© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
Omnibus presens scriptum cernentibus Iohannes Iacobi presbiter canonicus Arusiensis salutem in domino. ♦ Tenore presencium recognosco me uiris religiosis. domino abbati et conuentui in Esrom presencium exhibitoribus in duodecim marchis puri argenti. ponderis Coloniensis. ab ipsis uicissim pro utilitate mea leuatis. teneri et esse ueraciter obligatum. proximo festo beati Martini episcopi persoluendis. pro quibus sibi omnia bona mea in Salthorp sita. uidelicet dimidiam marcham terrarum in censu cum fundis. domibus. agris. pratis pascuis. et omnibus aliis eorum pertinentiis quibuscumque inpignero per presentes. tali condicione adiecta quod si dicta argenti. summa predicto termino soluta non fuerit extunc memorati domini de ipsis bonis fructus et redditus pro usibus suis percipient annuatim. in sortem summe principalis minime computandos. ♦ In cuius rei testimonium sigillum meum.
Jens Jakobsen, præst og kannik i Århus, til alle, der ser dette brev, hilsen i med Gud.
Jeg erkender med dette brev, at jeg i sandhed står i skyld og gæld til nærværende brevvisere, de fromme mænd herr abbeden og det menige konvent i Esrom, for tolv mark lødigt sølv efter kølnsk vægt, som jeg har hævet som lån af dem til brug for mig selv, og som skal betales til næste St. Mortens dag. For disse penge pantsætter jeg dem med dette brev alt mit gods i Saltrup, nemlig en halv mark skyldjord med tofter, huse, agre, enge, græsgange og alle dets andre tilliggender af enhver art, med den tilføjede betingelse, at hvis nævnte sum sølv ikke bliver betalt til fornævnte termin, da skal omtalte herrer til egen nytte årligt nyde frugterne og afgifterne af dette gods, uden at de på mindste måde skal afregnes i hovedstolen. Til vidnesbyrd herom er mit segl.
Af de fire følgende sammenhørende breve skal de tre første rimeligvis opfattes som udkast. Kun det sidste har datering: 1359 circa festum Iohannis baptiste, men ifølge Københavns kapitels anniversarium døde Jens Jakobsen 1359 3. juni, Kbh.s Dipl. II p. 11. Da klostret 1497 var i besiddelse af gårdene i Saltrup, Pårup og Bannebjerg, cf. jordebogen 1497, Cod. Esrom. p. 274-75, og der ikke foreligger vidnesbyrd om, at besiddelsen nogensinde er blevet anfægtet, har forholdet sandsynligvis været det, at klostret. og Jens Jakobsen i tiden forud for hans død har drøftet forskellige måder at ordne hans mellemværende med klostret på, og at man sluttelig er enedes om det postdaterede brev af omkring 24. juni, idet en skødning på tinge først skulde foretages. Hans i mellemtiden indtrufne død har ifølge de senere besiddelsesforhold øjensynligt ikke ændret denne aftale.