© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Wy Erick van godes gnaden. herthoghe to Sassen. Enghern. Westfalen. vnd ouerste marschalck des Romeschen rykes. bekennen. vnd betůghen. openbare an dessem breue. dat tuschen deme durchluchtighen vorsten. hertoghen Alberte van Mekelenborch. vsem leuen ome. vnd sinen eruen. vppe ene syden. vnd vs vnd vsen eruen. vppe de andern siden. ghedeghedinghet is. dat wy herthoghe Erick van Sassen. vse dochter lutten gheuen willen vnd scholen. herthoghen Magnus van Mekelenborch. hertoghen Albertes sone. de schal he nemen to enem echten wyue. vnd wanne wy dat van eme hebben willen. dat he se nemen schal. dat schole wy eme to voren. veer weken to seggen. vnd wanne her[t]oghe Albert dat van vs hebben wil. dat wy vse dochter sinem sone gheuen scholen. dat schal he vs ok. veer weken to voren to seggen. ♦ Des schal herthoghe Albert van Mekelenborch. der vorbenomeden iuncvrowen Iutten. maken to enem lifghedinghe. Greuesmolen. stad. land. vnd wat dar to licht. vnd dar to horet. ♦ Dit lifghedinghe schal hertoghe Albert. van Mekelenborch vser dochter Iutten lenen. wanne de hochtyd ghewesen is. vnd wanne se bi sinem sone. hertoghen Magnus des ersten morghens vpsteyt vnd wat an deme vorbenomeden lifghedinghe vor set is. dat schal hertoghe Albert van Mekelenborch binnen deme ersten iare dar na. wanne he it er ghelenet heft. vryen. also. als it ye vryest dar to leghen heft. ♦ Ok scholen man. vnd borghere der suluen iuncvrowen lutten vser dochter huldighen to enem lifghedinghe. binnen verteyn daghen dar na. also se by eme to bedde wesen heft. ♦ Ok schal hertoghe Albert van Mekelenborch vorbenomt. vnd sine sone. hertoghe Hinrick. Alble]rt. vnd Magnus vnd ere eruen. vs hertoghen Erike van Sassen. hertoghen Erike vsem sone. vnd vsen eruen. behulpen wesen to allem vsem erue. vnd to al vser nod. truweliken myt al erer macht also truwe brodere. en deme andern don schal. vnd dat scholen se vs hertoghen Erike van Sassen. vsem sone. hertoghen Erike. vnd vsen eruen. don. wanne wy des begherne. vnd eschene van en sint. sunder vortoch vnd arghelist. vnd wy hertoghe Erick van Sassen. vse sone hertoghe Erick. vnd vse eruen. scholen hertoghen Alberte van Mekelenborch. vnd sinen sonen. hertoghen. Hinricke. Alberte. vnd. Magnus. vnd eren eruen. behulpen wesen. to al erem erue. vnd to al erer nod. truweliken myt al vser macht. also truwe brodere. en deme andern don schal. vnd dat schole wy hertoghe Erick van Sassen. vse sone. vnd vse eruen. hertoghen Alberte vorbenomt. sinen sonen. vnd sinen eruen. don wanne se des van vs begherne vnd eschene sin. sunder vortoch. vnd arghelist. ♦ Vnd were edder worde tuschen vsem veddern herthoghen Rodolphe van Sassen vppe ene syden. vnd vs hertoghen Erike van Sassen vppe de andern siden. ienegherleye schelinghe edder vpstod. de schal herthoghe Albert van Mekelenborch vormynnen. edder myt rechte entscheden binnen sos weken dar na. dat he van vsem vorbenomeden vedderen. hertoghen Rodolphe edder van vs dar to eschet wert oft vse veddere em des macht gheuen wil. vnd oft he em des macht ghift. so schole wy binnen den suluen sos weken. en deme andern. nenerleye schaden don. ienegherleye wys. ♦ Behaluen wat dat Romische ryke an[r]oret dat soke wy vor deme keyser oft wy willen. ♦ Were ok dat schelinghe worde. tuschen hertoghen Alberte van Mekelenborch. vnd vsem veddern hertoghen Alberte van Sassen de schole wy hertoghe Erick van Sassen entscheden myt mynne oft wy konen. kone wy nycht. so schole wy des rechtes mechtich wesen\ ♦ Ok late wy hertoghe Erick van Sassen vorbenomt vnd vse sone hertoghe Erick vor vs. vnd vor alle [vse erJuen vnd vor alle vse nakomelinghe yn dessem breue. van aller ansprake. van aller rechticheit. vnd van aller vorderinghe. oft wy ienegherleye ghehat hebben. edder noch hebben. edder oft vns ienegherleye [ansp]rake. rechticheit. edder vorderinghe to boren mochte. edder vsen eruen. vorbenomt. vppe de herschop to Mekelenborch. vnd vppe de greueschop to Zwerin. edder vppe ienich slot. gh{ov}d. edder leen der vorbenomeden herschop. vnd greueschop. also dat wy herthoghe Erick van Sassen. vnse sone herthoghe Erick. al vnse eruen. vnd al vnse nakomelinghe. dar nummermer vp saken scholen. vnd alle desse ansprake rechticheit vnd vorderinghe. de hir vor screuen stan. schole wy herthoghe Erick van Sassen. vse sone herthoghe Erick. vnd vse eruen. deme vorbenomden herthoghen. Alberte van Mekelenborch. herthoghen Hinrike Alberte vnd Magnus sinen sonen. vnd eren eruen. wanne se [de]s [v]an vs eschene. vnd begherne sint. vp laten. vor vsem heren deme keysere. vnd wor en des nod is. sunder vortoch. vnd scholen se yn dessen saken. vorderen vnd en ghunstich vnd behulpen wesen. truweliken sunder arghelist vnd scholen en de vppelatinghe al vt to erem besten keren ♦ Vnd were edder worde tuschen deme markgreuen van Brandenborch. edder den Holsten heren. edder den Wendischen heren. vppe ene siden vnd vs herthoghen Erike van Sassen vorbenomt. vppe de andern siden. ienegherleye twydracht. edder schelinghe. de schal herthoghe Albert van Mekelenborch vormynnen binnen den ersten ses weken. dar na dat he van en edder van vs dar t[o] eschet wert. oft he kan. kan he nicht. he schal des rechtes binnen den suluen sos weken mechtich wesen. oft se em des horen willen. vnd so schal binnen den suluen sos weken. vser en. deme andern nenen schaden don. ♦ Were ok edder worde tuschen deme durchluchtighen vorsten konyng Woldemar van Denemarken. vnd sinen eruen vppe ene siden vnd vs herthoghen Erike van Sassen vnd vsen eruen. vppe de andern siden. ienegherleye schelinghe. edder twydracht. des god nicht en wille. so schal vs herthoghe Albert van Mekelenborch vormynnen oft he kan. kan he nicht he schal des rechtes mechtich wesen. ♦ Worde ok. tuschen konyng Woldemar vorbenomt vnd sinen eruen vppe ene siden. vnd herthoghen Alberte van Mekelenborch vnd sinen eruen. vppe de andern siden ienegherleye schelinghe. de schole wy herthoghe Erick van Sassen. vormynnen oft wy konen. kone wy nicht. wy scholen des rechtes mechtich wesen. ♦ Hir mede schal alle twydracht. krych. vnd schelinghe. vnd wat tuschen deme vorbenomden herthoghen Alberte van Mekelenborch. vnd vs herthoghen Erike van Sassen. vnd den vsen. van vser weghene. an beyden siden. gheschen is bet yn dessen dach. dot wesen. vnd ghentzliken berichted sin. vnd vser en schal den andern. dar nummer mer vmme schuldighen. ♦ Worde auer na desser tyd. dat god vorbede. tuschen herthoghen Alberte vorbenomt. vnd vs herthoghen Erike. edder vsen eruen an beyden siden. ienegherleye schelinghe de scholde men vorscheden yn desser wys. also hir na sereuen steyt. dat twe vte herthoghen Albertes rade van Mekelenborch. also Hinrick van Bulowe vnd Hartwich Kůle. vnd twe vt vsem rade. herthoghen Erikes van Sassen. also Vicke van Hidzacker. vnd Har[t]wich van Ritzerowe. de vere scholen komen to deme Schonenberghe welke tyd it gheeschet wert. van vser enem. edder van vs beyden. so scholen se binnen den ersten verteyn daghen dar na komen to deme Schonenberghe vnd scholen de schelinghe entscheden. also als se ere recht dar to don willen. dat se it nicht rechter. vnd beter en weten. ♦ Konden auer de vere der schelinghe nicht entscheden. so scholen se de suluen schelinghe deme durchluchtighen vorsten konyng Woldemar van Denemarken. bescreuen senden binnen verteyn daghen dar na. dat se van deme Schonenberghe scheden. de schal de sulue konyng Woldemar vorscheden binnen enem mande dar na dat it to eme kumpt. myt mynnen oft he kan. kan he nicht. dat de vorbenomde konyng Woldemar. denne sprickt vor en recht dar schole wy vs an beyden siden ane noghen laten. ♦ Were ok dat van den ver entschedes luden welck vorstorue edder dar nicht komen mochte de vt vsem herthoghen Erikes rade were, so schal herthoghe Albert van Mekelenborch edder sine eruen. andere yn de stede kesen vt vsem herthoghen Erikes rade. ♦ Were ok dat der twyer vt herthoghen Albertes rade. welck vorstorue. edder dar nicht komen mochte. so schole wy herthoghe Erick van Sassen edder vse eruen. andere yn de stede kesen vt herthoghen Albertes rade van Mekelenborch vnd dit schal iewelick here myt den sinen vormoghen. dat se dat don. de dar to koren sint edder werden. ♦ Were ok dat de sulue konyng Woldemar yn vsen daghen af ghinghe des god nicht en wille. so scholen herthoghe Albert vorbenomt. vnd wy herthoghe Erick. edder vse eruen. enen andern yn de stede kesen. dar wy vnd vse eruen an beyden siden ane vorwaret sin ♦ Vnd dat wy herthoghe Erick van Sassen. vnd vse sone herthoghe Erick vorbenomt. allent dat de veer entschedes lude entscheden. de hir vorscreuen stan. edder de ouer man entschedet de hir vorscreuen steyt. vnd alle desse dyngk de hir vorscreuen sint in dessem breue. stede. vast. ghantz vnd vntobroken holden willen vnd scholen. sunder ienegherleye helperede edder arghelist. de dar to schaden moghen. dat loue wy herthoghe Erick van Sassen. vnd vse sone herthog[he] Erick myt vs. bi truwen. vnd bi eren. vnd hebben dat herthoghen Alberte van Mekelenborch. vnd sinen sonen herthoghen Hinrike Alberte vnd Magnus. ghesworen yn den hilghen. ♦ Vnd dat vse vorbenomden heren. herthoghe Erick van Sassen. vnd sin sone herthoghe Erick. alle desse vorscreuen stucke. stede vast. ghantz. vnd vntobroken holden scholen. dat loue wy. Dethlef van Parkentin. van Belendorpe vnd Hartwich van Crummesse riddere Vicke van Hid[z]acker de olde. Hartwich Tzabel. Hartwich van Ritzerowe. Cord van Ritzerowe. Schele Dethlef van Tzůle. Volrad van Tzůle. van W{ov}teritze Dethlef Gronowe. Eghard Schacke van Ghultzowe Hartman Scharpenberch Dethlef Wackerbart Cord Wackerbart Otte Wackerbard. Schorleke van Zedorpe. Hinrick van Tzechere Otte van Stoue Henneke van Crummesse. Hinrick van Crummesse Wasmod Schacke Hinrick Schacke Kone van Tzůle Heyneke Lasbeke. Ludeke Lasbeke. Beteman Tzabel. Hartwich van Bulowe. Ghereke G{ov}dowe. Ludeke Schorleke. Hennyng Meynerstorp. vnd Make Berneuůr knapen myt vsen vorbenomden heren vnd vor see. deme vorbenomden hertoghen Alberte van Mekelenborch. vnd sinen sonen. herthoghen Hinrike Alberte vnd Magnuse. vnd to erer hant. Hinrike van Stralendorpe. Otten van Dewese Vicken Moltiken van deme Stritvelde Iohanne Moltiken van Totendorpe. Kerstene Bozele. Otten van Helpede. Clawese van de Lů. Godschalke Prene. Didericke Zukowe. Drosten van Stoue. Godschalke Storme riddern. Vicken van Bulowen. Reymer van Plesse to Barnekowe. Hinrike van Bulowe. Dancquarde van Bulowe. Vicken Lutzowe. Hennyng Knope. Thoniese Schoneuelde. Mathiese Rauene. Dethleue Lutzowe. Hartwighe Kůlen. Hinrike Moltiken olden Hardenacken. Hermen Storme Godschalck Prene van Ghvreetze. Dethlef Neghendanke hern Dethleues sone. Eghard van Bockwolde. Clawese Smeker Egharde van deme Lo. vnd Corde van der Lů. van Buschemolen knapen bi truwen vnd bi eren yn dessem breue ♦ Vnd were. dat vse vorbenomden heren. herthoghe Erick van Sassen. vnd sin sone. herthoghe Erick. edder erer ienich. yn dessen stucken. ychtes breken. edder nicht en helden dat god vorbede. so schole wy vorbenomden borghen. de vor de suluen herthoghen Erike. vnd Ericke sinem sone. louet hebben. yn ryden to Rasceborch binnen deme ersten mande dar na. dat wy ghemanet werden. vnd dar nummer vt. it en si ghentzliken gheholden also. als desse bref sprickt. ♦ Were ok dat vser vorbenomden medelouere welck. binnen deme ersten mande. na des dat wy manet werden. also vorscreuen is. nicht yn en queme den scholen vnd moghen de iene de yn dessem breue dat lof vntfanghen hebben. vnd en yslick van en. vmme sine truwe manen liker wys. also oft he ene rechte venghenitze vppe deme velde ghevanghen truwelos worden si. also langhe went de yn kumpt vnd holt sin louede also vorscreuen is. ♦ Were ok dat wy herthoghe Erick van Sassen. vnd vse eruen. wolden liggen laten vse medelouere to Rasceborch. allike wol so mochte vs herthoghe Albert van Mekelenborch vnd sine sone. manen. bi deme ede den wy eme sworen hebbet. vnd bi deme louede. dat wy eme louet hebben. vnd al like wol scholen de vse de hir vorscreuen stan. ere ynlegher holden. also langhe. went wy vnd vse sone ghentzliken holden. also vor screuen is. ♦ Vnd to merer bekantnisse. vnd to tůghe. alle desser vorscreuenen dyngk. hebbe wy herthoghe Erick van Sassen. vnd herthoghe Erick vse sone. vse vnd alle vser vorbescreuenen medelouere ingheseghele. henghen laten an dessen bref. de screuen vnd gheuen is. vor deme hus to Helzingborch. na godes bort. drutteynhundert iar. yn deme sostighesten iare. in sunte Laurencius daghe. des hilghen merteleres\
21 enen] sidste bogstav forskrevet A.
12 vnd(2)] utydeligt A.
31 queme] rettet fra quemen i A.
Vi Erik, af Guds nåde hertug af Sachsen, Engern, Westfalen og det romerske riges øverste marskalk, erkender og bevidner åbent med dette brev, at det efter forhandlinger mellem den høje fyrste hertug Albrecht af Mecklenburg, vor kære onkel, og hans arvinger på den ene side og os og vore arvinger på den anden, er blevet aftalt, at vi hertug Erik af Sachsen vil og skal give vor datter Jutta til hertug Magnus af Mecklenburg, hertug Albrechts søn, og han skal tage hende til ægtehustru; og vi skal tilsige ham fire uger i forvejen, når vi forlanger af ham, at ægteskabet skal indgås; og hertug Albrecht skal også tilsige os fire uger i forvejen, når han forlanger af os, at vi skal give vor datter til hans søn. I medfør heraf skal hertug Albrecht af Mecklenburg give staden og landet Grevesmühlen og hvad der ligger og hører dertil som livgeding til fornævnte jomfru Jutta. Hertug Albrecht af Mecklenburg skal forlene vor datter Jutta med dette livgeding, når bryllupsfesten er holdt, og når hun den første morgen står op med hans søn, hertug Magnus; og det der af dette livgeding er pantsat, skal hertug Albrecht af Mecklenburg i løbet af det første år, efter at han har forlenet hende med det, indløse så frit som det på noget tidspunkt har ligget dertil. Desuden skal (herre)mænd og borgere inden fjorten dage, efter at hun har været i seng med ham, hylde samme jomfru Jutta, vor datter, som indehaverske af livgedinget. Desuden skal fornævnte hertug Albrecht af Mecklenburg og hans sønner, hertug Henrik, Albrecht og Magnus, og deres arvinger trofast og af al deres magt bistå os, hertug Erik af Sachsen, hertug Erik, vor søn, og vore arvinger, til at opnå al vor arv og hjælpe os i alle vore nødssituationer, således som tro brødre skal forholde sig overfor hinanden; og de skal uden forhaling og svig opfylde det overfor os, hertug Erik af Sachsen, overfor vor søn hertug Erik og vore arvinger, når vi ønsker og forlanger det af dem; og vi, hertug Erik af Sachsen, vor søn hertug Erik og vore arvinger skal trofast og af al vor magt bistå hertug Albrecht af Mecklenburg og hans sønner, hertug Henrik, Albrecht og Magnus og deres arvinger, til at opnå al deres arv og hjælpe dem i alle deres nødssituationer, således som tro brødre skal forholde sig overfor hinanden; og det skal vi, hertug Erik af Sachsen, vore sønner og vore arvinger uden forhaling og svig opfylde overfor fornævnte hertug Albrecht, hans sønner og hans arvinger, når de ønsker og forlanger det af os. Og hvis der foregår eller opstår nogen strid eller tvist mellem vor fætter hertug Rudolf af Sachsen på den ene side og os, hertug Erik af Sachsen, på den anden, skal hertug Albrecht af Mecklenburg — hvis vor fætter vil give ham myndighed dertil — bilægge den i mindelighed eller afsige kendelse i den sag inden seks uger, efter at han bliver anmodet derom af vor fornævnte fætter hertug Rudolf eller af os; og hvis han giver ham myndighed dertil, så skal vi inden for de samme seks uger ikke tilføje hinanden nogen skade på nogen måde. Undtaget herfra er det, som vedrører det romerske rige; det indklager vi for kejseren, om vi vil. Hvis der opstår strid mellem hertug Albrecht af Mecklenburg og vor fætter hertug Albrecht af Sachsen, skal vi, hertug Erik af Sachsen, afgøre den i mindelighed, om vi kan; og kan vi ikke det, så skal vi have myndighed til at afsige kendelse herom. Desuden giver vi, fornævnte hertug Erik af Sachsen og vor søn Erik, med dette brev for vort og for alle vore arvingers og efterkommeres vedkommende afkald på ethvert krav, enhver rettighed og enhver fordring, hvis vi har haft eller endnu har nogen, eller hvis noget krav, nogen rettighed eller fordring måtte tilkomme os eller vore fornævnte arvinger til herskabet Mecklenburg og til grevskabet Schwerin eller til nogen borg, noget gods eller len, som hører til fornævnte herskab eller grevskab, således at vi, hertug Erik af Sachsen, vor søn hertug Erik, alle vore arvinger og alle vore efterkommere aldrig mere skal rejse krav derom; og vi, hertug Erik af Sachsen, vor søn hertug Erik og vore arvinger skal over for vor herre kejseren uden forhaling oplade alle disse krav, rettigheder og fordringer, der står skrevet her foran, til fornævnte hertug Albrecht af Mecklenburg, hertug Henrik, Albrecht og Magnus, hans sønner, og deres arvinger, når de kræver og ønsker det af os, og det er nødvendigt for dem; og vi skal i troskab og uden svig understøtte dem i disse sager og vise dem gunst og yde dem hjælp og skal lade opladelsen fuldt ud blive til det bedste for dem. Og er der eller opstår der nogen tvedragt eller strid mellem markgreven af Brandenburg eller de holstenske herrer eller de vendiske herrer på den ene side og os, fornævnte hertug Erik af Sachsen, på den anden, skal hertug Albrecht af Mecklenburg bilægge den i mindelighed inden for de første seks uger, efter at han bliver anmodet derom af dem eller af os, om han kan; og kan han ikke det, skal han have myndighed til at afsige kendelse inden for de samme seks uger, hvis de vil følge ham deri, og så skal den ene af os ikke tilføje den anden nogen skade inden for de samme seks uger. Er der, eller opstår der nogen strid eller tvedragt mellem den høje fyrste kong Valdemar af Danmark og hans arvinger på den ene side og os, hertug Erik af Sachsen og vore arvinger på den anden, hvad Gud forbyde, så skal hertug Albrecht af Mecklenburg forlige os i mindelighed, om han kan; og kan han ikke det, skal han have myndighed til at afsige kendelse. Og hvis der opstår nogen strid mellem fornævnte kong Valdemar og hans arvinger på den ene side og hertug Albrecht af Mecklenburg og hans arvinger på den anden, skal vi, hertug Erik af Sachsen, bilægge den i mindelighed, om vi kan; og kan vi ikke det, skal vi have myndighed til at afsige kendelse. Hermed skal al tvedragt, tvist og strid, og hvad der indtil denne dag på begge sider er sket mellem fornævnte hertug Albrecht af Mecklenburg og os, hertug Erik af Sachsen, og vore folk på vore vegne være dødet og ganske udjævnet, og den ene af os skal aldrig rette beskyldninger mod den anden desangående. Men opstår der efter denne tid, hvad Gud forbyde, nogen strid mellem fornævnte hertug Albrecht og os, hertug Erik, eller vore arvinger på begge sider, skal man bilægge den på denne måde, som herefter skrevet står: fire råder — nemlig Henrik v. Bülow og Hartvig Kule fra hertug Albrecht af Mecklenburgs råd og Fikke v. Hitzacker og Hartvig v. Ritzerow fra vort, hertug Erik af Sachsens råd — skal til enhver tid komme til Schönberg, når een af os eller vi begge kræver det; så skal de i løbet af de påfølgende fjorten dage komme til Schönberg og bilægge striden, således som de vil aflægge deres ed på, at de ikke ved det rettere og bedre. Men kan de fire ikke bilægge striden, så skal de inden fjorten dage, efter at de er draget fra Schönberg skriftligt oversende stridspunkterne til den høje fyrste kong Valdemar af Danmark; samme kong Valdemar skal inden en måned, efter at de er kommet ham i hænde, bilægge dem i mindelighed, om han kan; og kan han ikke det, skal vi på begge sider stille os tilfreds med det, som fornævnte kong Valdemar da afsiger som kendelse. Og hvis een af de fire voldgiftsmænd, som er taget ud af vort, hertug Eriks råd, dør eller ikke kan komme derhen, da skal hertug Albrecht af Mecklenburg eller hans arvinger vælge en anden i stedet ud af vort, hertug Eriks råd. Og hvis een af hertug Albrechts to råder dør eller ikke kan komme derhen, da skal vi hertug Erik af Sachsen eller vore arvinger vælge en anden i stedet ud af hertug Albrecht af Mecklenburgs råd; og enhver herre skal udvirke hos sine råder, at de, der er eller bliver udvalgt dertil, også påtager sig hvervet. Og hvis samme kong Valdemar dør i vor levetid, hvad Gud forbyde, da skal fornævnte hertug Albrecht og vi, hertug Erik eller vore arvinger vælge en anden i stedet, som vi og vore arvinger på begge sider er tjente med. Og at vi, fornævnte hertug Erik af Sachsen og vor søn hertug Erik, stadigt, fast, udelt og ubrudt og uden udflugter eller svig, der kan være til skade herfor, vil og skal overholde alt det, de fire voldgiftsmænd, der står nævnt foran, eller den opmand, der står nævnt foran, afgør, og alt, hvad der er skrevet foran i dette brev, det lover vi, hertug Erik af Sachsen, og vor søn hertug Erik med os, på vor tro og ære, og vi har over for hertug Albrecht af Mecklenburg og hans sønner hertug Henrik, Albrecht og Magnus aflagt ed herom på relikvierne. Og at vore fornævnte herrer, hertug Erik af Sachsen og hans søn hertug Erik, stadigt, fast, udelt og ubrudt skal overholde alle disse fornævnte punkter, det lover vi Detlev v. Parkentin af Belendorf og Hartvig v. Krummesse, riddere, Fikke v. Hitzacker den ældre, Hartvig Zabel, Hartvig v. Ritzerow, Konrad v. Ritzerow, Detlev Züle den skeløjede, Volrad v. Züle af Wotersen, Detlev Grönau, Eggert Schacke af Gülzow, Hartman Skarpenberg, Detlev Wackerbart, Konrad Wackerbart, Otta Wackerbart, Schorleke af Seedorf, Henrik v. Zecher, Otto v. Stove, Henneke v. Krummesse, Henrik v. Krummesse, Wasmuth Schacke, Henrik Schacke, Konrad v. Züle, Heineke Lasbeke, Lydeke Lasbeke, Beteman Zabel, Hartvig v. Bülow, Gerike Godow, Lydeke Schörleke, Henning Meinerstorp og Make Berenvur, væbnere, på vor tro og ære i dette brev sammen med vore fornævnte herrer og for dem over for den fornævnte hertug Albrecht af Mecklenburg og hans sønner, hertug Henrik, Albrecht og Magnus, og til deres hånd til Henrik v. Stralendorf, Otto v. Dewitz, Fikke Moltke af Strietfeld, Johan Moltke af Teutenwinkel, Kristian Bosel, Otto v. Helpte, Nicolaus v. d. Lühe, Godskalk Preen, Didrik Sukow, Droste van Stove, Godskalk Storm, riddere, Fikke v. Bülow, Reimar v. Plessen af Barnekow, Henrik v. Bülow, Dankward v. Bülow, Fikke v. Lützow, Henning Knop, Tønnes Schönfeld, Mathias Raven, Detlev Lützow, Hartvig Kule, Henrik Moltke, den ældre Hardenacke, Herman Storm, Godskalk Preen af Greese, Detlev Negendanke, herr Detlevs søn, Eggert v. Buchwald, Nicolaus Smeger, Eggert v. d. Lohe, Konrad v. d. Lühe af Buschmühlen, væbnere. Og hvis vore fornævnte herrer, hertug Erik af Sachsen og hans søn hertug Erik eller nogen af dem, bryder nogle af disse artikler eller ikke overholder dem — hvad Gud forbyde — så skal vi fornævnte garanter, der har aflagt løfte for samme hertug Erik og Erik, hans søn, i løbet af den første måned, efter at vi bliver opfordret dertil, ride i indlager i Ratzeburg og ikke tage derfra, førend alt er opfyldt, som dette brev udsiger. Og hvis nogen af vore fornævnte medgaranter i løbet af den første måned, efter at vi bliver opfordret dertil, således som er skrevet foran, ikke begiver sig i indlager, skal og kan de, der har modtaget løftet i dette brev — og enhver af dem — mane ham på hans ære, som om han var æreløs eller ret tilfangetagelse i felten, indtil han begiver sig i indlager og holder sit løfte, således som skrevet foran. Og hvis vi, hertug Erik af Sachsen og vore arvinger, vil lade vore medgaranter ligge i indlager i Ratzeburg, så kan hertug Albrecht af Mecklenburg og hans sønner alligevel mane os ved den ed, som vi har svoret ham, og ved det løfte, som vi har lovet ham, og alligevel skal vore folk, der er nævnt foran, holde deres indlager, indtil vi og vor søn helt overholder det, som er skrevet foran. Og til større vitterlighed og vidnesbyrd om alt dette fornævnte har vi hertug Erik af Sachsen og hertug Erik, vor søn, ladet hænge vore og alle vore fornævnte medgaranters segl under dette brev, som er skrevet og givet foran huset i Helsingborg i året 1360 efter Guds fødsel på den hellige martyr St. Laurentius' dag.