© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Wy Woldemer van godes gnaden koningh. der Denen vnd der Wenden. beWien vnd betůghen openbare in dessem breue dat tůschen vns vnd vnse eruen vp ene side vnd den erbaren vorsten hern Alberte herthoghen tho Mekelenborch greuen tho Zwerin heren to* Stargard vnd tho Rozstok vnd sinen eruen vp de anderen side ghedeghedinghet is also dat en yewelik dem anderen sine breue vnd vruntscop holden scal de wy vnderlank. gheuen louet vnd sworen hebben sunder yenegherleye helperede eder arghelist vnd allerleye stůcke de tho der vrůntscop scaden moghen. de nv vunden sint eder deme noch vinden mach de sint afghelecht. ♦ Vnd wy koningh Woldemer hebben nomen indesse vrůntscop lik vns suluen vnsen sone Cristofere herthoghen tho Lalande. vnd vnsen leuen om den namachteghen vorsten herthoghen Erike van Sassen ok heft herthoghe Alberd ghenomen indesse vruntscop lik em suluen. Hinrike Alberte vnd Magnuse herthoghen tho Mekelenborch herthoghen Albertes sone. ♦ Des hebben herthoghe Hinrik Alberd vnd Magnus. herthoghen Albertes sone vns konyngh Woldemer herthoghen Cristofer vnsem sone. vnd herthoghen Erike van Sassen. louede. ede vnd vrůntscop na ghedaen also als herthoghe Albert vns koningh Woldemer vorghedaen heft. vnd also hebben herthoghe Cristofer vnd herthoghe Erik vorbenomet herthoghen Alberte vnd sinen sonen. Hinrike. Alberte. vnd Magnuse. louede ede vnd vrůntscop na ghedaen. also als wy koningh Woldemer herthoghen Alberte vorghedaen hebben. vnd desse vrůntscop hebbe wi alle vorbenomet vnderlank suluen vorwyssent ♦ Ok neme wi koningh Woldemer vorbenomet herthoghen Woldemer van Sleswik vnd alle de herthoghen van Stettyn in alle desse vrůntscop de wi mid herthoghen Alberte van Mekelenborch hebben oft se daer inne wesen willen vnd welker daer inne wesen wil. de scal tuschen hir vnd paschen. de neghest kůmpt louen sweren. vnd vorbreuen na. als wi koningh Woldemer vnd herthoghe Alberd vore hebben ghedaen. vnd dat scolen. de sůluen herthoghen van Sleswik vnd van Stettyn mid vns vnd mit den anderen heren. de in desser vruntscop sint vnd wesen willen vnderlank sůluen vorwyssenen. ♦ Were ok dat de vorbenomeden herthoghen van Sleswik vnd van Stettyn eder erer yenech hir inne wesen wulde vnd schelinghe tuschen en vnd herthoghen Alberte van Mekelenborch. Hinrike. Alberte eder Magnuse. sinen sonen worden dat god vorbede. de scole wy koningh Woldemer vorminnen oft wi kůnnen. kůnne wi nicht wi scolen des rechtes mechtech wesen. ♦ Welker auer hir inne nicht wesen wil oft tuschen dem vnd herthoghen Alberte van Mekelenborch. Hinrik. Alberd. eder Magnuse sinen sonen yenegherleye schelinghe worde de scole wy koningh Woldemer entscheden mid minne eder mid rechte binnen sos wekenen daer na. dat herthoghe Alberd. Hinrik. Alberd eder Magnus sine sone herthoghen Woldemer van Sleswik eder de herthoghen van Stettyn welkerer des noth is vnd vns koningh Woldemer daer tho eschet. oft de herthoghen van Sleswik vnd van Stettyn vns koningh Woldemer. des macht gheuen willen. vnd oft se vns des macht gheuen/ so scolen se binnen den suluen sos wekenen neen dem anderen schaden doen yenegheleye wys. ♦ Were ok dat schelinghe worde tuschen herthoghe Erike van Sassen vnd tuschen herthoghen Alberte van Mekelenborch. dat god vorbede. de scole wi koningh Woldemer vorminnen oft wi kůnnen. kůnne wi nicht wi scolen des rechtes mechtich wesen. ♦ Worde ok schelinghe tuschen herthoghe Alberte van Mekelenborch vp ene side vnd herthoghen Hinrike. Alberte eder Magnuse sinen sonen vp de anderen siden des god ok nicht en wille de scole wi koningh Woldemer vorminnen oft wi kůnnen. kůnne wi nicht wi scolen des rechtes mechtich wesen. ♦ Vortmer were eder worde yenegherleye schelinghe tůschen biscope Iohanne van Kammyn vnsem ome vp de enen side. vnd herthoghen Alberte van Mekelenborch. Hinrike. Alberte eder Magnuse sinen sonen vp de anderen siden. dat god vorbede de scole wi koningh Woldemer vorminnen eder mid rechte entscheden binnen sos wekene. daer na. dat wi van en eder van erer welke daer tho eschet worde. oft de vo[r]benomede biscop vns koningh Woldemer des macht gheuen wil. vnd oft he vns des macht ghift. so scal erer neen dem anderen binnen den suluen sos wekenen scaden doen yenegherleye wys ♦ Ok nympt herthoghe Alberd herthoghen Iohanne van. Mekelenborch sinen broder. den markgreuen van Brandenborch. herthoghen Rodolue van Sassen. herthoghen Barnym van Stettyn den iungheren. herthoghen Woldemer van Sleswik. vnd alle de greuen van Holtzsten in alle desse vruntscop. de herthoghe Alberd van Mekelenborch mid vns koningh Woldemer heft oft se daer inne wesen willen. vnd welker daer inne wesen wil. id si herthoghe Iohan. de markgreue herthoghe Rodolf. herthoghe Barnym. herthoghe Woldemer vorbenomet eder de greuen van Holtzsten. de scal tůschen hir vnd paschen de neghest tho kůmpt louen sweren vnd vorbreuen na als wi koningh Woldemer vnd herthoghe Alberd vorghedaen hebben. vnd dat scolen de suluen markgreue. herthoghen. vnd greuen mid vns koningh Woldemer mid herthoghen Alberte vnd mid den anderen heren de in desser vruntscop sint vnd wesen willen vnderlank sůluen vorwyssenen. ♦ Were ok dat erer yenech hir inne wesen wulde vnd schelinghe tuschen em. vnd vns koningh Woldemer vnseme sone Cristofer eder herthoghen Erike van Sassen worde. dat god vorbede de scal herthoghe Alberd vorminnen oft he kaen kan he nicht he scal des rechtes mechtech wesen. ♦ Welker auer hir inne nicht wesen wil. oft tůschen dem vnd vns koningh Woldemer herthoghen Cristofer vnsem sone eder herthoghen Erike van Sassen yenegherleye schelinghe worde. de scal herthoghe Alberd entscheden. mid minne eder mid rechte binnen sos wekenen daer na. dat de vorbenomeden heren den de schelinghe an gheyt eder erer welik herthoghen Alberte daer tho eschen. oft de vorbenomeden markgreuen herthoghen. eder greuen daer wi koningh Woldemer hertoghe Cristofer vnse sone eder herthoghe Erik van Sassen de schelinghe mede hebben herthoghen Alberte des macht gheuen willen. vnd oft se em des macht gheuen so scolen se binnen den suluen sos wekenen neen dem anderen scaden doen yenegherleye wys. ♦ Worde ok schelinghe tůschen vns konyngh Woldemer vnd Cristofer vnsem sone dat god vorbede de scal herthoghe Alberd vorminnen oft he kaen. kaen he nicht he scal des rechtes mechtech wesen ♦ Worde ok schelinghe tuschen vns koningh Woldemer vnd tuschen herthoghen Eriken van Sassen des god ok nicht en wille de scal herthoghe Alberd vorminnen oft he kaen kaen he nicht he sal des rechtes mechtech wesen ♦ Vnd wat tho Fenecalf tůschen vns koningh Woldemer vnd den greuen van Holtzsten tho ener sone deghedinghet wart wat inder suluen sone nicht vulthoghen is dat vulthee me noch. oft de greuen van Holtzsten willen. tuschen hir vnd wynachten de neghest kůmpt. ♦ Vortmer scheghe eder worde yenegherleye schelinghe tuschen vns koningh Woldemer vnsem sone Cristofer. eder herthoghen Ereken van Sassen vp ene side vnd de Wendeschen heren alse iunchere Clawes van Gůzterowe. Berende sinen brodere eder iůncheren Henneken her Clawes sone vp de anderen side de scal herthoghe Alberd vorminnen eder mid rechte entscheden binnen sos wekenen daer na. dat he van vns eder van vser welik daer tho eschet wert. oft de Wendeschen heren em des macht gheuen willen vnd oft se em des macht gheuen so scole wi binnen den suluen sos wekenen neen dem anderen scaden doen yenegherleye wys. ♦ Vortmer scal herthoghe Alberd van Mekelenborch alle vanghenen de vs noch tho der Wismer af ghevanghen sint vnd wat se van erer bescattynghe daer noch sculdech sint led[i]ch vnd los maken vnd wat se vt ghegeuen hebben van erer bescattinghe soder den deghedinghen tho dem Sunde. dat scal vns koningh Woldemere de vorbenomede herthoghe Alberd van Mekelenborch. we der gheuen tůschen hir vnd pinksten de neghest kůmpt ♦ Ok scole wi koningh Woldemer vorbenomet vnd vnse sone Cristofer herthoghen Alberte van Mekelenborch vnd sinen sonen Hinreke Alberte vnd Magnuse helpen mid min[n]en oft wi kůnnen dat en van dem koninghe van Sveden. vnd van dem koninghrike tho Sweden lik schee vmb eren scaden daer se den koningh van Sweden vnd dat koninghrike tho Sweden vmb scůldeghen. vnd also dat den vorbenomeden herthoghen Alberte vnd sinen sonen. Hinrike Alberte vnd Magnuse daer an nøghe kůnde ouer wi koningh Woldemer vnd vnse sone den vorbenomeden herthoghen Alberte vnd sinen sonen mid minnen des nicht helpen also dat en nøghe vmb eren schaden so scole wi koningh Woldemer vnd Cristofer vnse sone den sůluen herthoghen Alberte vnd sinen sonen Hinrike Alberte vnd Magnuse behulpen wesen tyeghen den koningh van Sweden vnd tyeghen dat koninghrike tho Sweden mid goden trůwen vnd mid gantzer macht also trůwe brodere den anderen also langhe went den vorbenomeden herthoghen Alberte vnd sinen sonen vorbenomet nøghet also vor screuen steyt ♦ Desghelik scal herthoghe Alberd Hinrik Alberd vnd Magnus sine sone vorbenomed vns koningh Woldemere vnd Cristofer vnsem sone weder helpen van deme sůluen koninghe van Sweden vnd van dem koninghrike tho Sweden vmb de scult daer wi se vmb scůldeghen also dat vns daerane nøghe ♦ Hirmede scal alle tuedracht schelinghe vorsumenisse vnd wat tuschen vns koningh Woldemer vnd herthoghen Alberte van Mekelenborch vnd den vnsen an beydent siden vnd sůnderliken tůschen vns koningh Woldemer vnd den vsen vp ene side vnd den van der Wismer vnd van Rozstok vp de anderen side ghescheen is went in dessen dach doet wesen vnd ghenzliken berichtet sin. vnd vser en scal den anderen daer numbermer vmb scůldeghen ♦ Vnd desse bref scal den anderen breuen de wi vore vnderlank ghegheuen hebben nicht schaden. men desse bref vnd al de yene de vorghegheuen sint scolen gantze macht hebben vnd bi erer macht bliuen. ♦ Were ok dat yenegherleye schelinghe worde tuschen vns koningh Woldemer vnd herthoghen Alberte van Mekelenborch eder vnser beyder eruen an beydent siden. des god nicht en wille. dat scalmen entsceden vnd scheden in desser wis. dat twe van vnses koningh Woldemers rade als her Clawes van Lembeke vnd her Benedictus van Aneuelde de eldere riddere vnd twe van herthoghen Albertes rade als her Hinrik van Stralendorp ridder vnd Reymer van Plesse tho Barnekowe knecht. de vere scolen komen tho Nycopinghe vp Falster oft vns koningh Woldemer daer wat an schelede eder vsen eruen binnen den neghesten ver weken daer na wan se van vns koningh Woldemer gheeschet werden. eder van vsen eruen ♦ Schelet auer herthoghen Alberte eder sinen eruen daer wat an. so scolen de suluen veer komen tho der Wismer binnen den ersten veer wekenen daer na wan se van herthoghen Alberte eder van sinen eruen geeschet werden. vnd scolen de schelinghe entscheden daer wi koningh Woldemer vnd herthoghe Albrecht eder vnser beyder eruen vmb schelen. ♦ Were dat de vere de schelinghe nicht entscheden kůnden daer se ere recht tho doen wulden so sculden se de schelinghe herthoghen Erike bescreuen senden de scal se vorminnen binnen dem ersten maende daer na dat it tho em kumpt oft he kan kan he nicht wat he vns koningh Woldemer vnd herthoghen Alberte eder vnsen eruen in beydentsiden denne sprekt vor en recht daer scole wi vns an beydentsiden ane nøghen lathen. ♦ Were oft de vorbenomede herthoghe Erik van Sassen af ghinghe des god nicht en wille so scole wi koningh Woldemer vnd herthoghe Albrecht eder vnser beyder eruen. enen anderen an sine stede kesen. daer wi an beydent siden an vorwaret sint. ♦ Were ok dat van den veer entschedes lůden welke vorstoruen de vth herthoghen Albertes rade weren so scole wi koningh Woldemer eder vnse eruen andere weder in ere stede kesen vth herthoghen Albertes rade. ♦ Were ok dat van den suluen veer entschedes lůden welke vorstoruen de vth vseme koningh Woldemers rade weren so scal herthoghe Albrecht eder sine eruen weder andere in ere stede vth vseme koningh Woldemers rade kesen. vnd dit scal en yewelik here mid den sinen vormøghen dat se dat doen de daer tho koren sint eder werden. ♦ Vnd we de entschedes lůde eschet de scal se veylighen vth vnd weder heym vor alle de yene velich de dor sinen willen don vnd lathen willen ♦ Alle desse dingh de vorscreuen sint indessem breue vnd alle breue de wi koningh Woldemar dem vorbenomeden herthoghe Alberte gheuen hebben. vnd wat wi em louet vnd sworen hebben. vnd wat wi em ghesproken hebben in den breuen vnd alle vrůntscop de tuschen vns in beydentsiden ghedeghedinghet is. stede. vast. ganz vnd vnthobroken tho holdende. sunder yenegherleye helperede eder arghelist de daer tho scaden moghen loue wy koningh Woldemer bi trůwen vnd bi eren vnd bi dem ede den wi dem suluen herthoghen Alberte vor ghesworen hebben. ♦ Ok loue wi Cristofer des vorbenomeden koningh Woldemars sone herthoghe tho Lalande bi truwen vnd bi eren vnd hebben ghesworen in den hilghen dem vorbenomeden herthoghen Alberte vnd sinen sonen. Hinrike. Alberte vnd Magnuse vnd eren eruen also als vnse vorbenomede vader koningh Woldemer indessem breue louet vnd vor in allen anderen breuen louet eder sworen heft\ alle de stůcke vnd desse stůcke stede. vast. gans. vnd vnthobroken tho holdende. ♦ Vnd dat vnse heren koningh Woldemer vnd sin sone Cristofer herthoge tho Lalande alle vorbescreuene stůcke stede. ganz. vast vnd vnthobroken holden scolen. dat loue wi. Erik van godes gnaden herthoghe van Sassen Magnus van den sůluen gnaden biscop tho Wendezůsel. Clawes van Lembeke Benedictus van Aneuelde. Luder van Lembeke. Vicke Molteken van Møne. Euerd Molteken. Nyclos Knůtesson. Hennyngh. van Pudbuzst Erik Barnemsson. Peter Grubbe. Iacob Beker. Olf Ionson. Olf Byornsson Iacob Basse. Iacob Oluesson Pickert. Smeker. Heyne Cabolt Kersten Kůle Hartwich Crummedich. Iohan Swinekule Stich Andersson. Palno Ionsson. marscalk Erik. Anders Vrostriddere. Hartwich Hummersbůttel. Gherd Kethelhot. Ludeke Schinkel. Knůd Bugghe vnde Pawel Glop knapen. mid vsen vorbenomeden heren vnd vor se deme vorbenomeden herthoghen Alberte. Hinrike. Alberte. vnd Magnusesinen sonen vnd tho erer hand Hinrike van Stralendorpe. Otten van Dewitze Vicken Molteken van deme Strituelde. Iohan Molteken van Totendorp. Kersten Bøsel. Otten van Helpede. Clawese van der Lwo. Gotscalke Prene. Didereke Sukowen. Drosten van Stoue. Gotscalke Storme ridderen Vicken van Bůlowe. Reymere van Plesse tho Barnekowe. Hinreken van Bůlowe. Danquarde van Bůlowe Vicken van Lůtzowe. Hennynghe Knop. Tonyes Sc{ov}neuelde. Mattias Rauen. Detloue Lutzowe. Hartwighe Kůlen Hinreke Molteken olden Hardenacken. Hermanne Storme. Gotscalke Prene van Ghoreetze Detloue Neghendanken hern Detloues sone Eggherde van deme Loo. Clawese Smeker. Eggherde van B{ov}cwolde. vnd Corde van der Lwo. van Buschemolen knapen bitruwen vnd bi eren indessem breue ♦ Vnd were dat vnse vorbenomede heren koningh Woldemer vnd Cristofer sin sone. eder erer yenech dat god vorbede indessen stůcken ichtes breken edder nicht en helden so scole wi vorbenomede borghen de vor koningh Woldemer vnd sinen sone louet hebben binnen den ersten veer wekenen na des. dat wi daer vmb manet werden tho Kopen hauen inkomen vnd daer nicht vth it en si ganzliken gheholden. also als desse vnd alle breue spreken de vnse heren koningh Woldemer eder sin sone herthoghen Albrechte vorbenomet eder sinen sonen vorbreuet louet eder sworen hebben. ♦ Were ok dat vnser vorbenomeden medelouere welik binnen den ersten veer wekenen na des dat wi manet werden als vorscreuen is nicht in enqueme den scolen vnd moghen de yene de in dessem breue dat lof entfanghen hebben vnd en yewelik van en manen vmb sine trůwe likerwys also oft he ener rechten venghenisse vp den velde gheuanghen truwelos worden si. also langhe went he inkůmpt vnd holt sin louede alse vorscreuen is. ♦ Vnd tho merer bokantnisse vnd tho thughe alle desser vorbescreuenen dingh hebbe wi de vorbenomede koningh Woldemer vnd Cristofer vnse sone vnse vnd al vnser vorbescreuenen medelouere yngheseghele henghen lathen an dessen bref de screuen vnd gheuen is vor dem hus tho Helsingheborch na godes bord drůtteyenhundert yar in dem sosteghesten iare in sunte Laurencius daghe des hilghen merteleres.
33 to] sto A.
14-21 went indtil Woldemer] teksten her efter Mekl. UB. p.g.a. fotostatens ulæselighed.
12 yngheseghele] ynghesegheseghele A.
Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, erkender og bevidner åbent med dette brev, at der er forhandlet og truffet aftale mellem os og vore arvinger på den ene side og den høje fyrste herr Albrecht, hertug af Mecklenburg, greve af Schwerin, herre af Stargard og Rostock og hans arvinger på den anden side på den måde, at enhver part uden udflugter og kneb i forholdet til den anden skal overholde sine breve og det venskab, som vi indbyrdes har givet, lovet og besvoret over for hinanden; og alt, hvad der kan være til skade for venskabet, og som nu er fremført, eller som man i fremtiden kan fremføre, skal være bragt ud af verden. Og vi, kong Valdemar, har på samme vilkår som for os selv optaget vor søn Kristoffer, hertug af Lolland, og vor kære onkel, den berømmelige fyrste hertug Erik af Sachsen i denne venskabstraktat, og hertug Albrecht har på samme vilkår som for sig selv optaget Henrik, Albrecht og Magnus, hertuger af Mecklenburg og hertug Albrechts sønner, i samme venskabstraktat. Derfor har hertug Henrik, Albrecht og Magnus, hertug Albrechts sønner, over for os, kong Valdemar, hertug Kristoffer, vor søn, og hertug Erik af Sachsen, aflagt løfte og ed og sluttet venskab i overensstemmelse med, hvad hertug Albrecht forinden har gjort over for os, kong Valdemar, og ligeledes har fornævnte hertug Kristoffer og hertug Erik over for hertug Albrecht og hans sønner Henrik, Albrecht og Magnus aflagt løfte og ed og sluttet venskab i overensstemmelse med, hvad vi, kong Valdemar, forinden har gjort over for hertug Albrecht; og denne venskabstraktat har alle vi fornævnte tilsikret hinanden gensidigt. Desuden optager vi, fornævnte kong Valdemar, hertug Valdemar af Slesvig og alle hertuger af Stettin i hele den venskabstraktat, som vi har indgået med hertug Albrecht af Mecklenburg, hvis de vil være indbefattet deri; og den, der vil være indbefattet deri, skal fra nu af og inden førstkommende påske aflægge løfte, sværge og give brev i overensstemmelse med, hvad vi, kong Valdemar, og hertug Albrecht har gjort forinden; og det skal de samme hertuger af Slesvig og af Stettin gensidigt med os og med de andre herrer, der er og vil være med i denne venskabstraktat, tilsikre hinanden. Og hvis de fornævnte hertuger af Slesvig og af Stettin eller een af dem vil være indbefattet heri, og der opstår stridigheder mellem dem og hertug Albrecht af Mecklenburg, Henrik, Albrecht eller Magnus, hans sønner, hvad Gud forbyde, skal vi kong Valdemar bilægge disse i mindelighed, hvis vi kan; og kan vi ikke det, skal vi have myndighed til at afsige kendelse. Men hvis nogen ikke vil være indbefattet heri, og der opstår nogen strid mellem denne og hertug Albrecht af Mecklenburg, Henrik, Albrecht eller Magnus, hans sønner, skal vi, kong Valdemar, bilægge den i mindelighed eller ved kendelse inden seks uger, efter at hertug Albrecht, Henrik, Albrecht eller Magnus, hans sønner, anmoder hertug Valdemar af Slesvig eller hertugerne af Stettin — hvem af dem der er brug for — og os, kong Valdemar, derom, hvis hertugerne af Slesvig og af Stettin vil give os, kong Valdemar, myndighed dertil; og hvis de giver os myndighed dertil, så skal de inden for de samme seks uger ikke tilføje hinanden skade på nogen måde. Og hvis der opstår strid mellem hertug Erik af Sachsen og hertug Albrecht af Mecklenburg, hvad Gud forbyde, skal vi, kong Valdemar, bilægge den i mindelighed, om vi kan; og kan vi ikke det, skal vi have myndighed til at afsige kendelse. Fremdeles hvis der pågår eller opstår nogen strid mellem biskop Johan af Kammin, vor onkel, på den ene side og hertug Albrecht af Mecklenburg, Henrik, Albrecht eller Magnus, hans sønner, på den anden side, hvad Gud forbyde, skal vi, kong Valdemar, bilægge den i mindelighed eller afgøre den ved kendelse inden seks uger, efter at vi er blevet anmodet derom af dem eller af een af dem, og hvis fornævnte biskop vil give os, kong Valdemar, myndighed dertil; og dersom han giver os myndighed dertil, så skal ingen af dem inden for de nævnte seks uger på nogen måde tilføje den anden skade. Desuden optager hertug Albrecht sin broder hertug Johan af Mecklenburg, markgreven af Brandenburg, hertug Rudolf af Sachsen, hertug Barnim af Stettin den yngre, hertug Valdemar af Slesvig og alle grever af Holsten i denne venskabstraktat, som hertug Albrecht af Mecklenburg har indgået med os, kong Valdemar, hvis de vil være indbefattet deri; og den, som vil være indbefattet deri, det være sig fornævnte hertug Johan, markgreven, hertug Rudolf, hertug Barnim, hertug Valdemar eller greverne af Holsten, skal fra nu og til førstkommende påske aflægge løfte og ed og udstede brev i overensstemmelse med, hvad vi, kong Valdemar, og hertug Albrecht forinden har gjort; og det skal samme markgreve, de samme hertuger og grever tilsikre hinanden indbyrdes sammen med os, kong Valdemar, med hertug Albrecht og med de andre herrer, som er og vil være med i denne venskabstraktat. Og hvis een af dem vil være indbefattet heri, og der opstår strid mellem denne og os, kong Valdemar, vor søn Kristoffer eller hertug Erik af Sachsen, hvad Gud forbyde, skal hertug Albrecht bilægge den i mindelighed, om han kan; og kan han ikke det, skal han have myndighed til at afsige kendelse. Men den, der ikke vil være indbefattet heri, og der opstår strid mellem ham og os, kong Valdemar, hertug Kristoffer, vor søn, eller hertug Erik af Sachsen, (for ham) skal hertug Albrecht inden seks uger afgøre den i mindelighed eller ved kendelse, efter at de fornævnte herrer, som striden vedrører, eller een af dem anmoder hertug Albrecht derom, hvis fornævnte markgreve, hertuger eller grever, som vi, kong Valdemar, hertug Kristoffer, vor søn, eller hertug Erik af Sachsen har striden med, vil give hertug Albrecht myndighed dertil; og hvis de giver ham myndighed dertil, så skal de inden for samme seks uger ikke på nogen måde tilføje hinanden skade. Og hvis der opstår strid mellem os, kong Valdemar, og Kristoffer, vor søn — hvad Gud forbyde — skal hertug Albrecht bilægge den i mindelighed, om han kan; og kan han ikke det, skal han have myndighed til at afsige kendelse. Og opstår der strid mellem os, kong Valdemar, og hertug Erik af Sachsen — hvad Gud ligeledes forbyde — skal hertug Albrecht bilægge den i mindelighed, om han kan; og kan han ikke det, skal han have myndighed til at afsige kendelse. Og hvad der ikke er opfyldt af den forligsoverenskomst, som blev indgået på Fænøkalv mellem os, kong Valdemar, og greverne af Holsten, det skal man fra nu af og indtil førstkommende jul endnu opfylde, hvis det er greverne af Holstens vilje. Fremdeles hvis der foregår eller opstår nogen strid mellem os, kong Valdemar, vor søn Kristoffer eller hertug Erik af Sachsen på den ene og de vendiske herrer, nemlig junker Nicolaus af Güstrow, Bernhard, hans broder, eller junker Johan, herr Nicolaus' søn, på den anden side, skal hertug Albrecht bilægge den i mindelighed eller afgøre den ved kendelse inden seks uger, efter at han bliver anmodet derom af os eller af een af os, hvis de vendiske herrer vil give ham myndighed dertil; og hvis de giver ham myndighed dertil, så skal vi inden for samme seks uger ikke på nogen måde tilføje hinanden skade. Endvidere skal hertug Albrecht af Mecklenburg frigive alle vore fanger, som endnu er i fangenskab i Wismar og løse dem for, hvad de endnu skylder af deres løsepenge der; og hvad de har betalt af deres løsepenge siden forliget i Stralsund, skal fornævnte hertug Albrecht af Mecklenburg i tiden fra nu af og til førstkommende pinse tilbagegive os, kong Valdemar. Desuden skal vi, fornævnte kong Valdemar, og vor søn Kristoffer hjælpe hertug Albrecht af Mecklenburg og hans sønner Henrik, Albrecht og Magnus til i mindelighed — hvis vi kan — at opnå fyldestgørelse fra kongen af Sverige og fra kongeriget Sverige for de tab, som de kræver kongen af Sverige og kongeriget Sverige for, og det på en måde, så det er tilfredsstillende for fornævnte hertug Albrecht og hans sønner Henrik, Albrecht og Magnus; men kan vi, kong Valdemar, og vor søn ikke hjælpe fornævnte hertug Albrecht og hans sønner til en mindelig ordning, som er tilfredsstillende for dem med hensyn til deres tab, så skal vi, kong Valdemar, og Kristoffer, vor søn, på vor gode tro og af al magt, således som tro brødre hjælper hinanden, bistå samme hertug Albrecht og hans sønner Henrik, Albrecht og Magnus mod kongen af Sverige og mod kongeriget Sve rige, indtil fornævnte hertug Albrecht og hans fornævnte sønner er tilfredsstillede, således som det står skrevet foran. På samme måde skal fornævnte hertug Albrecht, Henrik, Albrecht og Magnus, hans sønner, til gengæld hjælpe os, kong Valdemar, og Kristoffer, vor søn, mod samme konge af Sverige og mod kongeriget Sverige med hensyn til de klager, som vi retter mod dem, så det er tilfredsstillende for os. Hermed skal al tvedragt, strid, misligholdelse, og hvad der indtil denne dag er foregået mellem os, kong Valdemar, og hertug Albrecht af Mecklenburg og vore folk på begge sider, og særskilt mellem os, kong Valdemar, og vore folk på den ene side og borgerne i Wismar og Rostock på den anden side være dødet og ganske udlignet, og den ene af os skal aldrig mere rette beskyldninger mod den anden herom. Og dette brev skal ikke skade de andre breve, som vi tidligere gensidigt har givet hinanden, men dette brev og alle de, der tidligere er givet, skal have fuld gyldighed og fortsat være i kraft. Og hvis der opstår nogen strid mellem os, kong Valdemar, og hertug Albrecht af Mecklenburg eller vore arvinger på begge sider, hvad Gud forbyde, skal man bilægge og udjævne det på den måde, at fire — to fra vort, kong Valdemars, råd, nemlig herr Klaus Limbæk og herr Benedikt Ahlefeld den ældre, riddere, og to fra hertug Albrechts råd, nemlig herr Henrik v. Stralendorf, ridder, og Reimar v. Plessen af Barnekow, væbner — inden de nærmeste fire uger, efter at de bliver anmodet derom af os, kong Valdemar, eller af vore arvinger, skal mødes i Nykøbing på Falster, hvis det er os, kong Valdemar, eller vore arvinger, der rejser klage. Men hvis det er hertug Albrecht eller hans arvinger, der rejser klage, så skal de samme fire inden de første fire uger, efter at de bliver anmodet derom af hertug Albrecht eller af hans arvinger, mødes i Wismar og afgøre de stridsspørgsmål, som kong Valdemar og hertug Albrecht eller vore arvinger på begge sider strides om. Hvis de fire ikke kan bilægge striden, så de vil aflægge deres ed på den, da skal de sende stridsspørgsmålet i skriftlig formulering til hertug Erik; han skal, hvis han kan, bilægge det i mindelighed inden den første måned, efter at det er sendt til ham; og kan han ikke dette, skal vi på begge sider stille os tilfreds med, hvad retskendelse han da afsiger over for os, kong Valdemar, og hertug Albrecht eller vore arvinger på begge sider. Hvis fornævnte hertug Erik af Sachsen dør, hvad Gud forbyde, da skal vi, kong Valdemar, og hertug Albrecht eller vore arvinger på begge sider vælge en anden i hans sted, med hvem vi på begge sider er tjente. Og hvis nogen af de fire voldgiftsmænd, som er taget ud af hertug Albrechts råd, dør, så skal vi, kong Valdemar, eller vore arvinger igen vælge en anden i stedet ud af hertug Albrechts råd. Og hvis nogen af de samme fire voldgiftsmænd, der er af vort, kong Valdemars, råd, dør, så skal hertug Albrecht eller hans arvinger igen vælge en anden i stedet ud af vort, kong Valdemars, råd; og enhver herre skal udvirke hos sine folk, at de, der er eller bliver valgt dertil, også påtager sig hvervet. Og den, der tilkalder voldgiftsmændene, han skal give dem lejde ud og hjem igen, så de er sikret over for alle, der vil gøre og undlade at gøre noget for hans skyld. Vi, kong Valdemar, lover på vor tro og ære og ved den ed, som vi tidligere har svoret hertug Albrecht, stadigt, fast, udelt og ubrudt og uden udflugter eller svig, der kan være til skade herfor, at overholde alt dette, der er skrevet foran i dette brev, og alle de breve, som vi, kong Valdemar, har givet fornævnte hertug Albrecht, og hvad vi har lovet og besvoret over for ham og tilsagt ham i brevene, samt hele den venskabstraktat, der er blevet aftalt mellem os på begge sider. Ligeledes lover vi Kristoffer, fornævnte kong Valdemars søn, hertug af Lolland, på vor tro og ære og har svoret ved relikvierne over for fornævnte hertug Albrecht og hans sønner Henrik, Albrecht og Magnus og deres arvinger stadigt, fast, udelt og ubrudt at overholde alle de artikler og disse artikler (i dette brev), således som vor fornævnte fader kong Valdemar lover i dette brev og tidligere har lovet eller besvoret i alle de andre breve. Og at vore herrer kong Valdemar og hans søn Kristoffer, hertug af Lolland, stadigt, udelt, fast og ubrudt skal overholde alle disse fornævnte artikler, det lover på vor tro og ære og med dette brev vi Erik, af Guds nåde hertug af Sachsen, Mogens, af samme nåde biskop af Vendsyssel, Klaus Limbæk, Benedikt v. Ahlefeld, Lyder Limbæk, Fikke Moltke af Møn, Evert Moltke, Niels Knudsen, Henning Podebusk, Erik Barnumsen, Peder Grubbe, Jakob Bæger, Oluf Jensen, Oluf Bjørnsen, Jakob Basse, Jakob Olufsen, Pikard Smeger, Heine Kabolt, Kristian Kule, Hartvig Krummedige, Johan Svinekule, Stig Andersen, Palle Jonsen, marsk Erik, Anders Frost, riddere, Hartvig Hummersbüttel, Gerhard Ketelhot, Lydeke Skinkel, Knud Bugge, Povl Glob, væbnere, sammen med vore fornævnte herrer og for dem over for fornævnte hertug Albrecht, Henrik, Albrecht, Magnus, hans sønner, og til deres hånd over for Henrik v. Stralendorf, Otto v. Dewitz, Fikke Moltke af Strietfeld, Johan Moltke af Teutenwinkel, Kristian Bosel, Otto v. Helpte, Nicolaus v. d. Lühe, Godskalk Preen, Didrik Sukow, Droste van Stove, Godskalk Storm, riddere, Fikke v. Bülow, Reimar v. Plessen af Barnekow, Henrik v. Bülow, Dankvard v. Bülow, Fikke v. Lützow, Henning Knop, Tønnes Schönfeld, Mathias Raven, Detlev Lützow, Hartvig Kule, Henrik Moltke, den ældre Hardenacke, Herman Storm, God skalk Preen af Greese, Detlev Negendanke, herr Detlevs søn, Eggert v. d. Lohe, Nicolaus Smeger, Eggert v. Buchwald, Konrad v. d. Lühe af Buschmühlen, væbnere. Og hvis vore fornævnte herrer kong Valdemar og Kristoffer, hans søn, eller een af dem, hvad Gud forbyde, bryder nogle af disse artikler eller ikke overholder dem, så skal vi fornævnte garanter, som har aflagt løfte for kong Valdemar og hans søn, i løbet af de første fire uger, efter at vi er blevet opfordret dertil, begive os i indlager i København og ikke tage derfra, førend alt er opfyldt, som dette og alle andre breve udsiger, og som vore herrer kong Valdemar eller hans søn har givet fornævnte hertug Albrecht eller hans sønner brev på, lovet eller besvoret. Og hvis nogen af vore fornævnte medgaranter ikke begiver sig i indlager inden de første fire uger, efter at vi er blevet opfordret hertil, som foran er skrevet, skal og kan de, der i dette brev har modtaget løftet — og enhver af dem — mane ham på hans ære, som om han var æreløs efter ret tilfangetagelse i felten, indtil han begiver sig i indlager og holder sit løfte, som foran er skrevet. Og til større vitterlighed og vidnesbyrd om alt dette fornævnte har vi fornævnte kong Valdemar og Kristoffer, vor søn, ladet hænge vore og alle vore medgaranters segl under dette brev, der er skrevet og givet foran huset i Helsingborg i året 1360 efter Guds fødsel på den hellige martyr St. Laurentius' dag.