forrige næste

Tekst efter A:

Wy Magnus van der gnade ghodis kønigh to Sweden Norweghen vnde Schone vnde Haqwin vnse sone van der suluen gnade kønigh to Norweghen d{ov}n witlik al den ghenen de dessen bref lesen høren edder seen dat wy an der ieghenwardicheyt vses rades deghedinget hebbit mid dem edelen manne vnde vsen leuen swaghere greuen Alue van ghodis gnaden greuen to Holsten vnde to Stormaren dat he edder de ghene de sin lof vntfangen hebben to siner hand al de schůlde de konigh Erik vse sone vnde br{ov}der dem ghot gnedich sy em vnde sine eruen schuldich was manen schůllen von den løueren de en darvor louet hebben ♦ Wer ok dat de suluen louere truwelos worden vmbe de suluen byredinghe vnde nicht en helden also sy van rechte scholden so schulle wy vnde vse eruen dem suluen greuen Alue vnde sinen eruen de helfte der vorsprokenen schůlde to sunte Mertens daghe de nu neghist tokumpt vnde de anderen helfte der suluen schulde to pinghsten <de> nu neghist tokumpt mid lodighen sůluere edder vor iuwelke lodighe mark vyf Schonssche mark to gheuende aft wy se an Schone byreden edder ses Swedissche mark vor iuwelke lodighe mark aft wy se an Sweden byreden ♦ Desse vorsprokenen schůlde schulle wy vnde vse eruen dem vorsprokenen greuen Alue vnde sinen eruen edder sinen boden an ener stede dar se en vn vntuernit sin byreden sunder vorthogheringe to den vorschreuenen tiden ♦ Wes auer de løuere van dessen vorsprokenen schulden byret hebben dat se mid openen breuen edder mid redeliker bywisinge bywysen moghen dat schal man an dem hoftstole der schůlde af slan ♦ Vortmer wat des vorbynomeden greuen boden kopen mid dessem ghelde an Schone edder an Sweden dat wy em byreden schůllen dat schullen se vry ynde vnbyworren vt vøren sunder tollen vnde sunder ienegherhande hinder bywerringe edder vorbedinge vser edder vser amtlude edder vser vøghede ♦ Alle desse vorsprokenen stůcke ghans vnde vast to holdende also hir vor schreuen is loue wy Mangnus vnde Haquin vnse sone van ghodes gnaden konighe vorbynomet mid ener samden hand vnde vse eruen dem suluen greuen Alue vnde sinen eruen vnde to erer hand sinen vedderen Hinrike Clawese Alue alle gheheten greuen to Holsten her Marquarde Brucdørpen enem riddere Otten van Kůrne Heynen Wilstermanne knapen vnde hebben to ener ghansen bytůghinge desser stůcke vser beyder ingheseghele hengen heten vor dessen bref de gheuen is to Helsingburch na ghodis bort drutteynhundert iar an dem sestighisten iare an dem auende sunte Peters vnde sunte Paules der apostole.

14 <de>] mgl. A.

Vi Magnus, af Guds nåde konge af Sverige, Norge og Skåne, og Håkon, vor søn, af samme nåde konge af Norge, gør vitterligt for alle, der hører dette brev læse eller ser det, at vi i nærværelse af vort råd har aftalt med den ædle mand og vor kære svoger grev Adolf, af Guds nåde greve af Holsten og Stormarn, at han eller de, der har modtaget det til ham afgivne løfte til hans hånd, skal fordre hele den gæld, som kong Erik, vor søn og broder — hvem Gud være nådig — skyldte ham og hans arvinger, hos de medlovere, der har borget dem derfor. Og hvis samme medlovere viser sig troløse med hensyn til samme betaling og ikke opfylder, hvad de med rette skal, så skal vi og vore arvinger betale samme grev Adolf og hans arvinger halvdelen af fornævnte gæld til førstkommende St. Mortens dag og den anden halvdel af samme gæld til førstkommende pinse, at udrede i lødigt sølv eller med fem skånske mark for hver lødig mark, hvis vi betaler dem i Skåne, eller seks svenske mark for hver lødig mark, hvis vi betaler dem i Sverige. Denne fornævnte gæld skal vi og vore arvinger uden forhaling udrede til fornævnte grev Adolf og hans arvinger eller hans bud på et sted, hvor den ikke kan fratages dem, og til de fornævnte terminer. Men hvad medloverne har udredet af denne fornævnte gæld, og hvad de kan bevise med åbne breve eller med gyldigt bevis, det skal man slå af på gældens hovedstol. Fremdeles hvad fornævnte greves sendebud køber for disse penge, som vi skal betale ham, i Skåne eller i Sverige, det skal de frit og uhindret kunne udføre uden told og uden nogen art af hindring, indsigelse eller forbud fra vor eller vore embedsmænds eller vore fogeders side. Vi Magnus og Håkon, vor søn, af Guds nåde fornævnte konger, lover fuldt og fast med samlet hånd og med vore arvinger at overholde alle disse fornævnte artikler, som er skrevet foran, over for samme grev Adolf og hans arvinger og til deres hånd til hans fætre Henrik, Klaus, Adolf, alle kaldt grever af Holsten, herr Markvard Brockdorf, ridder, Otto v. Küren og Heine Wilsterman, væbnere, og vi har til fuldt vidnesbyrd om disse artikler begge ladet vore segl hænge under dette brev, der er givet i Helsingborg i år 1360 efter Guds fødsel dagen før apostlene St. Peters og St. Pauls dag.