Håkon, af Guds nåde Norges konge, til de hæderværdige og vise mænd, de herrer borgmestre og rådmænd i Lübeck og i de andre søstæder, hilsen og oprigtig kærlighed med Gud.

Vi vil, at det skal være vitterligt for Eder, elskede herrer, at således som riget Sveriges råder og gesandter, der har været i sendefærd på vor kære fader og herres og på vore vegne, har forhandlet med Eder og har truffet aftaler eller afgivet løfter på vore vegne, således skal alt føres ud i livet på skyldig vis i overensstemmelse med, hvad vore fornævnte mænd og gesandter har sluttet aftale med Eder om, når blot I, hvad vi på ingen måde betvivler, yder os og begge vore riger hjælp mod vore fjender og især mod dem, som os uafvidende har svækket og stadig mere stræber efter at svække vor fædrenearv; som følge heraf skal og vil vi over for Eder, elskede herrer, kun foretage os, hvad der er retfærdigt og hvad vore onklerN og særlige venner, de herrer grever af Holsten og Stormarn, Henrik og Klaus, eller den ene af dem pålægger os at gøre, i hvilken sag I kan have urokkelig tillid til vor troskab og ære. Og med hensyn til hvad nævnte herrer grever, eller den ene af dem, samt vore mænd måtte udtale i vort navn, det kan I så sikkert rette Eder efter, som om vi personligt talte med Eder. Måtte I leve lykkeligt og længe og sende os et bindende svar gennem disse og med disse. Skrevet i Lödöse på helgenerne Mauritius og hans fællers dag.