De Eder, højhellige pave, hengivne mænd, biskop Wipert af Ratzeburg og hertug Erik af Sachsen, tilkendegiver Eder, at da sognekirken Vor Frue i Wismar i Ratzeburg stift tidligere blev ledig ved Didrik Sagelwitzes død, der indtraf uden for kurien, indsatte den nævnte biskop en magister Volrad v. Dorne, præst og doktor i lovkyndighed, til sognepræst ved samme kirke efter indstilling af provsten og kapitlet ved kirken i Ratzeburg, der lever efter præmonstratenserreglen og er samme kirkes patronatsherrer; og han lod ham indføre i korporlig besiddelse af samme kirke, som magister Volrad nu fredeligt og ukæret sidder inde med. Men da nævnte Volrad er i tvivl om, hvorvidt nævnte sognekirke ikke på tidspunktet for indsættelsen havde været ledig i så lang tid, at dens overdragelse var tilfaldet det apostoliske sædeN og eventuelt måtte være blevet reserveret for pavelig besættelse eller på anden måde være (at betragte som) ledig, ansøger omtalte biskop og hertug ydmygt om, at I vil værdiges at vise dem en særlig gunstbevisning med hensyn til denne Volrad, som er deres hengivne tilhænger og den nævnte biskops privatsekretær, og stadfæste den omtalte indsættelse og indstilling, eller også på nyt grundlag providere ham med denne sognekirke, uanset at nævnte Volrad vides at have kanonikat og præbender ved kirkerne i Schwerin, Slesvig og Gistrow, Kammin stift, og med andre 'uanset' og formålstjenlige bestemmelser. Lad det ske. G. Og uden anden læsning. Lad det ske. G.N Givet i Avignon den 23. april i vort niende pontifikatsår.