Til vor elskede søn Niels Pedersen, kannik i Uppsala, hilsen og apostolisk velsignelse.

Din retskaffenheds og dine dyders fortjenester, for hvilke Du anbefales til os ved troværdige mænds vidnesbyrd, bevæger os til at omfatte Din person med apostolisk nåde. Da derfor det kanonikat ved kirken i Uppsala og den præbende, der kaldes Tierp, i samme kirke, hvilke afdøde Johannes Guilaberti, kannik ved denne kirke, sad inde med i sin levetid, ved denne Johannes' død — han som for nylig afgik ved døden ved det apostoliske sæde — er blevet og for tiden er ledige ved dette sæde og ingen uden os denne gang har kunnet eller kan træffe bestemmelse om dem, fordi vi længe før denne ledighed reserverede alle kanonikater og præbender og øvrige kirkelige beneficier, der da var ledige eller i fremtiden ville blive ledige ved nævnte sæde, for vor overdragelse og bestemmelse og erklærede det fra da af ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom skulde forsøge at handle anderledes i denne sag, ønsker vi i betragtning af det fornævnte at vise Dig en særlig nåde — Du, som i sin tid, som Du forsikrer, under de største farer og anstrengelser sammen med nævnte Johannes, dengang kollektor i rigerne Danmark, Sverige og Norge af de frugter og kirkelige beneficier, der skyldtes det apostoliske kammer, stod for indsamlingen af disse frugter og trofast tjente ham som notar — og overdrager derfor Dig med apostolisk myndighed fornævnte kanonikat og præbende, der således er ledige, med fuld kanonisk ret og med alle rettigheder og tilliggender og giver Dig dem ved provision, selv om de iøvrigt på en hvilken som helst måde måtte være blevet reserveret for apostolisk bestemmelse. Vi erklærer det, således som det også er, for ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom muligvis hidtil har forsøgt eller i fremtiden skulde forsøge at handle anderledes i denne sag, uanset alle herimod stridende bestemmelser og sædvaner i samme kirke, selv om de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller hvilken som helst anden bekræftelse, eller uanset om nogen med apostolisk eller hvilken som helst anden myndighed er anerkendte som kanniker i samme kirke eller arbejder på at få anerkendelse eller med hensyn til provisioner, de skal have på kanonikater og præbender i samme kirke, har fået særligt eller angående kirkelige beneficier i de egne har fået almindeligt brev af det apostoliske sæde eller dets legater, selv om man derved er skredet til forbud, reservation og afgørelse eller er gået frem på en hvilken som helst anden måde. Det er nemlig vor vilje, at Du med hensyn til opnåelse af fornævnte kanonikat og præbende skal foretrækkes for alle, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre kanonikater, præbender og beneficier; (vor overdragelse gælder endvidere), uanset om vor ærværdige broder ærkebiskop (Peter) og vore elskede sønner kapitlet i Uppsala eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af nævnte sæde, at de ikke skal være pligtige til anerkendelse eller provision af nogen, og at de ikke skal kunne tvinges dertil, og at kanonikater og præbender i samme kirke eller andre kirkelige beneficier, hvortil de i fællesskab eller særskilt har ret til overdragelse, provision, præsentation eller anden rådighed af enhver art, ikke skal kunne tildeles nogen ved provision ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler den bevilling; fremdeles uanset hvilken som helst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvilken ordlyd den så har, hvorved, når den ikke er tydelig omtalt eller i fuld udstrækning optaget i dette brev, virkningen af denne nådesbevisning på nogen som helst måde kan hindres eller blot opsættes, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde særlig omtale sted; (vor overdragelse gælder også), hvis Du ikke har været til stede for at aflægge den sædvanlige ed på at ville overholde samme kirkes bestemmelser og sædvaner, når blot Du i Din fraværelse lader en egnet befuldmægtiget aflægge den, og når Du kommer til denne kirke, gør det i egen person. Intet menneske må bryde dette vort overdragelses-, provisions- og bestemmelsesbrev eller dumdristigt handle derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, må han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Avignon den 11. august i vort niende pontifikatsår.