Tekst efter A:
Die xv augusti. lix presentibus dominis Philippo Brachiifortis B de Oleo Marciale Chatbaudi Iacobo Gauterii et Iohanne Maurelli euocari mandassent eorum consilium de secreto consilio super eo/ qui essent boni et sufficientes mittendi apud Biterris super peticione facta per magistrum Guillelmus de Marcheriis de .iiiicm florenis certis de causis superius declaratis\ et uenerunt ad consilium domini Durantus de Tribus exminis B Egidii Iohannes Nisse G de Ylice Bartholomeus Karoli Iohannes de Tribus exminis G. de Nemauso ♦ Et in absencia aliorum licet euocatorum. de secreto consilio. dixerunt; quod bonum eis uidetur et exvpediens. pro utilitate rer publice et corone Francie. quod mittantur. duo consules uel saltim unus consul/ et unus alius de secreto consilio et sine uadiis apud Biterris pro tenenda dieta/ et quia asseritur nullam esse peccuniam penes clauarium de qua ex parte fiant neccessarie in huiusmodi utagio consuluerunt uniuersaliter quod manuleuetur prout discrecioni dominorum consulum uidebitur.
5: cf. nr. 240.
Den 15. august 1359, medens de herrer Philippus Brachiifortis, Bernardus de Oleo, Martialis Chatbaudi, Jacobus Gauterii og Johannes Maurelli var i rådet, forlangte de rådslagning med råderne i det snævrere råd angående spørgsmålet om, hvem der ville være egnet og gøre fyldest som udsending til Béziers i anledning af den anmodning om en bede, der var fremsat af magister Guillaume de Marchières til et beløb af 400.000 floriner i henhold til visse ovenfor klarlagte grunde; og de herrer Durantus de Tribusexminis, Bernardus Egidii, Johannes Nisse, G de Ylice, Bartholomæus Karoli, Johannes de Tribusexminis, G de Nîmes kom til rådslagning. Og i de andre medlemmer af det snævrere råds fravær — skønt de var stævnede — udtalte de, at det forekom dem godt og hensigtsmæssigt for statens og Frankrigs krones tarv, at der udsendes to rådmænd eller i det mindste een rådmand og een fra det snævrere råd uden (ret til at indgå) forpligtelser til Béziers for at deltage i stændermødet, og eftersom det erklæres, at der ingen penge fandtes hos kæmneren, hvormed de nødvendige rejseudgifter kan afholdes, gav de alle tilslutning til, at de skulde tilvejebringes efter de herrer rådmænds bedste skøn.