettin mæglede, skulde have tilbagegivet os frit og ubehæftet, har han efter mæglingen med urette forholdt os og derved ved beskatninger forvoldt os skade på mere end 2000 mark lybsk. Fremdeles med hensyn til vore fanger, som vor fornævnte onkel af Stettin afsagde kendelse om frit skulde tilbagegives os, og som der allerede er og endnu bliver betalt løsepenge for, hvorved vi stadig sidder i store udgifter, (klager vi), at han endnu ikke, således som han med rette skulde, hverken har frigjort fornævnte land Femern eller frigivet de fanger, som hans tjenere, nemlig hertugerne af Sachsen med deres mænd, fratog os i landet Ratzeburg og i Holsten. Fremdeles at hertug Albrecht af Sachsen, hans hjælper, efter forkyndelsen af forliget har tilføjet os og vore lande skade til mere end 4000 mark lybsk, hvad vi vil føre bevis for, som vi med rette skal. Fremdeles at hans tjenere (ved udfald) fra hans borge og tilbage igen har taget femten skibe — således som det er fortalt os, og således som vi er vidende om, hverken flere eller færre — på havet fra os og vore mænd og derved under forliget tilføjet os og vore mænd skader til mere end 1000 mark lybsk.
Klagerne må være fremsat efter Barnims kendelse 1358 30. oktober, cf. Annal.Dan. 185 og nr. 162 og 163, og inden grev Johan 3.'s død 1359 27. september. Da hertug Albrecht 5. af Sachsen i et brev af 1359 31. marts, Mekl. UB. XIV 436 nr. 8590, lover hertug Albrecht 2. af Mecklenburg at give de holstenske fanger henstand med betalingen af løsepenge til pinse 1359, er dette rimeligvis en følge af de holstenske grevers henvendelse, således også Mekl. UB.