Udtog efter Hanserecesse:
Amicabili salutacione premissa. ♦ ..... nos unanimiter concordauimus sub hoc modo: quod nullo modo aliquis bona, quecumque eciam fuerint, per fluuios dictos sunde, uidelicet Noresunt, Beltesunt, Grinesunt et Vemersunt, liceat sub pena et ammissione corporum atque rerum uelificando pertransire, sed ciuitates, que sunt in hansa Teutonicorum comprehense, poterunt se mutuo cum bonis suis uisitare ab ista parte dictorum fluuiorum et non alibi, dummodo caueatur, quod <ad> manus aliorum quam dictarum ciuitatum dicta bona non poterunt peruenire. ♦ Singulariter eciam per nos est concordatum et promissum, quod ceruisia et humulus tantummodo et non alia bona debeant ad regna Dacie, Swecie et ad parte<s> Scanie intra fluuios prenotatos et non ultra deduci nec uenire, sed pro illis bonis debent illi, qui illic ea bona portare uoluerint, fideiussoriam facere caucionem sub pena corporum atque rerum, quod nequaquam alibi, quam ad dicta regna et Scaniam, ea ducere debeant quouismodo, et eciam, quod nullo modo ad manus Flamingorum debeant peruenire, sub pena iam prescripta, exceptis dumtaxat uitalibus, quibus naucleri in recessu suo indigeant, que eis quoad necessitatem eorum debeant per ciuitates a quibus recesserint ministrari. ♦ Quare uestre commendabili honestati supplicamus prece multa, quatenus huiusmodi ordinanciam per nos equanimiter attemptatam dignemini infra hinc et instans festum natiuitatis Iohannis baptiste inuiolabiliter obseruare .....
1 <ad>] mgl. forlægget, rettet således Hanserecesse.
4 parte<s>] parte forlægget, rettet således Hanserecesse.
Med venlig hilsen som tilforn .... Vi er endrægigt blevet enige om, at det på ingen måde skal være tilladt nogen under straf på og tab af liv og ejendele at sejle med gods, af hvad art det så end måtte være, gennem stræderne, kaldet 'sunde', nemlig Øresund, Storebælt, Grønsund og Femernsund, men de stæder, som er sammensluttet i tyskernes hanse, skal kunne besøge hinanden indbyrdes med deres gods på denne side af nævnte farvande og ikke andetsteds, når blot man sikrer sig, at nævnte gods ikke kan komme i andres hænder end de nævnte stæders. Særligt er vi blevet enige om og har lovet, at kun øl og humle og ikke andet gods må føres til Danmarks og Sveriges riger og til Skåne gennem de fornævnte stræder, men ikke komme derudover; de som vil bringe sådant gods til disse steder skal stille garantier under straf på liv og gods, at de ikke på nogen måde vil føre det andetstedshen end til nævnte riger og Skåne, og at det ligeledes under allerede anførte straf på ingen måde bør komme flamlænderne ihænde; undtaget er dog den fetalje, som skipperne kan mangle til deres hjemrejse, i forhold til deres trang kan der af de stæder, hvorfra de vender hjem, stilles dem til rådighed det, de mangler. Derfor bønfalder vi Eder, anbefalelsesværdige og agtværdige mænd, med mange bønner om, at I fra nu af og til den tilstundende St. Hansdag værdiges ubrydeligt at overholde denne bestemmelse, der enstemmigt er foreslået prøvet af os.....
Hansestædernes stridigheder med Flandern om deres privilegier i landet havde i 1358 ført til, at hansekontoret i Brügge var blevet lukket, samt at hanseaterne havde vedtaget ikke at handle på Flandern, cf. Hanserecesse I 135 nr. 212-14. For at gøre denne blokade mere effektiv overvejede man yderligere en standsning af hanseatisk sejlads gennem Øresund, cf. nr. 195 og 285, og da forhandlingerne med Flandern i begyndelsen af 1360 forløb resultatløst, vedtog en hansedag, der påbegyndtes 15. marts 1360, udvidelsen af handelsspærringen. Denne vedtagelse kendes gennem en stærkt beskadiget meddelelse af Lübeck til Dortmund af 24. marts, cf. Hanserecesse I 153 nr. 226 og III 249, Hans.UB. III 236 nr. 478, Reg.Dan. nr.*2338, og af en indholdsmæssigt tilsvarende meddelelse til de gotlandsklivlandske stæder, af hvilken det afsnit, der vedrører de nordiske farvande og lande, aftrykkes nedenfor.
Handelsspærringen af sundene og bælterne, der skulde gælde indtil St. Hans, har uden tvivl været effektiv, cf. nr. 305 og 310. Det samme fremgår endvidere af et brev af 1360 20. maj fra en tysk by (Rostock?) til rådet i Reval, bedst trykt i Hans.UB.III 241 nr. 489; anført Reg.Dan. nr. *2339 (efter tryk hos Bunge III 174 nr. 995a og med datum 1359 5. juni). Og allerede i løbet af sommeren 1360 gik greven af Flandern og de flamske stæder ind på genoprettelsen af hansestædernes rettigheder i Flandern, cf. Hanserecesse I nr. 229-51.