© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
Memoire dou fait de Dannemarche.
Premier il doit souuenir des grans honeurs biens richesses et grant habundance de marchandises qui ou royaume de France soloient estre plus que en nul autre royaume dont chascun estoit et pouoit estre riches ♦ <2> Item de la grant renommee. que auoit le dit royaume/ et les habitans dycelui. car en tous lieux et en tous pays ce estoient les gens du monde plus honorez et plus prisiez ♦ <3> Item et conment par les guerres qui y ont este les gens du dit royaume sont decheus de leurs biens. et de leurs estas/ et tant que se dieux et eux ny mettent remede il sont en doubte de cheir de tous leurs biens estas et renommee ♦ <4> Item et considere lestat en quoy il sont a present li royaumes/ et eux sont en doubte de auoir et encourre plus de maulz et de inconueniens que il norent onques ♦ <5> Item et nest mie a oublier la grant vaillance. bien et loyaute. douceur bien et amour de nos segneurs les roys de France predecesseurs de nostre tres chier et tres redoubte segneur le roy Iehan estant a present/ et conment il ont tous jours este doulz amiables piteables et misericors aus bon pueple du dit royaume et aus habitans dycelui. ♦ <6> Item et especialment doit le pueple du dit royaume auoir memoire/ et auoir perpetuele affection a nostre dit segneur le roy Iehan et souuenir de sa tres grant vaillance/ et comment pour les tres grant desir que il auoit de son bon pueple hoster de la misere la ou il estoit et est il se combati si vassalment comme chascun scet/ et que tout le monde et mesmement ses ennemis et les nostres. le tiennent pour le plus vaillant des crestiens/ et li portent tele honneur comme il porroient faire a quelque prince. ia soit ce que il soit leur prison/ ♦ <7> Item et aussi fait bien a noter conment il sest portez en la longue prison car en prince ne chey onques maiz en tel cas si tres grant constance ♦ <8> Item et conment le pueple a tous jours dit et maintenu que il voloit mettre en sa deliurance. corps. estas et cheuance/ non mie seulement les homes maiz aussi bien les dames. et que eux et elles ny voloient riens espar gnier joyaux robes/ ne autres choses que dieux leur eust preste ♦ <9> Item et les maulz griez et inconueniens qui ou dit royaume ont este faiz par les ennemis et que il y font de jour en jour/ comme de esglises et villes ardoir et violer homes femmes et enfans occirre et murdrir dames et pucelles defflorer corrumpre et deshonorer ♦ <10> Item et quant il prannent les homes il les pendent .ii. jours/ ou iii. sanz boire et sans mangier/ par les bras/ les aucuns par les genitoires. les autres par les dois de leurs mains/ les autres par les piez/ et les tormentent et batent en gehines/ tant que il en y occient grant quantite/ et ceux qui par raencon eschapent de leur main ne pueent viure/ et se il viuent/ si sont il afolez ou mehaingniez de leurs membres. ♦ Et si ne les vuelent mie raenconner pour ce que il ont vaillant maiz conment que la cheuance de leurs amis y voit ♦ <11> Item et que ce que nous despendons/ en la guerre dedens le royaume/ nest que norrir et paistre la guerre/ et tous jours y perdons et auons perdu. car les ennemis viuent du nostre/ et nostre royaume est larges et spacieux/ et si dient les bons guerroieurs que len doit la guerre chacier et tenir le plus loing de soy que len puet/ et gist plus de peril et de perdicion en attendre les ennemis en nostre royaume. que de soy combatre loing/ et si sont les gens plus hardis loing de leurs hostieux que il ne sont a leurs huis. la ou il se pueent retraire. sitost comme il voient que il sy pueent sauuer. ♦ <12> Item et puet chascun veoir en quel estat li pueples/ et li royaumes seront se li roys Dangleterre/ ou li princes de Gales viennent en ycelui royaume car assez auons nous a faire a sauuer noz corps contre les ennemis qui y sont de present ♦ <13> Item conment le pays de Bretaingne de Normandie/ de Picardie/ de Biauoisins/ de la conte de Valois/ de Vermandois et de France soloient dire que ilz ne doubtoient en riens les ennemis/ et que venissent quant il volroient il les receuroient bien et se combatroient a eux/ et neantmoins ilz sont ainsi gastez et essilliez comme chascun scet ♦ <14> Item et doiuent les gens de la Langue doc/ ymaginer et penser que es pays dessus dis a plus de nobles/ et que les autres sont hommes de deffense/ et que il nont mie dormi/ maiz ont proueu a la deffense de leur pays/ comme font les gens de la Langue doc et neantmoins ont il perdu ♦ <15> Item et doit len doubter que se le roy Dangleterre/ le prince de Gales/ ou autres ennemis viennent par les parties de Bordiaux la ou il pueent descendre sanz empe schement. mesmement que entre Tholose et Bordiaux il ont et tiennent plusieurs garnisons et forteresses. il porront ou en sera grant doubte degaster le pays ♦ <16> Item et fait bon pour vn petit du sien sauuer ames corps fames enfans biens et honneuers qui sont en si grant doubte comme dit est. ♦ <17> Item et deuons prandre exemple a ce que ce tres excellent prince le roy Robert qui fu si vaillant comme il est notoire a tous/ et qui ses royaumes gouuerna si sagement que onques ses subgets ne furent greuez par guerre combien que il heust assez ennemis fu deffiez maiz il nattendi mie que ses ennemis entrassent en son royaume/ et ala atout son ost .x. journees encontre eux et les desconfit. ♦ <18> Item et conment nous qui soliens estre si puissans auons tous jours perdu par attendre la venue de noz ennemis/ et par consequent qui volra faire bone guerre. si face desores en auant autre guerre que nous nauons fait ou temps passe ♦ <19> Item et nest mie a oublier que en toutes les assemblees des estas du royaume faites a Paris a Compiengne/ en la* Langue doc et alleurs tant ou temps dou roy Philippe comme dou roy Iehan/ auant sa prinse et depuis/ a tous jours este consellie que il estoit neccessite faire armee en mer et aler en Angleterre/ et autre foiz a este ordene maiz aucuns lont empeschie ♦ <20> Item et en ont les Angles plus grant paour que de riens du monde. et dient bien que le roy de Dannemarche. destruira le pays Dangleterre/ et ainsi le dient aucunes pronosticacions ♦ <21> Item et que depuis li prinse du roy monsegneur le regent heut faite larmee/ maiz il a heu ii causes. qui li ont empeschie. la premiere que li roys li a plusieurs fois escript et mande que sur encourre en sa indignacion et sur toute samour il ne feist armee ne fait. qui le traitie en quoy il estoit enuers noz ennemis peust rompre empirer/ ou delaier. lautre que aucuns traitres ses subgets lont empeschie par leur traison si que il na peu estre fait/ et voloient faire autre roy que nostre droit segneur qui pour ce ont este mort. ♦ <22> Item et que passe a vi ans li roys de Dannemarche et de Dace. prince de grant entreprinse puissant et sage. de laage de xxxviii ans fist requerre et requist aliance au roy/ et voloit pour vn sien filz ainsne auoir lune de noz dames fille du roy/ et la somme de vic. mil florins. et par mi ce il offroit nous aydier/ et mener en Angleterre xiim combatans bons et esleus/ pour le pays conquerre/ ou destruire/ et afin que nous fussions vengiez de noz ennemis/ et auoir paiz ♦ <23> Item et estoient les aliances en estat de estre faites. car le roy y enuoia plusieurs bons et notables messages des quieux messire Robert Doultre Leaue conseller du roy/ de monsegneur le regent et de monsegneur de Poitiers/ et maistre des requestes de leurs hostieux/ estoit li vns/ et trouuerent que le dit roy estoit bien puissant de ce faire. maiz si tost comme ce vint a la cognoissance du roy Dangleterre. il enuoia en Alemangne ses messages/ qui a enuiron viiixx. grans barons voisins du dit roy de Dannemarche firent grans dons et grans promesses pour faire guerre/ au dit roy afin que il ne peust nous aidier/ et lont fermement guerroie/ et finablement le dit roy par sa vaillance sest combatus a ses ennemis et les a desconfis. ♦ <24> Item et si tost quant il a eu victoire. il a fait ses aliances a plusieurs dus/ comtes/ barons/ et chevaliers Dalemaingne/ et a plusieurs de ses subgets de ses royaumes/ qui li ont promis et iure/ aler auecques lui/ en Angleterre/ et li aidier a conquerre le pays/ ou a ycelui/ et le roy Dangleterre/ et ses subgets/ essillier et destruire et a deliurer le roy de France/ viure et morir auecques lui. ♦ <25> Item et que il a tout le numbre de xii.m. combatans/ pres et apparelliez de partir sanz delay. nauire preste/ et toutes les autres choses a ce neccessaires/ maiz il li conuient auoir la dite somme pour paier a ses gens darmes. ♦ <26> Item et a enuoie de rechief a monsegneur le regent ses solennez messages/ et a requis comme autre foiz que monsegneur le regent volsit perseuerer es dites aliances/* ♦ <27> Item et pour ce a monsegneur. le regent enuoie gens de son conseil pour veoir. se il est ainsi comme dessus est dit et ont trouue que il est ainsi/ et ainsi lont raporte/ a monsegneur le regent et a son conseil ♦ <28> Item et est li roys de Dannemarche/ meus a ce faire par iii causes. lune que il dit/ et maintient pour verite que le royaume Dangleterre li appartient/ et que il est des hoirs du bon duc de Normandie/ qui autre foiz conquist Angteterre et que ses predecesseurs en furent desheritez mauuaisement et sanz cause. lautre pour soy vengier dou dammage/ et guerres que li roys Dangleterre li a faiz. lautre pour lamour que il a au roy nostre segneur et a la coronne de France ♦ <29> Item et a li dis roys de Dannemarche si comme on dit aliances aus Escos/ qui aueques lui entreront en Angleterre/ et li ont promis a aidier iusques a la mort. ♦ <30> Item et aussi a il les aliances des Galois. qui se sont de nouuel reuellez contre le fil du roy Dangleterre qui se dit prince de Gales/ et en verite il heent naturelment les Angles/ et ont ia occis. des gens du dit prince/ et ny oseroit entrer/ et dient que il ont autre segneur /et en verite il dient voir. car na mie plus de xxx. ans. que li roys Dangleterre en chaca le droit segneur. dont il a a Bruges. vn bel enfant qui en est et doit estre segneur si comme ce a estre raporte a monsegneur le regent. ♦ <31> Item et que monsegneur le regent et son conseil. sur ce assemblez* par plus dun moiz/ ont ceste chose conselliee loee et acordee ♦ <32> Item et a enuoie commissaires par la Langue doyl. qui ont fait assembler les gens des estas de la dite Langue qui sur ce ont heu grant conseil/ et ont consellie que le fait se facey et y ont mis du leur/ tant que il ne nous conuient maiz que iiiic. mil florins\ ♦ <33> Item et que par ce fait poons nous. en brief temps plus honestement/ et plus profitablement/ auoir. v. conclusions. la premiere rauoir le roy la iie. empeschier la venue dy roy Dangleterre/ et dautres car se il estoient assaillis. il ne porroient alleurs entendre. la iiie que pour eux. deffendre il manderoient noz ennemis qui sont ou royaume de France/ et se mandez nestoient/ si sen retourneroient il. la iiiie. auoir fin de guerre. et la ve. vengence de noz ennemis ♦ <34> Item et se le fait ne se met sus/ nous porrions auoir la haine du dit roy de Dannemarche. car monsegneur li a escript que la chose li plait/ et que il i acomplira ce que il requiert ♦ <35> Item et est assauoir que il ne veult : riens du nostre jusques a ce que certaines personnes du royaume de France que les gens du pays esliront auront veu son fait et sarmee toute preste. se nous ne nous en volons attendre a lui et lui en croire ♦ <36> Item et jusques a ce que il se sera obligiez en ame/ et en corps si comme il nous plaira. que se il nest mors ou desconfis en entierement il ne partira Dangleterre jusques il ait le roy de France. destruit le roy Dangleterre et le pays/ et ycelui conquis. ♦ <37> Item et soy encores obligiez que se il aduenoit que il fust desconfis entierement que du sien propre sanz auoir au demander a nous aucune ayde il se raliera et fera nouuelle armee puissant pour venir aus conclusions dessus dites et deust vendre/ ou engagier ses royaumes ♦ <38> Item et se il muert en celle besoigne/ ou auant que ce soit fait ses fieux ainsnez iurra/ et sobligera comme dessus a parfaire la besoigne ♦ <39> Item/ et oultre li dis roys veult bailler en la main de monsegneur et des gens du royaume son dit fil et autres grans segneurs de son royaume ♦ <40> Item et ne soit mie oublie que il est si maistre et segneur des pors de la mer. que sanz empeschement aucun il puet entrer en mer toutes foiz que il li plaira/ et prendre terre en Escoce/ ou en ii/ ou iii lieux en Angleterre si comme porront sauoir ceux qui yront receuoir les ostages et obligacions/ et veoir la dite armee ♦ <41> Item et que aucuns grans segneurs si comme monsegneur de Poitiers/ le segneur Daubigny et des autres gens du roy sceuent bien que le roy de France a tres grant desir que ce soit briefment fait/ et a ferme esperance de estre par ceste voie hors de la main des ennemis ♦ <42> Item et pour ce requiert monsegneur le regent que a ce fait pour le proffit de nous meismes/ nous vuelliens aidier/ et le temps est et sera acceptable pour ce faire/ et qui en ceste annee ne le fera/ nous sommes en doubte que le delay dou temps ne soit dammage au royaume/ de nos corps. et de noz biens. et que les gens de la Langue doc y vuellent faire/ et mettre les diz. iiiic. mil florins dou leur ♦ <43> Item et que les gens de la Langue doc et autres qui y feront layde eslisent gens qui les deniers receuront sanz ce que monsegneur ne autres de par lui sen entremettent en riens. ♦ <44> Item et que il eslisent bonnes gens et sages qui voisent en Dannemarche auecques ceux que monsegneur le regent y enuoiera/ et se il voient que le fait soit vray et tel comme dit est. il baillent largent de leur ayde sil nest ainsi/ demeure/ en pays. li argens comme leur ♦ <45> Item et que il appare que cest profitable et honorable voie/ ce a este mis au conseil de monsegneur de Poitiers/ et par plusieurs jours y a este consellie/ et entendu/ et tout considere. il ont iugie que cest la plus profitable et honorable voie qui puisse estre trouuee/ ne faite si comme il puet apparoir par ses lettres ♦ <46> Item et en puet len bien sauoir la verite par plusieurs. et mesmement par monsegneur Daubigny/ et par messire Bernart Vuignes ♦ <47> Item et ne soions plus deceus par attendre traitiez/ car onques ne nous tindrent les Angles verite ne loyaute/ et plusieurs foiz sest li roys Dangleterre pariurez de ses acors ♦ <48> Item et si nest mie ceste voie perilleuse. car se nous poyons auoir vengence par estranges gens ce seroit grant proffit pour le roy pour le royaume et pour le pueple ♦ <49> Item ne nous ne poons faire larmee car nous nauons mie nauire ne lappareil/ et si nous cousterait plus assez.
15 la] la la Aa.
12 et] tilf. o. l. Aa.
23 aliances] ved en lapsus er ordlyden af §§ 26 og 27 herefter blevet sammenblandet i A, som efter 26 har Item et pour ce a monsegneur le regent ses solennez messages/ et a requis comme autre foiz que monsegneur le regent volsist perceuerer es dites aliances.
11-12 sur ce assemblez] sur ce assemblez sur ce assemblez Aa.
Memorandum i sagen vedrørende Danmark.
[1] For det første må man erindre sig de store len, de store godser og rigdomme, den store overflod på købmandsvarer, der tidligere forekom i kongeriget Frankrig i større mængder end i noget andet kongerige, og af hvilke enhver havde og kunde have i overflod. [2] Fremdeles det store ry, som nævnte kongedømme og indbyggerne i dette nød; thi allevegne og i alle lande var de de mest ærede og mest ansete mennesker i verden. [3] Fremdeles må det også erindres, hvorledes folk i nævnte kongerige gennem de krige, som har fundet sted der, har lidt tab på deres gods og i deres eksistens, og det i den grad, at hvis de ikke med Guds hjælp og ved egen indsats skaffer sig et lægemiddel, må de frygte for at miste alt deres gods, deres eksistens og anseelse. [4] Fremdeles når man også tager den tilstand i betragtning, hvori de for øjeblikket befinder sig, må kongeriget og de frygte for at få og udsættes for endnu flere onder og ubehageligheder end de nogensinde har haft. [5] Fremdeles må man heller ikke glemme den store tapperhed, godhed, trofasthed, mildhed, godhed og kærlighed hos vore herrer kongerne af Frankrig, som var forgængere for vor såre kære og såre respekterede herre Johan, der for tiden er konge, og hvorledes disse konger til alle tider har været milde, venlige, medfølende og barmhjertige over for gode folk i nævnte kongerige og over for indbyggerne i dette. [6] Fremdeles og særligt bør folket i nævnte kongerige have i minde og evindelig nære kærlighed til vor nævnte herre kong Johan og erindre sig hans såre store tapperhed, og hvorledes han som følge af den stærke attrå, han nærede efter at føre sit gode folk ud af den elendighed, hvori det var og er, har kæmpet så tappert, som enhver ved, og at den hele verden, og endog hans og vore fjender, anser ham for den tapreste blandt alle kristne og yder ham en sådan hyldest, som de kunde yde nogen fyrste, skønt han er deres fange. [7] Fremdeles er det også vel værd at lægge mærke til, hvorledes han har forholdt sig under det lange fængselsophold, thi en fyrste har aldrig vist så stor standhaftighed under sådanne forhold. [8] Fremdeles må også erindres, hvorledes folket altid har sagt og holdt fast ved, at det vilde sætte liv, eksistens og formue ind på hans befrielse, ikke blot mændene, men også fruerne, og at de ikke vilde spare noget i den anledning, hverken smykker, klæder eller andre ting, som Gud havde givet dem. [9] Fremdeles må man også erindre sig de ulyksalige onder og ubehageligheder, som fjenderne har påført nævnte kongerige, og som de påfører det dag efter dag, såsom at brænde og skænde kirker og byer, dræbe og myrde mænd, kvinder og børn, krænke, voldtage og vanære fruer og jomfruer. [10] Fremdeles må man også erindre sig, at når de tager mænd til fange, hænger de dem op i to eller tre dage uden drikke og uden mad, nogle i armene, andre i kønsdelene, andre i fingrene, atter andre i fødderne; og de mishandler og slår dem under pinefulde forhør, og det i den grad, at der omkommer en mængde, og de, som ved hjælp af løsepenge undslipper deres magt, kan ikke leve, og hvis de lever, er de vanvittige eller forkrøblede på deres lemmer. Og endda vil de ikke give dem fri mod løsepenge efter hvad de ejer, men kun således, at også deres frænders formuer bliver lagt øde derved. [11] Fremdeles må man også erindre, at hvad vi anvender på krigen i kongeriget, er kun til at nære og føde krigen, og vi taber og har dagligt tabt, thi fjenderne lever af os, og vort kongerige er stort og vidtstrakt, og følgen er, at gode krigere siger, at man skal jage krigen og holde den så langt borte som muligt, og at der er større fare og undergang ved at vente på fjenderne i vort kongerige end ved at kæmpe fjernt fra hjemmet, og at de folk er de dristigste, som er langt fra deres bopæl og ikke lige uden for deres dør, bag hvilken de kan trække sig tilbage, så snart de kommer i tanke om, at de kan redde sig derind. [12] Fremdeles kan enhver også indse, i hvilken tilstand folket og kongeriget vil komme, hvis kongen af England og Prinsen af Wales kommer til dette kongerige; thi vi har nok at gøre med at frelse vort liv mod de fjender, der i øjeblikket findes der. [13] Fremdeles må man erindre sig, hvorledes folk i landene Bretagne, Normandiet, Pikardiet, Beauvaisis, grevskaberne Valois, Vermandois og Ile-de-France plejede at sige, at de ikke på nogen måde frygtede fjenderne, og at de kunde komme, når de vilde, de vilde give dem en varm velkomst og kæmpe mod dem; og ikke desto mindre er de lande blevet plyndret og udsuget, således som enhver ved. [14] Fremdeles bør folk i Languedoc også have i minde og betænke, at de ovennævnte landskaber har særdeles mange adelsmænd og andre krigsmænd knyttede til forsvaret, og at de ikke har sovet, men har kæmpet for forsvaret af deres land, som folk i Languedoc gør det, og ikke desto mindre har de tabt. [15] Fremdeles må man nære frygt for, at hvis kongen af England, Prinsen af Wales eller andre fjender angriber fra egnene omkring Bordeaux, der hvor de kan gå i land uden hindring, først og fremmest fordi de har og besidder adskillige garnisoner og fæstninger mel lem Toulouse og Bordeaux, vil de kunne hærge landet, eller der vil være stor frygt herfor. [16] Fremdeles, at det er fordelagtigt, at man for en lille del af sin formue redder sjæl, liv, kvinder, børn, gods og len, som er i så stor fare, som det er sagt. [17] Fremdeles bør man også tage eksempel efter den særdeles udmærkede fyrste kong Robert, som var så tapper, som det er kendt af alle, og som styrede sit kongerige så viist, at hans undersåtter aldrig blev tynget af krigen, selv om han havde nok af fjender; der blev tilkastet ham en handske, men han afventede ikke, at hans fjender betrådte hans kongerige, men drog i ti dage med sin krigerskare mod dem og overvandt dem. [18] Fremdeles må også erindres, hvorledes vi, som tidligere var i besiddelse af så megen kraft, altid har tabt ved at afvente vore fjenders komme, og følgelig må den, som vil "føre en god krig", herefter indstille sig på en anden slags krig end den, som vi har ført i forgangen tid. [19] Fremdeles må det heller ikke gå i glemme, at der på alle de stænderforsamlinger i kongeriget, der er blevet afholdt i Paris, i Compiègne, i Languedoc og andre steder, såvel i kong Filips som i kong Johans tid, inden hans fangenskab og siden, altid er blevet givet det råd, at det var nødvendigt at ruste til søs og gå med en hær til England; og det er tidligere blevet vedtaget, men visse personer har forhindret det. [20] Fremdeles må også erindres, at englænderne nærer en større frygt herfor end for noget andet, og de siger tit, at kongen af Danmark vil ødelægge landet England, og således lyder også nogle forudsigelser. [21] Fremdeles må også erindres, at efter kongens tilfangetagelse vilde herr prinsregenten have stillet en hær på benene, men at han af to grunde er blevet forhindret heri: den første er, at kongen flere gange har tilskrevet og befalet ham, at han under fare for at pådrage sig hans vrede og af hele sin kærlighed til ham hverken måtte udruste en hær eller foretage sig noget, som kan føre til brud eller til forværring og forsinkelser i de forhandlinger, han er indviklet i med vore fjender; den anden er, at nogle forrædere blandt undersåtterne har forhindret det ved deres forræderi, så at det ikke har kunnet gennemføres; og de har villet gøre en anden til konge end vor rette herre, og de er blevet dræbt af den grund. [22] Fremdeles må også erindres, at for seks år siden lod kongen af Danmark, en fyrste af stor foretagsomhed, mægtig og viis, i en alder af 38 år stille forslag om og foreslog selv kongen et forbund, og han vilde have en af vore prinsesser, en datter af vor konge, som hustru til sin ældste søn samt en sum på 600.000 floriner, og under disse forhandlinger tilbød han at hjælpe os og føre 12.000 gode og udvalgte krigere til England for at erobre eller ødelægge dette land, og for at vi kunde få hævnet os på vore fjender og få fred. [23] Fremdeles må også erindres, at aftalerne var i begreb med at blive formulerede; thi kongen sendte adskillige gode og fremragende udsendinge did — blandt hvilke den herre Robert d'Outreleaue, kongens råd og råd hos herr prinsregenten og hos herren af Poitou og deres maître des requêtes de l'Hôtel,var den ene — og de fandt, at den nævnte konge udmærket var i stand til at udføre dette. Men så snart det kom til kongen af Englands kundskab, sendte han sine udsendinge til Tyskland, hvilke overbragte store gaver til omkring 160 mægtige baroner, som var naboer til nævnte konge af Danmark, og gav dem store løfter for at få dem til at føre krig mod nævnte konge, så at han ikke kunde hjælpe os; og de har kraftigt ført krig, og til slut har nævnte konge ved sin tapperhed besejret sine fjender og har tilintetgjort dem. [24] Fremdeles må også erindres, at så snart han stod med sejren, har han sluttet aftaler med adskillige hertuger, grever, baroner og riddere i Tyskland og med adskillige af sine undersåtter i sit kongerige, som har lovet ham og aflagt ed på at ville drage med ham til England og hjælpe ham med at erobre landet eller at tilintetgøre og ødelægge dette og kongen af England og hans undersåtter samt at befri kongen af Frankrig, at leve og dø med ham. [25] Fremdeles må også erindres, at han har det hele antal af 12.000 krigere stående rede og klar til uden tøven at drage af sted på redegjorte skibe, og at han har alle de andre ting, der er nødvendige hertil, men det behager ham at få nævnte sum til at betale sine væbnede mænd. [26] Fremdeles må også erindres, at han påny har sendt herr prinsregenten sine højtidelige befuldmægtigede udsendinge og som tidligere har anmodet om, at herr prinsregenten vilde gå videre med de nævnte aftaler. [27] Fremdeles må også erindres, at af den grund har herr prinsregenten sendt folk fra sit råd for at se, om det forholder sig således, som det ovenfor er sagt, og de har fundet, at det er således, og har indberettet således til herr prinsregenten og hans råd. [28] Fremdeles må også erindres, at kongen af Danmark bevæges til at gøre dette af tre grunde: Den ene er, at han siger og fastholder som sandhed, at kongedømmet England tilhører ham, og at han er blandt arvingerne efter den gode hertug af Normandiet, som tidligere erobrede England, og at hans forgængere på ond vis og uden grund er blevet gjort arveløse; den anden er at hævne sig for den skade og de krige, som kongen af England har påført ham; den tredie er den kærlighed, som han nærer til kongen, vor herre, og til Frankrigs krone. [29] Fremdeles må det også erindres, at kongen af Danmark, som man siger, har forbund med skotterne, som vil rykke ind i Eng land sammen med ham, og som har lovet at hjælpe ham indtil døden. [30] Fremdeles må også erindres, at han også har forbund med waliserne, som påny har gjort oprør mod kongen af Englands søn, som kalder sig fyrste af Wales, og i virkeligheden hader de ifølge sagens natur englænderne, og de har allerede dræbt nogle folk hos den nævnte fyrste, og han vil ikke vove at sætte sine ben der; og de siger, at de har en anden herre, og i virkeligheden taler de sandt. Thi det er ikke mere end 30 år siden, at kongen af England forjog den rette herre, af hvilken der lever et smukt barn i Brügge, som er og bør være herre over det land, således som det er blevet fremstillet for herr prinsregenten. [31] Fremdeles må også erindres, at herr prinsregenten og hans råd i mere end en måned har plejet råd i denne sag og har tiltrådt, anbefalet og tilstået den. [32] Fremdeles må også erindres, at han har udsendt befuldmægtigede til Langue d'Oil, som har ladet folk i nævnte Langue's stænder kalde sammen, og de har holdt et stort stændermøde om denne sag og har efter rådslagning vedtaget, at udgifterne skal bestrides, og de har på deres vegne tilstillet os et sådant beløb, at der ikke mangler os mere end 400.000 floriner. [33] Fremdeles må det også erindres, at vi som følge heraf i løbet af kort tid på en mere agtværdig og gunstig måde kan opnå fem resultater: Det første at få kongen tilbage, det anden at forhindre ankomsten af kongen af England og af andre; thi hvis de blev angrebet, kunde de ikke tænke på togter; det tredie, at de for at forsvare sig, måtte hjemkalde vore fjender, som er i kongeriget Frankrig, og hvis de ikke blev hjemkaldt, vilde de af sig selv vende hjem; det fjerde at få ende på krigen og det femte at få hævn over vore fjender. [34] Fremdeles må også erindres, at hvis sagen ikke forfølges, vilde vi kunne pådrage os den nævnte konge af Danmarks had, thi prinsregenten har tilskrevet ham, at sagen behager ham, og at han vil opfylde det, han anmoder om. [35] Fremdeles bør man også vide, at han ikke stiller noget krav til os, inden visse personer fra kongeriget Frankrig, som folk i landet skal udvælge, har inspiceret, hvad han har foretaget, og set hans hær, der står helt rede, om vi ikke i den sag vil holde os til ham alene og tro ham på hans ord. [36] Fremdeles må også erindres, at indtil da vil han være bundet på sjæl og legeme, således som det måtte behage os, så at han ikke, medmindre han er død eller bliver fuldstændig knust, vil forlade England, førend han har befriet kongen af Frankrig, ødelagt kongen af England og landet og erobret det. [37] Fremdeles må også erindres, at han derudover er forpligtet til, dersom det skete, at han blev fuldstændigt knust, af sine egne midler uden at få eller bede os om nogen hjælp atter at samle og skabe sig en ny hær, der er stærk nok til at opnå de ovennævnte resultater, om han så må sælge eller pantsætte sit kongerige. [38] Fremdeles må også erindres, at om han dør under dette forehavende, eller før det er gennemført, skal hans ældste søn aflægge ed og forpligte sig som ovenfor på at fuldføre forehavendet. [39] Fremdeles må også erindres, at derudover vil nævnte konge stille prinsregenten og kongerigets folk sin nævnte søn og andre stormænd fra sit kongerige som gidsler. [40] Fremdeles må også erindres og ikke glemmes, at han er så meget mester og herre over havets havne, at han uden forhindringer kan stå til havs, når som helst det behager ham, og lande i Skotland eller en to-tre andre steder i England, således som de, der skal modtage gidsler og forpligtelser og bese nævnte hær, vil kunne indse. [41] Fremdeles må også erindres, at nogle stormægtige herrer som herren af Poitou, herren til Aubigny og nogle andre af kongens mænd udmærket ved, at kongen af Frankrig meget indtrængende ønsker, at det måtte ske i løbet af kort tid, og at han nærer en stærk forhåbning til på denne måde at slippe ud af fjendernes hænder. [42] Fremdeles må også erindres, at herr prinsregenten anmoder om, at vi vil hjælpe ved gennemførelse af dette forehavende til fordel for os selv, og tiden er og vil være egnet til at udføre dette, og vil man ikke udføre det i dette år, frygter vi, at en udsættelse af tidspunktet vil være til skade for kongeriget, vort liv og vort gods, og vi er ikke i tvivl om, at folk i Languedoc vil gøre det og skyde de nævnte 400.000 gylden til af deres formue. [43] Fremdeles må også erindres, at folk i Languedoc og andre, som skal yde hjælp, skal udvælge folk, som skal oppebære denne, uden at herr prinsregenten eller andre af hans mænd i nogen henseende skal befatte sig dermed. [44] Fremdeles må også erindres, at de skal vælge gode og vise mænd, som skal drage til Danmark sammen med dem, som herr prinsregenten vil sende did; og hvis de ser, at sagen har sin rigtighed, og det forholder sig, som det er sagt, skal pengene fra deres hjælp udbetales; men hvis det ikke forholder sig således, bliver pengene i landet som deres. [45] Fremdeles må også erindres, at det fremgår klart, at det, som er en fordelagtig og ærefuld plan, er blevet forelagt i rådet af herren af Poitou — således som det fremgår af hans breve — og efter at man i adskillige dage har haft rådslagninger herom og har hørt og taget alt i betragtning, har råderne skønnet, at det er den mest fordelagtige og ærefulde plan, som kan findes eller udføres. [46] Fremdeles må også erindres, at man let kan få sandheden at vide gennem adskilliges mund, også herren af Aubignys og herr Bernard Vuignes'. [47] Fremdeles lad os ikke længere blive snydt ved at overholde traktater; thi englænderne har aldrig holdt nogen i sandhed eller i loyalitet over for os, og adskillige gange har kongen af England aflagt mened om sine aftaler. [48] Fremdeles må også erindres, at det ikke er en farlig fremgangsmåde; thi om vi kan få hævn gennem fremmede folk, vilde det være til stor gavn for kongen, for kongeriget og for folket. [49] Fremdeles kan vi ikke skabe hæren; thi vi har hverken flåden eller tilbehøret, og det vilde følgelig koste os meget mere.
De franske generalstænder havde på et møde i Paris 25. maj—2. juni 1359 vedtaget at undlade ratificeringen af den præliminære fredstraktat af 1359 24. marts mellem kong Edvard 3. af England og den tilfangetagne kong Johan 2. af Frankrig og vedtaget at træffe forholds regler 'pour faire bonne guerre à l'Anglais', cf. R. Delachenal, Hist. de Charles V, II 80-103, og formuleringen i § 18 nedenfor. Instruksen må derfor være skrevet mellem 2. og 24. juni, cf. nr. 228. Ifølge den ikke ratificerede traktat skulde Frankrig have betalt 4.000.000 floriner og have afstået store dele af landet, cf. Delachenal anf. værk.