Højhellige fader. Da I, hellige fader, for nyligN barmhjertigt ved provision gav Eders hengivne Herman Hermansen, kaldet Svart, gejstlig, der stammer fra fjerne egne, nemlig fra Schwerin stift, det kanonikat og den præbende ved kirken i Lund i disse egne, nemlig i Danmarks rige, hvis frugter på grund af krigsskade o.s.v. ikke overstiger en årlig værdi af 30 guldfloriner, og som forventes at blive ledige ved det apostoliske sæde, når Bernard Bartholomei, der sad inde med dem, ukæret har opnået et andet kanonikat og en anden præbende ved kirken Saint Omer i Saint Omer, Thérouanne stift, der med apostolisk myndighed er overdraget ham, måtte I, da han er fraværende (fra kurien), nådigt værdiges at tillade, at prøvelsen af fornævnte Herman foregår i de egne. Thi det vilde være alt for stor en byrde for ham at begive sig fra så fjerne lande til Eders kurie, hellige fader, og forlade sine studier for så ringe et beneficium som det fornævnte, tilmed da fornævnte Danmarks rige ligger over 70 dagsrejser fra nævnte kurie, og vejen er såre farefuld, og at han vil være tvunget til at foretage rejsen over et stort hav, fuldt af farer. Lad det ske B N. Uden anden læsning. Lad det ske B N. Givet i Avignon den 22. juli i vort første pontifikatsår.