© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
Witlik si alle den de dessen bref seen vnde horen dat en velich seker dach is ghedegedinghet twischen den erbaren vorsten Woldemere koninghe to Denemarken vnde sineme sone hertogen Cristofere vnde alle heren vnde/ lude de ere helpere sint up ene siit dit heft ghedeghedinget van der vorsprokenen weghene her Vicke Molteke riddere houetman to Werdingeborch de en man is des suluen koninges van Denemarken vnde dar to her Roder de sin scriuer is vnde den erbaren vorsten Magnus koninge to Sweden vnde to Norwegen vnde sinem sone Haquine vnde allen heren vnde allen steden de in der Dudeschen hense sin stede vnde lude uppe der anderen siit/ des hebben ghedegedinghet van erer weghen dre ratmanne van Lubeke alse her B Vorrad her Iohan Pleskowe vnde her Iohan Pertzeuale twe van der Wismer alse her Iohan Dargetzowe vnde her Iohan Manderouwe twe van Rostok alse her Iohan Bomgarde vnde her Arnd Kropelin dre van deme Stralessunde alse her Herman van deme Rode her Hinrik Schiele vnde her B Wulflam ♦ Desse sekere velighe dach de schal nu to handes an stan vnde schal waren wente to deme negesten twelften vord ouer en iar den dach al ut in aller wiis alse hir nascreuen steid dat alle lude de hir mede begrepen sint an beiden siden edder dond hebben de scholen edder moghen bynnen dessen dagen velich søken mit kopenschop edder anders der heren lande vnde de stede de hir ane begrepen sint mit to vorende vnde afvorende to kopende vnde to vorkopende alse koplude pleghen to donde vnde een olt wonheit heft ghewesen sunder argelist ♦ Vortmer alle de vanghene de de koning van Denemarken edder sin sone edder ere voghede hebben van erer weghene de scholen des dages al ut bruken se hebben ghedinget/ vnde wissent edder nicht dest dat geld nicht utghegheuen si behaluen her Frederik Suderland vnde her Iohan Kalen vnde viue dar to de de koning vorwiset heft ♦ Des gheliik alle de vanghene de deme koninge van Denemarken vnde sinen helperen in desseme orloge afgheuanghen sin de scholen des vorbenomden daghes bruken behaluen de vorwiset sin van der stede weghene eer deme daghe do her Vicke de stede sprak to deme Sunde des men bewisen mach dat schal ok also wesen ♦ Were ok dat ienich man voruestet were bynnen dessem orloghe de schal velicheit hebben in den steden desse daghe al ut. ♦ Were ok dat we voruestet were van des koninges mannen edder denren eer deme orloghe dat schal stan in veilicheit bet to den ersten daghen den de heren vnde de stede mit deme koninghe van Denemarken to sunte Wolburghe daghe de neghest to komen is to Niekopinghe scholen holden ♦ Ok scholen vnde moghen alle koplude de in der Dudeschen henze sint de in desseme vrede wesen willen alle markede soken haring to soltende vnde gud to kopende vorder en nicht af to nemende den en olt recht is vnde wonheit vnde des men to rechte nemen schal ♦ Vortmer we to Denemarken bynnen dessen daghen varen edder komen willen de scholen an ere stede hauenen vnde landen vnde wedder dar ut velich varen vnde komen ♦ Vortmer so schal de koning sin sone vnde ere helpere den vorbenomeden steden eren helperen vnde allen kopluden in ienegherhande wise schaden doen bynnen dessen vorbenomeden daghen ♦ Ok so scholen de vorbenomeden stede vnde ere helpere deme vorbenomeden koninge van Denemarken sinen helperen sime rike edder nemande de em to behoret welkerhande lude dat dat sin in ienegher wise schaden doen bynnen den vorbenomeden daghen ♦ Hir enbouen were dat ienich man were hir mede van heren edder steden de in dessen daghen nicht wesen wolden dat schalmen witlik doen twischen hir vnde twelften vnde de heren de dar inne wesen willen de scholen ere dage sunderliken wisnen in beiden siden ♦ De koning van Sweden vnde sin sone de scholen ere daghe wisnen twischen hir vnde twelften den dach uth vormiddeweghes twischen Lageholm vnde Helmstede ♦ De hertoge van Slezwi<k> vnde sin sone de scholen ere daghe wisnen twischen hir vnde sunte Nicolaus dage uppe Fune greue Hinrik vnde greue Nicolaus sin broder van Holzsten vnde iuncher Alff van Schouwenborch de scholen ere daghe wisnen twischen hir vnde sunte Nicolaus daghe uppe Fune greue Alff van Holtzsten de schal ok bynnen der suluen tiid alse uppe sunte Nicolaus dach sine daghe wisnen uppe Vemeren hertoge Erik van Sassen schal sine daghe wisnen bynnen Lubeke mit den greuen van Holsten vnde mit den van Lubeke van der stede weghene twischen hir vnde twelften ♦ Alle de anderen Dudeschen heren de des koninges van Denemarken helpere sind edder werden willen de in den daghen wesen willen de scholen ere daghe wisnen twischen hir vnde wynachten to Damgarden ♦ Vor alle desse stucke stede vnde vast to holdende van des koninges weghene van Denemarken sines sones vnde alle erer helpere de in dessen daghen wesen willen hebben ghelouet vnde louen in desser ieghenwardighen schrift her Vicke Molteke vorbenomet her Vicke Molteke van Diuitze her Albert Molteke her Iohan Molteke van Totendorpe riddere Cord Molteke to deme Wulueshaghen Hinrik Molteke van Westingbrugge Cord Molteke van Belitz Henneke Molteke van Nyenkerken Nicolaus Smeker van Varnholte Vicke Alkun Bernd Alkunssone knapen vnde* des ghelikes we teyn ratmanne vorbenomet louen hern Vicken vnde sinen vrunden vorbenomet wedder up aldusdane vorwort dat her Vicke edder enandere van des koninges weghen van Denemarken schal antwerden den ratmannen to Rostok van vnser aller weghene des koninges breff van Denemarken in alsodaneme lude alse hir vore screuen steit vnde beseghelt mit sine vnde mit sines sones vnde siner drier bischope alse her Nickels ertzebiscope to Lunden her Hinrik bischop to Roskilde. Magnus bischop to Wendezusel. her Nickels Lembeken drosten. her Stige Anderssone her Pallen Yonssone her Anderss Vorstes marschalk her Henning van Putbusch her Vicken Molteken houetman van Werdingenborch her Ludeke Schinkel houetman to Nyborch her Heyno Kabald her Kerstan Kule. her Benedictus van Aneuelde her Olff Bornssone her Anders Nickelssone vnde her Anders Iacobssone riddere waren inghesegelen beseghelt twischen hir vnde wynachten neghest tokomende ♦ Vnde wanne her Vicke edder enandere van des koninges weghene van Denemarken vorbenomede ratmanne van Rostok gheantwordet heft den breff so schal her Vicke vnde sin vrund vorbenomet de mit eme hir vore ghelouet hebben desses louedes qwit leddich vnde los wesen ♦ Des ghelik wenne de ratmanne van Rostok van erer vnde van der anderen stede weghene vorbenomet hern Vicken edder eneme anderen van des koninges weghene van Denemarken antwerdet enen breff na deme lude alse hir vore screuen steit vnde bynnen den vorbenomeden daghen alse wynachten besegelt mit sos steden ware ingesegele alse Lubeke Hamborch Rostok Wysmer Stralessund vnde Gripeswolt so scholen de x ratmanne vorbenomet des suluen louedes van hern Vicken vnde sinen vrunden qwit leddich vnde loos wesen ♦ To ener betughinghe desser dinghe so hebbe wi her Vicke houetman to Werdingborch etc ut prius nominati sunt vor dessen ieghen breff ghehanghen vnse ingesegele de gheheguen vnde ghescreuen is to Rostok na godes bord xiiic iar in deme. lxii iare in sunte Mertins auende des hilghen bischopes.
17 de (1)) tilf. o. l. Aa.
6-12 Vortmer .. indtil daghen] for konstruktionen se s. 230 l. 17-22.
18 Slezwi<k>] Slezwil Aa.
3 vnde] vnde vnde ved linieskifte Aa.
5 vorwort] vor tilf. o. l. Aa.
31 lxii] rettet fra lxxii Aa.
Det skal være vitterligt for alle dem, der ser og hører dette brev læse, at der er sluttet en sikker våbenstilstand mellem de høje fyrster kong Valdemar af Danmark og hans søn hertug Kristoffer og alle herrer og mænd, der er deres hjælpere, på den ene side — den er på de fornævntes vegne blevet sluttet af den herre ridder Fikke Moltke, høvedsmand på Vordingborg, som er samme konge af Danmarks mand, og dertil af herr Roder, der er hans skriver — og de høje fyrster kong Magnus af Sverige og Norge og hans søn Håkon og alle herrer og alle stæder, der er i den tyske hanse, stæder og folk, på den anden, hvilken våbenstilstand på deres vegne er sluttet af tre rådmænd fra Lübeck, nemlig herr Bertram Vorrad, herr Johan Pleskow og herr Johan Pertzeval, to fra Wismar, nemlig herr Johan Dargetzow og herr Johan Manderow, to fra Rostock, nemlig herr Johan Bomgarden og herr Arnold Kröpelin, tre fra Stralsund, nemlig herr Herman v. Rode, herr Henrik Schele og herr Bertram Wulflam. Denne tilsikrede våbenstilstand skal begynde nu straks og vare indtil næste helligtrekonger og videre et år frem, dagen helt ud, på enhver måde som herefter skrevet står, så at alle folk, der på begge sider er omfattet heraf eller har med det at gøre, inden for disse dage skal eller kan i sikkerhed søge til de herrers lande og til de stæder, der er omfattet i dette, med varer eller ellers andet, at indføre og udføre, at købe og sælge, som købmænd plejer at gøre, og som det uden svig har været gammel sædvane. Fremdeles skal alle de fanger, som kongen af Danmark eller hans søn eller deres fogeder på deres vegne har, nyde hele våbenstilstandsperioden, hvad enten de har truffet aftale (om løsepenge) og stillet sikkerhed herfor — dog så, at pengene ikke er udbetalt — eller ikke, undtagen herr Frederik Suderland og herr Johan Kale og dertil fem, som kongen har henvist til andre. På samme måde skal alle de fanger, som er taget fra kongen af Danmark og hans hjælpere i denne krig, nyde fornævnte våbenstilstand, undtagen de der er henvist (til andre) fra stædernes side før den dag, da herr Fikke forhandlede med stæderne i Stralsund; hvad man kan bevise derom, skal også være således. Er det også sket, at nogen mand er lyst fredløs i løbet af denne krig, skal han nyde sikkerhed i stæderne i hele denne våbenstilstandsperiode. Er det også sket, at nogen af kongens mænd eller tjenere er blevet lyst fredløs før krigen, skal det stilles i bero indtil det første møde, som herrerne og stæderne skal holde med kongen af Danmark i Nykøbing på førstkommende St. Valborgs dag. Ligeledes skal og kan alle købmænd, som er i den tyske hanse og vil være med i denne våbenstilstand, søge til alle markeder for at salte sild og købe varer; og man må ikke afkræve dem mere end hvad der er gammel ret og sædvane og hvad man med rette skal kræve. Fremdeles skal de, der i løbet af denne våbenstilstand vil fare eller komme til Danmark, i sikkerhed fare og komme til dets stæder, havne og lande og tilbage igen. Fremdeles skal kongen, hans søn og deres hjælpere på ingen måde tilføje de fornævnte stæder, deres hjælpere og en hvilken som helst købmand nogen skade i løbet af denne fornævnte våbenstilstand. Ligeledes skal de fornævnte stæder og deres hjælpere på ingen måde tilføje den fornævnte konge af Danmark, hans hjælpere, hans rige eller nogen, der hører ham til — hvilken slags folk det end er — nogen skade i løbet af denne fornævnte våbenstilstand. Hvis derudover nogen er med her af herrer eller stæder, som ikke vil være indbefattet i denne våbenstilstand, skal man gøre det vitterligt inden helligtrekonger; og de herrer, der vil være indbefattet, skal særskilt garantere deres våbenstilstand mellem begge parter. Kongen af Sverige og hans søn skal garantere deres våbenstilstand inden helligtrekonger, hele dagen indbefattet, midtvejs mellem Laholm og Halmstad. Hertugen af Slesvig og hans søn skal garantere deres våbenstilstand på Fyn inden St. Nikolaus dag. Grev Henrik og grev Klaus, hans broder, af Holsten og junker Adolf af Schauenburg skal garantere deres våbenstilstand på Fyn inden St. Nikolaus dag. Grev Adolf af Holsten skal også i løbet af den samme tid, nemlig til St. Nikolaus dag garantere sin våbenstilstand på Femern. Hertug Erik af Sachsen skal garantere sin våbenstilstand med greverne af Holsten og med dem fra Lübeck på stædernes vegne inden helligtrekonger i Lübeck. Alle de andre tyske herrer, som er kongen af Danmarks hjælpere eller vil blive det, og som vil være med i våbenstilstanden, skal garantere deres våbenstilstand inden jul i Dammgarten. For at alle disse artikler stadigt og fast skal overholdes, har på kongen af Danmarks, hans søns og alle deres hjælperes vegne, som vil være med i denne våbenstilstand, (følgende) aflagt løfte og aflægger løfte med dette nærværende brev: herr Fikke Moltke, der er nævnt foran, herr Fikke Moltke af Divitz, herr Albrecht Moltke, herr Johan Moltke af Teutenvinkel, riddere, Konrad Moltke af Wulfshagen, Henrik Moltke af Westenbriigge, Konrad Moltke af Belitz, Henneke Moltke af Neuenkirchen, Nicolaus Smeger af Fahrenholz, Fikke Alkun, Bernhard Alkuns søn, væbnere; og ligeledes aflægger vi ti fornævnte rådsherrer til gengæld løfte til fornævnte herr Fikke og hans frænder med den særlige bestemmelse, at herr Fikke eller en anden på kongen af Danmarks vegne inden førstkommende jul skal overgive rådsherrerne i Rostock på alle vores vegne kongen af Danmarks brev af den ordlyd, som står skrevet her foran, og be seglet med rette segl af ham, hans søn og hans tre biskopper, nemlig herr Niels, ærkebiskop af Lund, herr Henrik, biskop af Roskilde, Magnus, biskop i Vendsyssel, herr Klaus Limbæk, drost, herr Stig Andersen, herr Palle Jensen, herr Anders Frost, marsk, herr Henning Podebusk, herr Fikke Moltke, høvedsmand på Vordingborg, herr Lydeke Skinkel, høvedsmand på Nyborg, herr Heine Kabold, herr Kristian Kule, herr Benedikt v. Ahlefeld, herr Oluf Bjørnsen, herr Anders Nielsen og herr Anders Jakobsen, riddere. Og når herr Fikke eller en anden på kongen af Danmarks vegne har overgivet brevet til fornævnte rådsherrer i Rostock, så skal fornævnte herr Fikke og hans frænder, der sammen med ham har aflagt løfte herom, være kvit, fri og løst fra dette løfte. Ligeledes når rådsherrerne fra Rostock på deres og de andre stæders vegne har overgivet fornævnte herr Fikke eller en anden på kongen af Danmarks vegne et brev af den ordlyd, som står skrevet her foran, og indenfor den fornævnte frist, nemlig jul, beseglet med rette segl af seks stæder, nemlig Lübeck, Hamburg, Rostock, Wismar, Stralsund og Greifswald, så skal de ti fornævnte rådsherrer være kvit, fri og løst fra det samme løfte i forhold til herr Fikke og hans frænder. Til vidnesbyrd herom har vi herr Fikke, høvedsmand på Vordingborg, etc. således som de er nævnt foran, hængt vore segl under dette nærværende brev, der er givet og skrevet i Rostock i det Herrens år 1362 på den hellige biskop St. Mortens aften.