forrige næste

Tekstgrundlag Aa:

Waldemarus, dei gratia Danorum Sclauorumque rex, omnibus præsens scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam. ♦ Noueritis, quod nos latoribus præsentium leprosis in ciuitate Lundensi omnes gratias, libertates et priuilegia, quas et quæ unquam liberius a progenitoribus nostris uidelicet regibus Daciæ habuisse dignoscuntur, damus et conferimus immo et ratificamus præsentium cum tenore. ♦ Unde sub obtentu gratiæ nostræ firmiter prohibemus, ne quis aduocatorum nostrorum, eorundem officialium aut quisquam alius, cuiuscunque conditionis sit, ipsos contra gratias a progenitoribus nostris et nobis datas audeat aliquatenus molestare seu in aliquo perturbare, prout gratiam nostram diligere uoluerit inoffensam et regiam uitare uoluerit ultionem. ♦ Datum Lundis anno domini mccclx primo feria secunda post dominicam Oculi, teste Nicolao Ionsøn Kaldebech.

23 Waldemarus] Aa, Waldamarus Ab, Ac, Walderus Ad (1-3)

— Sclauorumque] Aa,Ab, Ac, Slauorumque Ad (1-3).

24 Noueritis] Ad 1-5, Nouerint Aa, mgl. Ab, Ac.

27 uidelicet] Ad 1-3,5, mgl. Ad4, uel Aa, Ab, Ac

— immo] Aa, Ab, mgl. Ac; necnon Ad 1-5.

3 sit, ipsos) tilf. o. l. i Aa, mgl. Ab, Ac.

4 audeat] Aa, Ab, Ac, audeant Ad 1-5.

5 prout] Aa, Ab, Ac, quod ut Ad 1-5

— diligere] rettet fra diligerit Aa, diligeret Ab, Ac.

6-7 mccclx primo] Ad4, alle andre hdskr. har 1361.

7 Ionsøn] Aa, Iønson Ab, Ionson Ac, Iønsøn Ad1, Iønsønn Ad2-3, Ionsen Ad4

— Kaldebech] Aa, Ad1-3, Kaldebeck Ab, Ac, Kallebech Ad4.

24: cf. Dipl. Dan. 2. rk. XI nr. 46.

Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

I skal vide, at vi skænker og overdrager alle de nådesbevisninger, friheder og privilegier til nærværende brevvisere, de spedalske i staden Lund, som de til nogen tid vides frit at have haft af vore forgængere, Danmarks konger, og vi stadfæster dem desuden med dette brevs ordlyd. Derfor forbyder vi strengt under trusel om vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder, deres officialer eller nogen anden, hvilken stilling han end indtager, på nogen måde drister sig til at fortrædige dem imod de nådesbevisninger, som er givet dem af vore forgængere, eller til at krænke dem på noget punkt, såfremt han ønsker at bevare vor nåde ubeskåret og vil undgå den kongelige straf. Givet i Lund i det Herrens år 1361 mandag efter søndagen Oculi med Niels Jensen af Keldebæk som vidne.