Kong Magnus af Sverige meddeler indbyggerne i Linköping stift, at han efter at have erfaret kong Eriks død havde ladet udgå breve til alle rigets indbyggere samt til de rigsråder og stormænd, som den 25. juli holdt møde i Södertälje, indeholdende, at han havde inddraget de lande, som havde været tilstået kong Erik, men at rigets gode mænd siden gennem biskop Nils af Linköping, jarlen Eringisl Sunesson og ridderen Trotte Petersson havde bedt om et møde med ham til behandling af sagen, hvorfor han indkalder til almindeligt stændermøde i Kalmar den 13. oktober. — Datum Lundis anno domini mocccoloixo die decollacionis beati Iohannis baptiste.