Tekst efter Aa:
Waldemarus dei gracia. Danorum Sklauorum Gothorumque rex. omnibus presentibus et futuris litteram presentem inspecturis salutem in domino sempiternam. ♦ Constare uolumus uniuersis tam presentibus quam futuris. quot nos. discretos uiros. presencium exhibitores. burgenses de Stoueren. regna nostra et dominia cum suis mereimonijs. uisitantes s[ub n|ostram pacem et protectionem suscipimus specialiter defendendos. et uolentes eosdem fauoris et gracie prerogatiua prosequi speciali. ipsis in terra nostra Scanie omnes gracias et libertates concedimus. quas temporibus progenitorum nostrorum quondam regum Dacie in pleno dominio regni sui existencium liberius habuerunt. <1> In primis uidelicet quod quandocumque et quocienscumque alicubi in dicta terra in Skanor uel alibi eum nauibus suis applicuerint. naues suas secure possunt exonerare et bona sua. siue in sale. siue in pannis laneis uel lineis. aut in cera uel in uariis pellibus fuerint seu in aliis mercimoniis quibuscumque quocumque nomine senseantur. ad terram et suas bodas uel hospicia libere ducere pro suo libito uoluntatis et non. debeant super hoc per aduocatos nostros. uel per aurigas qui dicuntur waghenkerle nec per nautas qui wlgariter pramkerle, uel scůtemamn nuncupentur nec per aliquos alios quomodolibet impediri. ♦ Sed dicti na|ut]e et aurige prout cum ipsis conuenerant bona eorum ducant impedimento quolibet procul moto. <2> Item si aliquis auriga uel nauta bona ipsorum propter suam incuriam uel malici<am] destrueret uel madefaceret ipse debeat ea prou[t ra]cioni consonum est emendare. ♦ <3> Item omnia que sub pondere [u]endi solent. possunt in ipsorum bodis. siue vitten uendere et cum statera Coloniensi <et> pondere [debito] trutinare. ♦ <4> [Item uinum] quod personaliter apportauerint p[ossun]t libere ad terram ducere et in suis vitten ad clapsedras uendere. et alienare. ♦ <5> Item n[ullus] vorprangher emat apud litus maris ultra dimidium plaustr[u]m allecium sicut [amissionem o]mni[umque] sic [emerit] duxerit euitandam. ♦ <6> Item nul[lus] emat allecia in aquis. ♦ Sed si aliquis ineusatus fuerit quod allecia in aquis emerat ipse tercia manu se purgabit et hac de causa conuic[tus]. aduocato nostro tantum tres marchas denariorum Scaniensium emendabit. ♦ <7> Item de omnibus et singulis querimoniis controuersiis et lesionibus que inter ipsos burgenses de Stoueren mutuo emerserint aduocatus ipsorum proprius in Skanor habeat discutere et iudicare. nisi huiusmodi lesiones emenda ad uite uel manus amissionem. se extendat. uidelicet quod aliquis alium interfecerit. aut gladio securi lancea seu cultello siue aliquo alio armorum instrumento. secando uel trudendo wlnerauerit. seu hasta baculo siue lapide percutiendo. membrum fregerit aut ad effusionem sanguinis wlnus inflixerit ♦ De huiusmodi aduocatus noster qui est et qui pro tempore fuerit habeat iudicare/ ♦ <8> Item si aliquis ex ipsis. aliquem Dacum pro debitis nouis uel de aliquibus annis preteritis incausauerit aduocatus noster ipsi de Stoueren [di]eta d[ebit]a uel leges terre sine aliquo oneris dampno [adiud]icabit. ♦ <9> Item nulli de Stoueren aliqua asscribatur denominacio nisi pro causa que ad amissionem uite uel manus se extendat. ♦ <10> Item si ita contingerit quod absit quod allec<i>a non capiantur nec in Skanor salsentur. quilibet dato suo thorgortich auctoritatem bona sua que adduxit absque theolonio habeat libere deducendi/ <11> Item si alicubi infra regni nostri terminos naufragium p[assi] fuerint aduocatus noster siue aliquis alius curuscumque condicionis uel status existat. ipsorum bona nullatenus impediat uel se de ipsis aliqualiter intromittat. quamdiu ipsa bona personaliter per se uel per alios quos ad hoe concessiue uel conductiue habere poterint ualeant de naufragio liberare. ♦ <12> Item si aliquis ipsorum ligna siue carpenta sua in Sk<an>or uel alicubi alibi in regno nostro deposuerit. nauemque suam cum aliis. mercimonnus onustando. abcesserit ipse cum red<i>erit dicta ligna sua/ absque impedimento recipiat et ea. soluto suo thorgortich [a]bsque omni alio theolonio deducat/ libere et secure/ ♦ <13> Et si aliquem ex ipsis infra regni nostri terminos decedere contigerit consanguineis suis et h<ered>ibus non presentibus bona sua apud uirum fidelem. et discretum illius ciuitatis uel loci ubi [de]cesserit sub bonorum testimonio in tuto loco sequestrentur usque ad diem et annum. ♦ Si aliqua ex illis bonis tam diu durare non poterint sine dampno in alia bona durabilia conuertantur et simili modo sequestrentur. ♦ Et si ueri heredes ipsius aut ipsorum tutor si minores fuerint pro huiusmodi: bonis recipiendis infra dictum terminum uenerint cum bonorum sufficienti testimonio. ipsis prefata bona resignentur. et libere absque omni difficultate assignentur. ♦ Si uero prefati heredes aut ipsorum tutor infra pretactum terminum non uenerint. predicta bona nobis cedere debeant libere possidenda. prout exigunt leges terre. ♦ <14> Item nullus ipsos super eorum vitten. in ipsorum bodis sine eorum uoluntate construendo aut ab ipsis aliquid abstrahendo impediat aliqualiter uel molestet. ♦ <15> Item exactores qui dicuntur sylekrenger non debent propter opus diei festiui <epiphia> alicuius aurige bona ipsorum ducentis auferre uel desumere quoquomodo. ♦ <16> Item nulllus bona sua amittere debeat propter alterius pugnam uel delictum. ♦ <17> Item theolonium equorum maneat sicut fuerat ab antiquo. nisi quis equum emerit pro sua propria cella cum quo intendat per terras ad propria remeare et tunc pro tali equo dato suo torgortich liber sit et excusatus. ♦ <18> Item ipsis liceat lastadia sumere in fluctibus maris ubi uolunt. <19> Item theolonia coggonum maneant prout fuerant ab antiquo. ♦ <20> Item ipsis burgensibus de Stoueren. eorum vitten inter ipsorum cruces in dictorum vitten extremitatibus positas uidelicet. ab oriente usque ad occidentem et a meridionali usque ad borientalem: dimittimus et cupimus perpetue temporibus nundinarum prout iustum ést pro suis usibus libere ordinandas ♦ Unde per graciam nostram districtius inhibemus ne quis aduocatorum nostrorum eorundem off[icialium] seu quiuis alter cuiuscumque condicionis aut status [exi]stat ipsos burgenses de Stoueren aut eorum aliquem contra huiusmodi libertates et gracias ipsis a [nobis] indul[tas] presumat aliqualiter molestare prout [i]ndignacionem nostram et regiam uitare uoluerint [ulcionem]. ♦ Datum in Sk<an>or anno domini mo. ccco [lx tercio] in die beati Mathei apostoli et ew[angeli]ste nostro sub sigillo.
14 quot=quod.
24 senseantur] rettet fra scenseantur (= censeantur) Aa.
3 <et>] mgl. Aa.
5 clapsedras=clepshydras.
23 contingerit=contigerit.
24 allec<i>a] alleca Aa.
31 carpenta] carpentam Aa
— Sk<an>or] Sklauor Aa.
1 red<i>erit] redgerit Aa; cf. nr. 385; redigerit,
4 h<ered>ibus] hominibus Aa.
18 <epiphia>] mgl. Aa, men cf. diplomforlægget. —
21 cella=sella.
2 Sk<an>or] Sklauor Aa.
3 [lx tercio]] udfyldt efter Aa2.
13: cf. Dipl. Dan. 2. rk. 9 nr. 313.
Valdemar, af Guds nåde de Danskes, Venders og Goters konge, til alle nulevende og fremtidige, der får dette brev at se, hilsen evindelig med Gud.
Vi vil, at det skal være klart for alle, såvel nulevende som fremtidige, at vi har taget de gode mænd, nærværende brevvisere borgerne i Stavern, der besøger vore riger og herredømmer med deres varer, under vor fred, beskyttelse og særlige værn, og idet vi ønsker at omfatte samme med særlig gunst og nåde, tilstår vi dem alle de nåder og friheder i vort land Skåne, som de frit har nydt under vore forfædre, de tidligere konger af Danmark, der helt og holdent havde herredømmet i deres rige. <1> For det første nemlig, at når som helst og så ofte som de med deres skibe lægger til et sted i nævnte land — det være sig i Skanør eller andetsteds — kan de trygt losse deres skibe og frit føre deres gods — hvad enten det drejer sig om salt eller klæde, uldtøj eller lærred, eller om voks eller gråværk eller hvilke som helst andre varer, med hvilket navn de end betegnes — i land og til deres boder og herberg efter deres forgodtbefindende, og de må ikke på nogen måde hindres heri af vore fogeder eller af kuskene, som kaldes 'vognkarle', eller af sømændene, som på folkesproget kaldes 'pramkarle' eller 'skudemænd', eller af nogen anden. Men nævnte sømænd og kuske skal transportere deres gods, således som de havde aftalt, uden nogen som helst hindring. <2> Hvis fremdeles en kusk eller sømand ødelægger deres gods, eller det bliver vådt på grund af skødesløshed eller ondskab fra hans side, skal han give en rimelig erstatning derfor. <3> Fremdeles må de sælge alt, som plejer at sælges efter vægt i deres boder eller på deres fed, og de må veje det efter kølnsk og anden gyldig vægt. <4> Fremdeles må de på deres fed med hævert sælge og afhænde den vin, som de personligt har bragt med sig. <5> Fremdeles må ingen 'forpranger' ved havets kyst købe ud over et halvt læs sild, såfremt han vil undgå at miste alt, hvad han måtte have købt på den måde. <6> Fremdeles må ingen købe sild ude på havet; men hvis nogen bliver beskyldt for at have købt sild på havet, skal han rense sig selvtredie; og den, som bliver overbevist herom, skal kun bøde vor foged tre mark skånske penge. <7> Fremdeles, i alle kæremål og trætter og ved alle legemsbeskadigelser, som finder sted mellem borgerne fra Stavern indbyrdes, skal deres egen foged i Skanør forhøre sagen og pådømme den, medmindre der skal bødes for legemsbeskadigelser med tab af liv og lemmer, nemlig i tilfælde af, at een dræber en anden eller sårer een ved at hugge eller støde med sværd, økse, spyd, kniv eller et andet våben, eller ved at slå een med en stok, kølle eller sten, brækker et lem eller tilføjer et sår, der har blodsudgydelse til følge. I den slags sager skal vor foged, den nuværende eller den til enhver tid værende, fælde dommen. <8> Hvis fremdeles en af dem sagsøger en dansker i anledning af en for nylig eller for flere år siden stiftet gæld, skal vor foged tildømme manden fra Stavern hans tilgodehavende eller give ham fyldestgørelse efter lands love uden omkostninger og tab. <9> Fremdeles må der ikke udmeldes noget nævn mod nogen fra Stavern, undtagen i sager, som fører til tab af liv eller lemmer. <10> Hvis det fremdeles sker — det ske ikke — at der ikke fanges eller nedsaltes sild i Skanør, skal enhver efter at have erlagt sin 'torveørtug' have ret til uden told frit at føre det gods bort, som han har haft med sig. <11> Hvis de fremdeles nogetsteds inden for vort riges grænser lider skibbrud, må hverken vor foged eller nogen anden, af hvad stilling eller stand han end måtte være, på nogen måde forulempe dem med hensyn til deres gods eller befatte sig dermed, sålænge de personligt ved egen hjælp eller ved andre, som de af velvilje eller mod betaling kan få til det, kan redde deres gods fra skibbruddet. <12> Hvis fremdeles en af dem oplagrer sit træ eller tømmer i Skanør eller noget andet sted i vort rige og sejler bort for at lade sit skib med andre varer, skal han, når han vender tilbage, kunne få sit træ uden hindring; og efter at have betalt sin 'torveørtug', må han frit og sikkert føre det bort uden nogen anden told. <13> Og hvis det sker, at en af dem dør inden for vort riges grænser, og hans slægtninge og arvinger ikke er til stede, skal hans gods opbevares år og dag med gode mænds vidnesbyrd på et sikkert sted hos en troværdig og god mand i den stad eller på det sted, hvor han er død. Hvis noget af hans gods ikke kan holde sig så længe uden tab, skal det byttes bort mod andre mere holdbare varer, og disse skal opbevares på samme måde. Og hvis hans rette arvinger eller — hvor det drejer sig om mindreårige — deres formynder inden for nævnte frist kommer for med fyldestgørende vidnesbyrd af gode mænd at modtage dette gods, skal fornævnte gods uden nogen vanskelighed udleveres og overdrages dem. Men hvis fornævnte arvinger eller deres formynder ikke kommer inden for fornævnte frist, skal fornævnte gods tilfalde os som fri ejendom, således som landets love kræver. <14> Fremdeles må ingen på nogen måde forulempe eller fortrædige dem på deres fed med hensyn til deres bodesteder ved uden samtykke at bygge på dem eller ved at tage noget derfra. <15> Fremdeles må vore ombudsmænd, som kaldes 'sildekrævere', ikke på nogen måde tage seletøjet fra en kusk, fordi han på en helligdag kører med deres gods. <16> Fremdeles skal ingen miste sit gods på grund af anden mands slagsmål eller forseelse. <17> Fremdeles skal hestetolden forblive, som den har været fra gammel tid, medmindre een til eget brug køber en hest, på hvilken han har til hensigt at vende hjem over land; i så fald skal han for en sådan hest være fri og undskyldt, når han har givet sin 'torveørtug'. <18> Fremdeles skal det være dem tilladt at indtage ballast i havstokken, hvor de vil. <19> Fremdeles skal 'koggetolden' forblive, således som den har været fra gammel tid. <20> Fremedeles overlader og giver vi borgerne fra Stavern deres fed inden for deres kors, der er anbragt som yderpunkter på nævnte fed, nemlig fra øst til vest og fra syd til nord, at forvalte frit efter deres tarv evindeligt i markedstiderne, således som det er retfærdigt. Derfor forbyder vi strengt under vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder, sammes officialer eller enhver anden, af hvad stilling eller stand han end måtte være, fordrister sig til på nogen måde at besvære disse borgere fra Stavern eller nogen af dem på trods af disse friheder og nådesbevisninger, som vi har skænket dem, såfremt han vil undgå vor harme og kongelige hævn. Givet i Skanør i det Herrens år 1363 på apostelen og evangelisten St. Mathæus' dag under vort segl.