Angående den fortrolige meddelelseN, der er forelagt os, råd og magistratsmedlemmer i Toulouse, af de herrer Aleksander l'Orfèvre og Guillaume de Marchières, kongelige råder og udsendt i den sag af den herre prinsregent i anledning af forbundet med Danmarks konge og i anledning af de 400.000 guldflorinerN, der er begæret af dem til støtte for nævnte forbund og for at føre krigen over til England, og som skal udgives af Languedoc under visse former og på visse betingelser, der er indeholdt i et dokument eller aktstykkeN, der er overgivet os af nævnte råder, syntes det os efter forudgående omhyggelig overvejelse herom, at de påbegyndte forhandlinger om en overenskomst med nævnte konge af Danmark forekommer i højeste grad nyttige og gavnlige og bør fremmes på den måde og i den form og under de betingelser, der indeholdes i nævnte dokument eller aktstykke, når kendsgerningerne er som antaget og forholder sig som formuleret sammesteds. Men eftersom landet Languedoc på grund af det pålæg på salt, levnedsmidler og handelsvarer, der for nylig er blevet anordnet og bevilget til krigsudrustningerN, således som det blev tilbudt herren af PoitouN, og ligeledes på grund af de såre mange og utallige tab og udgifter, som nævnte land som følge af krigen har lidt og afholdt gennem lange tider, ikke for øjeblikket kan bære et nyt pålæg eller en anden bede eller hjælp, synes det os, fornævnte råd og magistratsmedlemmer, og er os til behag, at dersom der angående indholdet af dette skriftstykke opnås samtykke fra stæderne i Languedoc, og ligeledes tilslutning hos nævnte herre greve af Poitou, som er søn af vor nævnte herre konge og er hans stedfortræder, og på samme måde hos fornævnte herre, der er regent i egne af Languedoc og i AuvergneN — men ellers ikke — skal der med hensyn til de nævnte 400.000 guldfloriner, der er begæret af dem, oppebæres 200.000 guldfloriner ud af det nævnte pålæg, som nylig er anordnet, da de ikke evner en større hjælp, og de skal anvendes til fornævnte formål i overensstemmelse med plan og indhold af nævnte dokument eller skriftstykke og traktaten afsluttes i overensstemmelse med fornævnte plan. Til vidnesbyrd herom har vi fornævnte ladet vort autentiske segl, som vi bruger til offentlige dokumenter, hænge under dette brev som et hængende segl den 24. juni i det Herrens år 1359. TrefoldigtN. Johannes CalvetiN.