© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Wi scepenen ende burghemeysters van Zierixe/ doen cont allen luden die desen brief zullen zien iof horen lesen dat wi bi versoeke ende bi eenen verwilcoren van den meesten hoope van den meesteren van den scepen/ van den reeders ende van den scipmannen. omme die beste oerbare/ ende te verhoedene die meere scade diere of comen mochte/ bi ghemeenen rade ende consente van scepenen ende van burghemeysteren gheoerdineert ende gheset hebben een pont ghelt op allen den ghenen die buten dunen ter zee waerd varen met coemanscepen in alsulker manieren als hier na ghescreuen staet ♦ <1> In den eersten dat elc meester van een scepe van elker reysen van den hoostalle gheuen sal van elken pont grote eenen groten/ ende elc scipman van elker reysen die hi doet van siere voeringhe eenen groten. ♦ <2> Vort van eenen yegheliken van onsen porteren sal gheuen van elker last scoensharinx die men op die scoensche reyse maken sal eenen ouden groten/ ♦ Ende waerd dat yement van buten onder onsen voghet op Scoenre land quame ligghen ende harinc makede die soude gheuen van elker last harinx eenen ouden groten gheliken onsen porteren/ ♦ <3> Ende dese oerdinancie sal wesen altoes op verbeteren van scepenen ende van burghmeysteren/ ende gheduren sonder arghelist tote haren wederzegghen/ ♦ Vort soe zullen verbonden wesen in deser oerdinancie ende in deser settinghe van desen vorseiden pont ghelde alle die ghene die buten dunen ter zee waert varen met coemanscepe/ ende al haer goed dat si in hare scepen wech voeren/ ende wederbringhen sonder arghelist/ ende dat oech verbonden zullen wesen alle die meesters/ reeders/ ende scipmanne alsoe wel die hier nv ter tiit niet thuys en siin/ als diere thuys siin. ♦ <4> Vord soe maken wi hem machtich met desen brieve dat si goede knapen daer toe setten moghen die dit vorseide pontghelt in nemen ende ontfanghen van allen den ghenen diet sculdich siin te gheuen met een rechte alsoe alst hier voren gheoerdineert ende gheset es/ ♦ Ende waerd dat enich meester reeder iof scipman dit vorseide pontghelt niet betalen en wilde als vorscreuen es/ soe soude de scoutate ghaen metten scepenen tote sinen ghereetsten goede dat hi hadde/ ende hem daer of panden alsoe veel ghelds als siin pont ghelt beliepe/ ende danne souden si den ghenen alsoe corrigeren ende hem alsoe doen ontghelden/ als dat hem efter een ander hoeden mochte ♦ In kennessen der waerheit hebben wi desen brief open bezeghelt met onsen ghemeenen port zeghele ghegheuen op ten zeuenden dach der maent van aprel. int iaer ons heren moccco drie ende tsestich.
14 cont] tilf. o. l.
Vi magistrater og borgmestre i Zierikzee gør vitterligt for alle folk, der i fremtiden ser eller hører dette brev læse, at vi efter anmodning og med tilslutning af størsteparten af skibsførerne, rederne og søfolkene for den største fordels skyld og for at afværge den større skade, der kunne opstå heraf, ved fælles beslutning og med samtykke af magistrater og borgmestre har forordnet og fastsat en pundafgift af alle dem, der farer til søs uden for klitterne med handelsskibe, på den måde, som herefter skrevet står. <1> For det første, at hver skibsfører for hver rejse af hovedstolen skal give een grot af hvert pund grot, og hver sømand for hver rejse, som han gør, een grot af sine private varer. <2> Fremdeles skal enhver af vore borgere af hver læst skånske sild, som man tilbereder på den skånske rejse, give en gammel grot. Og hvis nogen udefra kommer til at ligge under vor foged i Skåne og tilbereder sild, skal han af hver læst sild give en gammel grot ligesom vore borgere. <3> Og denne forordning skal altid gælde under forbehold af ret til ændringer fra magistraters og borgmestres side og uden svig have varighed indtil dens tilbagekaldelse. Fremdeles så skal (følgende) være forpligtet ved denne forordning og bestemmelse om denne fornævnte pundafgift: alle de, der farer til søs udenfor klitterne med handelsskib, og al deres gods, som de fører bort og bringer tilbage på deres skibe, uden svig; og forpligtet skal endvidere være alle førere, redere og søfolk, både de, der nu for tiden ikke er hjemme, og de, der er hjemme. <4> Fremdeles giver vi dem med dette brev fuldmagt til, at de kan indsætte gode svende, der kan indkræve og oppebære denne fornævnte pundafgift af alle dem, der er pligtige til at udgive den med rette, således som det her foran er forordnet og fastsat. Og hvis nogen fører, reder eller sømand ikke vil betale denne fornævnte pundafgift, som før er skrevet, så skal byfogeden med magistraterne begive sig til det gods, han har og som lettest kan omsættes i penge, og deraf udpante ham for så mange penge, som hans pundafgift beløber sig til; og dernæst skal de straffe ham og lade ham undgælde således, at en anden derefter vil vogte sig. Til vidnesbyrd om rigtigheden har vi åbent beseglet dette brev med vort stadssegl, givet den 7. april i det Herrens år 1363.
Denne pundafgift kan, som Hans.UB. l.l. anm. 1 gør opmærksom på, ikke stå i sammenhæng med den hanseatiske pundtold, men udskrives rimeligvis til dækning af omkostningerne i drabssagen, der omtales i nr. 328 og 360.