Valdemar, af Guds nåde de Danskes, Venders og Goters konge, til alle, der får dette brev at se eller hører det læse, hilsen evindelig med Gud.

Vi vil, at det skal være klart for alle, såvel nulevende som fremtidige, at vi tager de gode mænd, nærværende brevvisere, borgerne fra 's-Hertogenbosch, der besøger vort rige og vore højhedsområder med deres varer, under vor fred, beskyttelse og særlige værn. Idet vi vil vise dem en særlig nåde, overlader vi dem evindeligt med dette brev et område på vor mark Skanør, som vore elskede mænd herrerne Klaus Limbæk, drost, Evert Molteke, kammermester, riddere, og Macarius, kansler, har overladt dem til deres bosteder sammesteds i markedstiden, og som kaldes fed, og vi tilstår dem alle de nåder og friheder, som borgerne i Kampen frit nyder og har nydt hos os og vore forfædre, fordum konger af Danmark, der helt og holdent havde herredømmet og var herrer i deres rige. <1> For det første nemlig, at når som helst og så ofte som de lægger til med deres skibe et sted i nævnte land — det være sig i Skanør eller andetsteds — kan de trygt losse deres skibe og frit føre deres gods — hvad enten det drejer sig om salt eller om klæde, uldtøj eller lærred, eller om voks eller gråværk eller hvilke som helst andre varer, med hvilke navne de end betegnes — i land eller til deres boder eller herberg efter deres forgodtbefindende, og de må ikke på nogen måde hindres heri af vore fogeder eller af kuskene, som kaldes 'vognkarle', eller af sømændene, som kaldes 'pramkarle' eller 'skudemænd', eller af nogen anden. Men nævnte sømænd og kuske skal transportere deres gods uden nogen hindring, således som de har aftalt. <2> Hvis fremdeles en kusk eller sømand af ondskab eller skødesløshed ødelægger deres gods, eller det bliver vådt, skal han, som det er ret, give erstatning derfor. <3> Fremdeles må de sælge alt, som plejer at sælges efter vægt, i deres boder eller på deres fed, og de må veje det efter kølnsk og anden gyldig vægt. <4> Fremdeles må ingen 'forpranger' ved havets kyst købe ud over et halvt læs sild, såfremt den, der har foretaget et sådant køb, vil undgå beslaglæggelse af alt, hvad han måtte have købt på den måde. <5> Fremdeles må ingen købe sild ude på havet; men hvis nogen bliver beskyldt for at have købt sild på havet, skal han rense sig selvtredie; og den, som bliver overbevist herom, skal bøde vor foged tre mark skånsk penge. <6> Fremdeles i alle kæremål og trætter og alle legemsbeskadigelser, som finder sted mellem disse borgere fra 's-Hertogenbosch indbyrdes, skal deres egen foged i Skanør forhøre sagen og pådømme den, medmindre der skal bødes for legemsbeskadigelser med tab af liv eller lemmer, nemlig i tilfælde af, at een dræber en anden eller sårer een ved at hugge eller støde med sværd, økse, spyd, kniv eller et andet våben, eller ved at slå een med en stok, kølle eller sten, brækker et lem eller tilføjer et sår, der har blodsudgydelse til følge. I den slags sager skal vor foged, den nuværende eller den til enhver tid værende, fælde dommen. <7> Hvis fremdeles en af dem sagsøger en dansker i anledning af en for nylig eller for flere år siden stiftet gæld, skal vor foged tildømme manden fra 's-Hertogenbosch hans tilgodehavende efter landets love uden omkostninger og tab. <8> Fremdeles må der ikke udmeldes noget nævn mod nogen fra 's-Hertogenbosch undtagen i sager, der fører til tab af liv eller lemmer. <9> Hvis det fremdeles skulde ske — det ske ikke — at der ikke fanges eller nedsaltes sild i Skanør, skal enhver efter at have erlagt 'torveørtug'N have ret til uden told frit at føre det gods bort, som han har haft med sig. <10> Hvis de fremdeles nogetsteds inden for vort riges grænser lider skibbrud, må hverken vor foged eller nogen anden, hvilken stilling eller stand han end indtager, på nogen måde forulempe dem med hensyn til deres gods eller befatte sig dermed, sålænge de personligt ved egen hjælp eller ved andre, som de af velvilje eller mod betaling kan få til det, kan redde deres gods fra skibbruddet. <11> Hvis fremdeles en af dem oplagrer sit træ eller tømmer i Skanør eller noget andet sted i vort rige og sejler bort for at lade sit skib med andre varer, skal han, når han vender tilbage, kunne få sit træ igen uden hindring; og efter at have betalt sin 'torveørtug' må han frit føre det bort uden nogen anden told. <12> Og hvis det sker, at en af dem dør inden for vort riges grænser, og hans slægtninge og arvinger ikke er til stede, skal hans gods opbevares år og dag med gode mænds vidnesbyrd og på et sikkert sted hos en troværdig og god mand i den stad eller på det sted, hvor han er død. Hvis noget af hans gods ikke kan holde sig så længe uden tab, skal det byttes bort med andre mere holdbare varer, og de skal opbevares på samme måde. Og hvis hans rette arvinger eller — hvor det drejer sig om mindreårige — deres formynder inden for nævnte frist kommer for med fyldestgørende vidnesbyrd af gode mænd at modtage deres gods, skal fornævnte gods uden nogen vanskelighed udleveres og frit overdrages dem. Men hvis fornævnte arvinger eller deres formynder ikke kommer inden for føromtalte frist, skal merbemeldte gods tilfalde os som fri ejendom, således som landets love kræver. <13> Fremdeles må ingen forulempe eller fortrædige dem på deres fed med hensyn til bodestederne ved uden deres samtykke at bygge på dem eller ved at tage noget derfra. <14> Fremdeles må vore ombudsmænd, som kaldes 'sildekrævere', ikke på nogen måde tage seletøjet fra en kusk eller fjerne det, fordi han på en helligdag kører med deres gods. <15> Fremdeles skal ingen miste sit gods på grund af en anden mands slagsmål eller forseelse. <16> Fremdeles skal hestetolden forblive, som den har været fra gammel tid, medmindre een til eget brug køber en hest, på hvilken han har til hensigt at vende hjem over land; i så fald skal han for en sådan hest være fri og fritaget, når han har givet sin 'torveørtug'. <17> Fremdeles skal det være dem tilladt at indtage ballast i havstokken, hvor de vil. <18> Fremdeles skal 'koggetolden' forblive, således som den har været fra gammel tid. <19> Fremdeles overlader vi som omtalt disse borgere fra 's-Hertogenbosch deres fed inden for de kors, der er anbragt som afgrænsning for deres fed, fra øst til vest og fra syd indtil nord, at forvalte frit efter deres tarv i markedstiderne, således som det er retfærdigt. Derfor forbyder vi strengt under vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder, deres officialer eller nogen anden, hvilken stilling eller rang han end indtager, drister sig til på nogen måde at fortrædige disse borgere eller nogen af dem i modstrid med disse nåder og friheder, der er bevilget dem af os, såfremt han vil undgå vor vrede og kongelige hævn. Givet i Hammar nær Skanør i det Herrens år 1363 tirsdagen i de otte dage efter den hellige jomfru Maries fødselsdag under vort segl.