Til vor elskede søn Niels, udvalgt ærkebiskop af Lund, hilsen o.s.v.

Blandt de forskellige bekymringer, som bestandigt trykker os, ængster og bekymrer det mest vort sind, om tilstanden i alle de kirker, som ved Guds forsyn er betroet vor omsorg, åndeligt og timeligt kan højnes, og at vi særligt, hvad angår de kirker, som, berøvet deres hyrder, begræder vakancens ubehageligheder, må stræbe efter at sætte sådanne medhjælpere i spidsen for dem, at de ved deres styrke kan ledes på nyttig og helsebringende måde. Da vi i sin tid, medens ærkebiskop Jakob — salig ihukommelse — forestod styret af kirken i Lund, ønskede, at en nyttig og egnet person ved det apostoliske sædes forsyn skulde forestå samme kirke, når den måtte blive ledig, lod vi den gang provisionen af denne kirke særligt reservere for vor bestemmelse og rådighed, idet vi erklærede det fra da ugyldigt og magtesløst, om nogen med nogen som helst myndighed med eller uden viden herom skulde forsøge at handle anderledes i denne sag. Men da fornævnte kirke senere ved nævnte ærkebiskop Jakobs død, han som for nylig afgik ved døden i hine egne, blev berøvet sin hyrdes trøst, valgte vore elskede sønner i kapitlet ved samme kirke, der muligvis var uvidende om denne reservation og afgørelse, enstemmigt Dig, kannik blandt præsteskabet ved denne kirke, til ærkebiskop af Lund — omend kun de facto — og Du, der på samme måde var uvidende om denne reservation og afgørelse, samtykkede ligeledes de facto i samme valg, efter at valgbeslutningen var overgivet DigN. Og da denne reservation og afgørelse dernæst blev bragt til Din kundskab, lod Du denne valgsag forelægge for os i konsistoriet. Da vi altså har anset fornævnte valg og det andet, der fulgte derefter — idet det er foretaget efter og i modstrid med fornævnte reservation og afgørelse — for ugyldigt og magtesløst, således som det også var, og med faderlig og omsorgsfuld iver har lagt vægt på en hurtig og lykkelig provision af samme kirke, som ingen uden os denne gang har kunnet eller kan befatte sig med, eftersom ovennævnte reservation og afgørelse lægger sig hindrende i vejen, har vi, for at denne kirke ikke skulle være underkastet en lang vakances ubehageligheder, efter den omhyggelige overvejelse, som vi har anstillet med vore brødreN om at sætte en nyttig og lykkebringende person i spidsen for samme kirke, endelig rettet vor opmærksomhed mod Dig, der ved troværdige mænds vidnesbyrd er anbefalet os på grund af Din boglige viden, Dit sædelige liv, Din vandel, Dit fremsyn i åndelige anliggender og Din omsigt i timelige og Dine andre mangfoldige dyder og gaver. Efter at vi med omhyggelig eftertanke har overvejet alt dette og desuden den endrægtige vilje hos nævnte kapitel, der valgte Dig, giver vi med apostolisk myndighed på fornævnte brødres råd Dig, hvem vi og samme brødre godkender, den fornævnte kirke ved provision og sætter Dig i spidsen for den som ærkebiskop og hyrde på grund af Dine nævnte fortjenester, idet vi helt og fuldt betror Dig omsorgen for og styret af denne kirke i åndelige og timelige anliggender i det faste håb om og med urokkelig tillid til, at fornævnte kirke — når Guds nåde står Dig bi — ved Din virksomme flid og frugtbringende omsorg vil vokse på heldbringende vis. Derfor pålægger vi Dig, gode søn, ved vort apostoliske brev, at Du, idet Du fromt påtager Dig samme kirkes byrde, der er pålagt Dig af Gud, omsorgsfuldt, trofast og klogt stræber efter at udøve fornævnte omsorg og styre således, at denne kirke kan glæde sig over at være betroet en fremsynet styrer og en lykkebringende forvalter, og at Du derved foruden evig gengældelses løn i større fylde kan gøre Dig fortjent til vor og nævnte sædes velsignelse og nåde. Givet i Avignon den 25. oktober i vort niende pontifikatsår.