© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Udtog efter Aa, § 6 tillige efter B:
Anno domini mocccolxiiiio epiphanie domini congregati sunt consules ciuitatum maritimarum in Stralessundis. de Lubeke Iohannes Pertzeuale Iacobus Plescowe et Bernardus Oldenborch de Rostok Arnoldus Kropelin Lambertus Witte Hinricus Vriese et Iohannes de Kiritze de Wismer Iohannes Darghetzowe Hermannus Kropelin et Iohannes Gletzowe. de Gripeswolde Euerhardus Rubenowe Hinricus de Lubeke. Hinricus Schuppelingberch et Arnoldus Langhe de Stetin Heningus Politze et Heningus Lowentsnider. de Stargarde Iohannes Petershaghen et Henningus Rodewold de Tanklem Marquardus Sagens et Iohannes Dartzenitze. de Kyl Nicolaus Halueploch et Marquardus Kule. de Sundis Arnoldus Goldenstede. Hermannus de Rode Godeke Ghise et Ludolfus de Kulpen. de Kolberghe Bertoldus Pretemyn et Iohannes Borewold.
<1> Primo lecte sunt littere de Bremis de Hamborch de Stoueren et de Campen.
<2> Item nuncii missi ad Pruciam recitauerunt negocium suum in hunc modum quod non possunt facere subsidium cum armatis et nauibus propter inpungnacionem paganorum sed dare uellent thelonium et illud applicare illis de Campis si ponere uellent ad portum Noressund naues suas ♦ Mercaturam deponere nolunt nec fauere uolunt quod aliqui de portubus suis sub euentu suo inuadant regem Danorum ♦ Et exquo magis ad premissa facere non poterant noluerunt eciam suos nuncios mittere ad terminum placitorum in Sundis. ♦ Ceterum interrogati qualiter rex separabatur ab eis et quale responsum dederat nunciis sibi missis dicebant quod rex respondisset nun ciis domini magistri Prusie si aliqua bona ciuium abstulisset illa uellet obtinere quia ipsi ciues dederunt thelonium sibi in preiudicium et grauamen sed pro bonis magistri et ordinis ablatis libenter uellet placita seruare cum magistro
<3> Item illi de Gotlandia recpti sunt ad securitatem ciuitatum dummodo ipsi caueant quod cibaria et aliqua bona uersus Daciam ipsi regi uel suis in eorum preiudicium non destinentur
<4> Item redeuntibus consulibus illi de Gripeswolde retrogressi sunt
<5> Item reddita est racio compoti in hunc modum qui sequitur ♦ Quiuis armatus computatus est super lxviii marcas et xxv. denarios. sic summa extendit se ad cm et lxvim et iic marcas et xxxiiii marcas ♦ C. armati faciunt .viɉm. iiic. xiii marcas iiiiɉ denarios
Summa Lubicensis. xxxviiim vc. xxxvii marce minus v solidis exceptis duobus captiuis Dunker et Gherlaco Wend adhuc eripiendis
De Rostok xxxviim. vic. lvii marce x solidi iiii denarii Lubicenses exceptis lxxxiii captiuis adhuc eripiendis ♦ Rehabent in profectu xvic xcvii marcas Lubicenses cum iiii solidis ♦ Item .l. marce pure de ciuitate Luneburg ♦ Item iiiɉm ix marce
Summa manens xxxiim iiic iii marce vi solidi
Isti sunt captiui illorum de Rostok adhuc eripiendi ♦ Primo de societate domini Bertoldi Stoltenberg. Gherardus Ieseuitze. Hinricus Vos Iohannes Louitze. Kule Reynwert Spetkyn mortuus Lambertus Dume. Iessyn. Nicolaus Sukowe. Peter Rike ambo Kosseboden. Gotschalkus Barnekowe. Eler Holtzeke Albertus Ledeghe Paulus Zisik Nicolaus Schutte Heyno Poppendorp. Hinricus Langhe mortuus est maior Bulowe. Ericus Malchin. Ludowicus Kultzowe. Conradus Bremer Hinricus Kraan Marquardus Drugheland/ Arnd Rust. Nicolaus Vrieholt. Nicolaus Worm Vrymerstorp.
De numero ciuium Hinricus Witte Henning Slichting. Tymmo. Henneke de Demen Nicolaus Bulowe Peter Schutte Conradus de Vreden. Merten Rode mortuus. Otto Schutte. Plone Iohannes Grote Redberg. Plote. Merten de Altzen. Grummendorp. ♦ De numero nautarum sunt ceteri ita quod numerus captiuorum complebit lxxxiii captiuos
De Wismer xiiiim viic et xxix marce exceptis vii captiuis eripiendis et reysis Bahusen et Borcholme. ♦ Rehabent ex thelonio. ccc et lxiii marcas
Summa manens xiiiim iiic xlviɉ marce Lubicensium denariorum
De Kolberghe xiiim xvii marce vinkenoghen et iiic tam x marce Lubicensium denariorum exceptis vi captiuis adhuc eripiendis ♦ Summa in moneta Lubicensi tenet vim viiic xviii<ɉ> marce Lubicenses sed rehabent in profectu vɉm marcas et xix marcas vinkenoghen
Summa manens vim vc xxxiiii marce Lubicenses
De Kyl viim et lxxx marce exceptis viii captiuis ♦ De hiis sustulerunt. ixc. et xlv marcas Lubicensium denariorum in Prussia item iic marcas denariorum Lubicensium de Lubicensibus item cc marcas Lubicenses item lv marcas ab illis de Stadis item xliiii marcas de thelonio item iiiic marcas
Summa manens de Kyl vm, iiɉ marce
De Stargarde iiim marce vc et lxxx marce vinkenoghen in denariis Lubicensibus est summa manens xviiic Lubicenses marce minus viii marcis
De Stetin✝ xixm, ixc marce minus xiiiɉ marcis Sundensium denariorum ♦ Summa in denariis Lubicensibus xiim xiic xxxiii marce et iiii solidi✝ ♦ Rehabent c et xx marcas et xxiiii solidos Sundenses
Summa manens xiiim c marce xliii marce v. solidi Lubicenses absque thelonio
De Gripeswold xiiiim, viɉc. et xxxv marce Lubicensium denariorum exceptis x captiuis eripiendis ♦ Item liii marcis Sundensibus consumptis in reisa Prucie ♦ Rehabent in profectu c et xxix marcas Lubicenses et liii <Stralsundenses> de thelonio defalcato absque allecibus et captiuis ablatis Danis et captiuatis qui adhuc debent computari
Summa manens xiiiim, vɉc et vi marce Lubicenses
De Stralessundis xlm, c. marce lxxɉ marce exceptis reisis Borchholme ♦ Summa in moneta Lubicensi xxvim, viic lxxx marce v. solidi iiii denarii ♦ Rehabent in thelonio xiic marcas minus viii solidis <Stralsundensibus>
Summa manens xxvim marce minus xx marcis Lubicensium denariorum
Summa tota prescriptorum cencies mille liim iiiic xlii marce minus ii solidis Lubicensium denariorum
Summa Hamburgensium coniecturata xiim marce defalcato thelonio et proueniente pecunia de naue uidelicet iiic et xx talenta
Summa illorum de Tanklem secundum coniecturam xviiic marce minus viii marcis
Summa omnium predictorum. cm lxvim. iic et xxxiiii marce
<6> Item concordatum est quod quicumque uoluerit uelificare sub euentu proprio ad inuadendum hostiliter regnum Dacie ille si habuerit tanta bona immobilia in ciuitate ex cuius portu uelificare uoluerit dicere debet hoc coram consilio huiusmodi ciuitatis quod amicis non debet inferre nocumenta sed solum inimicis ♦ Extunc dabuntur sibi littere aperte illius ciuitatis quod fecerit huiusmodi certificacionem bonis suis et quod promoueatur et non impediatur in quemcunque eciam portum cuiuscumque ciuitatis ipsum contingat peruenire ♦ Si autem non habuerit bona tanti ualoris ponet fideiussores pro premissis quod si dampna per eum alicui mercatori amico inferrentur quod refundi debent per eundem uel fideiussores aut bona sua ♦ Certificabit eciam quod nulla cibaria nec arma apportet ad manus inimicorum ♦ Et nemo mercator de aliquo portu cum bonis suis mercatoriis uelificabit ad aliquam partem maris infra hinc et pascha
<6> Concordatum est. quod quicunque uoluerit uelificare sub euentu proprio ad inuadendum hostiliter regnum Dacie. ille si habuerit tanta bona inmobilia in ciuitate ex cuius portu uelificare uoluerit dicere hoc consilio. huiusmodi ciuitatis. quod amicis non debet inferre nocumenta sed solum inimicis et extunc dabuntur sibi littere aperte. illius ciuitatis. quod fecerit huiusmodi certificationem bonis suis. et quod promoueatur. et non impediatur. in quemcumque eciam portum cuiuscumque ciuitatis ipsum contingat peruenire ♦ Si autem non habuerit bona tanti ualoris ponat fideiussores pro premissis quod si dampna per eum alicui mercatori amico inferrentur. quod refundi debent per eundem uel fideiussores. aut bona sua. et quod cibaria et arma inimicis non apportent.
<7-8> .....
<9> Item scribatur domino Nicolao comiti Holtzacie quod tempus treu garum per eum acceptum sit nimis breue ad certificandum treugas ♦ Sed de iuuamine faciendo quiuis loqui uult cum consilio suo et postea responsum cum iterum ciuitates congregabuntur sibi debet demandari.
<10> .....
<11> Item ponatur notula litterarum mittenda regibus Anglie Francie atque comiti Flandrie et aliis ad intimandum eis iniuriam factam ciuitatibus a domino rege Danorum et suis.
<12> .....
27 inpungnacionem = inpugnacionem.
22 Kule Reynwert.] læs Kule. Reynwert
2 lxiii vistnok fejl for lxxxiiɉ.
6 xviii<j>] xviii Aa, rettet i Hanserec.
16-17] Tallene korresponderer ikke med hinanden, cf. Hanserec. 23-24 xxix marcas Lubicenses et liii <Stralsundenses>] xxix marcas et liii Lubicenses Aa, rettet i Hanserec.
29 <Stralsundensibus>] Lubicensibus Aa, rettet i Hanserec.
I det Herrens år 1364 helligtrekongersdag forsamledes søstædernes rådmænd i Stralsund; fra Lübeck: Johan Pertzeval, Jakob Pleskow og Bernhard Oldenborg, fra Rostock: Arnold Kröpelin, Lambert Witte, Henrik Vrese og Johan v. Kyritz, fra Wismar: Johan Dargetzow, Herman Kröpelin og Johan Gletzow, fra Greifswald: Everhard Rubenow, Henrik v. Lübeck, Henrik Schuppelenberg og Arnold Lange, fra Stettin: Henning Politz og Henning Lowentsnider, fra Stargard: Henning Petershagen og Henning Rodewold, fra Anklam: Markvard Sagenitze og Johan Darsenitze, fra Kiel: Nicolaus Halveploch og Markvard Kule, fra Stralsund: Arnold Goldenstede, Herman v. Rode, Godeke Giese og Ludolf v. Kulpe, fra Kolberg: Bertold Pretemin og Johan Borwold.
<1> Først blev breve fra Bremen, Hamburg, Stavern og Kampen læst op .
<2> Fremdeles oplæste udsendingene til Preussen en beretning om deres hverv af dette indhold: at de (de preussiske stæder) ikke kunde yde hjælp med væbnet folk og skibe på grund af hedningernes anfald, men de vilde yde pundtold og stille den til rådighed for dem fra Kampen, hvis disse vilde lægge deres skibe i Øresund; de vil ikke indstille deres handel og ikke med velvilje se på, at nogen på egen risiko angriber den danske konge fra deres havne. Og eftersom de ikke kunde gøre mere i denne sag, har de heller ikke villet sende deres udsendinge til hansedagen i Stralsund. Endvidere blev de udspurgt om, hvorledes kongen skiltes fra dem, og hvilket svar han gav de udsendinge, som var sendt til ham, og de sagde, at kongen svarede udsendingene fra højmesteren i Preussen, at hvis han havde taget noget af borgernes gods, vilde han have det, fordi disse borgere ydede pundtold til skade og tynge for ham; men angående gods, frataget højmesteren og ordenen, vilde han gerne overholde aftalerne med højmesteren.
<3> Fremdeles blev de fra Gotland optaget i stædernes sikkerhed(sforbund), når blot de selv drager omsorg for, at levnedsmidler og andre varer ikke sendes til Danmark til kongen og hans mænd til skade for stæderne.
<4> Fremdeles da rådmændene var vendt tilbage, tog de fra Greifswald hjem .
<5> Fremdeles blev der aflagt regnskab på den måde, som følger: Enhver bevæbnet er beregnet til 68 mark og 25 penninge; hele summen beløber sig således til 166.234 mark; 100 bevæbnede svarer til 6.813 mark 4 penninge.
Lübecks sum er 38.537 mark minus 5 skilling og ikke indbefattet to fanger Dunker og Gerlak Wend, som endnu skal frigøres for fangenskab.
For Rostock 37.657 mark 10 skilling og 4 penninge i lybsk, ikke indbefattet 83 fanger, som endnu skal frigøres for fangenskab. De har som gevinst haft 1.697 mark og 4 skilling lybsk. Fremdeles 50 lødige mark af staden Lüneburg. Fremdeles 3.509 mark.
Tilbage bliver 32.303 mark og 6 skilling.
Disse er Rostockernes fanger, som endnu skal frigøres for fangenskab. Først fra Bertold Stoltenbergs afdeling: Gerhard Jesewitz, Henrik Vos, Johan Lowitz, Kule, Reinward Speckin, afgået ved døden, Lambert Dume, Gessin, Nicolaus Sukow, Peter Rike, begge Kosseboder, Godskalk Barnekow, Eler Holste, Albrecht Leddege, Povl Sisik, Nicolaus Schütte, Heine Poppendorp, Henrik Lange, han er afgået ved døden, den ældre Bülow, Erik Malchin, Ludvig Kulzow, Konrad Bremer, Henrik Kran, Markvard Drugeland, Arnold Rüst, Nicolaus Vrieholt, Nicolaus Worm, Vrimerstorp.
Af borgernes mandtal: Henrik Witte, Henning Schlichting, Timme, Henneke v. Demen, Nicolaus Bülow, Peter Schütte, Konrad v. Vreden, Martin Rode, afgået ved døden, Otto Schütte, Plön, Johan Grote, Redberg, Plote, Martin v. Alsen, Krummendorp. De øvrige hører til søfolkenes mandtal, så at fangetallet beløber sig til 83 fanger.
For Wismar 14.729 mark, ikke indbefattet 7 fanger, som endnu skal frigøres for fangenskabet, og udgifterne til sendefærden til Bohus og Borgholm. Af tolden har de fået 363 mark igen.
Tilbage bliver 14.346 ½ mark lybsk.
For Kolberg 13.017 vinkenoger og 310 mark lybsk, ikke indbefattet 6 fanger, som endnu skal frigøres for fangenskab. Summen i lybske penge er 6.818 ½ mark lybsk , men de har som gevinst haft 569 vinkenoger.
Tilbage bliver 6.534 mark lybsk.
For Kiel 7.080 mark, ikke indbefattet 8 fanger. Heraf har de oppebåret 945 mark lybsk i Preussen. Fremdeles 200 mark lybsk af Lübeckerne, fremdeles 200 mark lybsk, fremdeles 55 mark af dem fra Stade, fremdeles 44 mark af tolden, fremdeles 400 mark.
Tilbage bliver 5.250 mark for Kiel.
For Stargard 3.580 mark vinkenoger; i lybske penge bliver tilbage 1.792 mark lybsk.
For Stettin 19.886 ½ mark i stralsundske penge. Summen er i lybske penge 13.233 mark og 4 skilling. De har fået 120 mark 24 skilling i stralsundske penge igen.
Tilbage bliver 13.143 mark 5 skilling lybsk uden tolden .
For Greifswald 14.685 mark lybske penge, ikke indbefattet 10 fanger, som endnu skal frigøres for fangenskab. Fremdeles 53 mark stralsundsk, som er forbrugt på sendefærden til Preussen. De har som gevinst haft 129 mark lybsk og 53 mark stralsundsk, som er afkortet i tolden, og dette er uden sildene og fanger, som er frataget danskerne, og uden de fanger, som endnu skal afregnes.
Tilbage bliver 14.556 mark lybsk.
For Stralsund 40.170 1/2 mark, ikke indbefattet sendefærden til Borgholm. Summen i lybske penge er 26.780 mark 5 skilling og 4 penninge. Af tolden har de fået 1.200 mark minus 8 skilling stralsundske.
Tilbage bliver 25.980 mark lybsk.
Totalsummen af det foranskrevne er 152.442 mark minus 2 skilling i lybske penge.
Summen for Hamburgerne er efter skøn 12.000 mark med fradrag af tolden og de oppebårne penge for skibet, nemlig 320 pund. Summen for dem fra Anklam er efter skøn 1.792 mark.
Summen alt i alt 166.234 mark.
<6> Fremdeles enedes man om, at den, som på egen risiko vil sejle ud for at angribe Danmark på fjendtlig vis, skal, hvis han ejer tilstrækkelig fast ejendom i den stad, fra hvis havn han vil løbe ud, afgive en erklæring herom over for denne stads råd: at han ikke skal tilføje venner men blot fjenderne skade. Derefter skal der gives ham et åbent brev af den pågældende stad om, at han har stillet en sådan sikkerhed med sit gods, og at han skal hjælpes og ikke hindres i en hvilken som helst stads havn, han måtte anløbe. Men hvis han ikke ejer gods til den værdi, skal han stille kautionister i fornævnte anliggende, så at hvis der tilføjes nogen venligsindet købmand skade af ham, skal denne skade erstattes af ham eller af kautionisterne eller i deres gods; han skal ligeledes stille sikkerhed for, at han ikke vil tilføre fjenderne levnedsmidler eller våben. Og ingen købmand skal sejle ud på nogen del af havet fra dags dato og indtil påske .
<6> Man enedes om, at den, som på egen risiko vil sejle ud for at angribe Danmark på fjendtlig vis, skal, hvis han ejer tilstrækkelig fast ejendom i den stad, fra hvis havn han løber ud, afgive en erklæring herom til denne stads råd: at han ikke skal tilføje venner men fjenderne skade. Og derefter skal der gives ham et åbent brev af den pågældende stad om, at han har stillet en sådan sikkerhed med sit gods, og at han skal hjælpes og ikke hindres i en hvilken som helst stads havn, han måtte anløbe. Men hvis han ikke ejer gods til den værdi, skal han stille kautionister i fornævnte anliggende, så at hvis der tilføjes nogen venligsindet købmand nogen skade af ham, skal denne skade erstattes af ham eller af kautionisterne eller i deres gods, og han skal stille sikkerhed for, at levnedsmidler og våben ikke bliver tilført fjenderne.
<9> Fremdeles skal der skrives til herr Klaus, greve af Holsten, at den våbenstilstandsfrist, som er antaget af ham, er alt for kort til at skaffe garantier for våbenstilstanden; men med hensyn til at yde hjælp vil enhver tale med sit råd, og senere, når stæderne atter samles, skal der gives ham svar .
<1O> .....
<11> Fremdeles skal der gøres udkast til breve, som skal sendes til kongerne af England, Frankrig og greven af Flandern og andre, for at meddele disse, hvilken uret der er tilføjet stæderne af den danske konge og hans mænd.
<12> .....
I Rostockarkivet findes desuden en særskilt fortegnelse over de fanger, Rostock har mistet i krigen. Den har som overskrift Captiuati super cogghones og svarer i hovedsagen til § 5 i denne reces. Den er trykt i Hanserec. I 267 nr. 311; Mekl.UB. XV 271 nr. 9117 — Reg.Dan. nr. *2493.