forrige næste

Tekst efter Aa:

Uenerabili fratri .. archiepiscopo. Lundensi/ salutem etcetera ♦ Ad nostrum fidedigna relatione peruenit auditum/ quod nonnulli de regno Datie denarium beati Petri debentes/ prout etiam ab antiquo tempore consueuerunt ecclesie Romane persoluere/ in illius solutione se reddiderunt multis annis preteritis negligentes/ in eorum animarum periculum/ grauem dei/ et beati Petri offensam/ ac ecclesie predictorum non modieum detrimentum/ ♦ Nos igitur qui aliarum ecclesiarum iura prout nobis po<s>sibile redditur conseruamus/ tam peculiare ius beati Petri/ cuius nos licet indignos diuina clemencia successorem constituit et ecclesie prefatorum non intendentes sicut nec debemus neglgere/ dilecto filio Guidoni de Cruce iurisperito/ capellano nostro/ apostolice sedis nuncio/ ac in dicto regno collectori prouentuum et bonorum prefata Romane ecclesie debitorum/ lator presentium districte mandauimus/ quod ad recuperacionem dicti denarii tam pro preterito tempore/ quam etiam pro futuro solerter intendat/ quare fraternitatem tuam rogamus eL hortamur attente mandantes/ quatinus dieto nuncio in exactione predicti denarii specialibus auxiliis et fauoribus/ et in aliis sibi comissis assistere non postponas. ♦ Datum Auinione .ix. kalendas octobris anno primo.

4 .. = Nicolao.

10 po<s>sibile] posibile Aa.

Til vor ærværdige broder, ærkebiskop (Niels) af Lund, hilsen o.s.v.

Det er ved troværdig indberetning kommet os for øre, at adskillige i Danmarks rige, der er forpligtet til at erlægge Peterspenge, således som de fra arilds tid har været vant til at yde dem, i mange forløbne år har vist sig forsømmelige med at betale disse til fare for deres sjæle, til alvorlig krænkelse af Gud og St. Peter og til ikke ringe skade for fornævnte kirke. Idet vi, som, såvidt der er os muligt, våger over andre kirkers rettigheder, ikke agter, hvad vi heller ikke må, at forsømme St. Peters særlige ret — til hvis efterfølger Gud i sin mildhed indsatte os, omend uværdige — og Guds og St. Peters kirke, har vi strengt befalet vor elskede søn, den retskyndige Guido de Cruce, vor kapellan, det apostoliske sædes nuntius, kollektor i dette rige af de indkomster og af det gods, som ydes til fornævnte romerske kirke, og nærværende brevviser, at han med snildhed skal lægge vind på at generhverve nævnte pengeydelse, såvel for den forløbne tid som i fremtiden, hvorfor vi med indtrængende bøn og opfordring befaler Dig, broder, ikke at undlade at bistå nævnte nuntius med særlig hjælp og gunst ved inddrivelsen af fornævnte penge og i andre sager, der er betroet ham. Givet i Avignon den 23. september i vort første pontifikatsår.