forrige næste

Tekst efter A:

Wy Allef van der gnade godes greve to Holzsten vnde to Stormern be kennet openbare in dessem breve. dat de dorluchtighe vorste. vse leve here koningh Woldemar to Denemarken. vs dat lant to Vemeren ghelent heft. mit alsodanigher rechticheyt. als vse vader greve Iohan des wol ghedacht sy. dat van em to lene hadde. vnd wy hebben dat lant van em entvanghen. vnd sin sin man dar van gheworden\ vnde alle breve de vse here koningh Woldemer to Denemarken. vnd vse vader vndersik vm dat lant to Vemeren. ghegheven hebben de scolen by vuller macht bliuen\ ♦ Dar boven hebbe wy greve Aldoff vorbenomt. vs ghekert in vses heren koningh Woldemares to Denemarken denst. vm sine gnade vnd vm sine vruntschop. vnd scolen vnd willen. em volghen vnd denen mit veftych mannen mit helmen. to allen tyden. wan vse here koningh Woldemar to Denemarken edder dat rike to Denemarken. dat van vs eschende is. edder van des rikes weghen eschet wert\ ♦ Doch also. dat wann wy mit den vorbescrevenen luden vses heren koningh Woldemares lant anroren. so scal vse here koningh Woldemar vorbenomt. win vnd vorlvst stan. vnd vs mit den luden spisen ♦ Vnd wy greve Alf vorbenomt scolen vnd willen. vsem heren koningh Woldemare. vnd dem ryke to Denemarken behulpen wesen mit al vser macht. wor it vsem heren koningh Woldemare edder dem ryke to Denemarken werrende is. als en truwe man sinem heren vnd sins heren ryke to rechte scal\ ♦ Vnd were dat vse here koningh Woldemar vorbenomt. edder dat rike to Denemarken hulpe eschende were van vs vp de stede. dar scolde vse here koningh Woldemar vs ane besorghen also als en here sinen man to rechte scal\ ♦ Vortmer wat scelinghe is edder werden mach twischen vsem heren koningh Woldemare vorbenomt vp ene syde. vnd vsen veddern greven Hinrike vnd greuen Clawese van Holzsten vnd greven Alve van Scowinborch vp de anderen syde. des scole wy greve Alf van Holzsten vorbenomt macht hebben minne vnd rechtes\ ♦ Were aver dat greve Hinrik vnd greve Clawes to Holzsten vnd greve Alf van Scowinborch vorbenomt. des van vsem heren koningh Woldemar nicht nemen wolde. wes wy en vor minne edder vor recht spreken. so gan vs vse here koningh Woldemar des. dat wy greve Alf to Holzsten vorbenomt. mit dem lande to Holzsten. dar stille to sitten moghen. vnd mit vser veddern greve Hinrikes vnd greve Claweses to Holzsten mannen. welker des vredes neten willen. vnd de scolen in dem vrede sitten. vnd wy greve Alf edder de vse. en scolen nemande behulpen wesen vp vsen heren koningh Woldemare. edder vp dat ryke to Denemarken\ ♦ Were ok dat hir boven vse veddern greve Hinrik. vnd greve Clawes to Holzsten. vnd greve Alf to Scowinborch. mit heren edder mit steden. edder anders iemant. it were we dat were. dat ryke to Denemarken mit arghe soken wolde. edder vsen heren koningh Woldemare edder sin rike arghen wolde. dat scole wy greven Alf vorbenomt vnd willen dat keren vnd helpen weren mit al vser macht. als en truwe man sinem heren vnd sins heren rike to rechte scal\ ♦ Vortmer. were. edder worde. ienich scelinghe. twischen vsem heren koningh Woldemare. vnd hertoghe Alberte van Mekelenborch. des scole wy greve Alf to Holzsten vorbenomt minne vnd rechtes mechtich wesen\ doch so de ede lofte vnd breve. de eer twischen vsem heren koningh Woldemare to Denemarken. vnd den van Mekelenborch. sworen lovet vnd ghegheven sin. scolen vnghebroken. vnd by erer vullen macht bliven\ ♦ Vortmer vm de schuldginghe scelinghe. de wy greve Alf vorbenomt to koningh Magnus van Sweden. vnd to koningh Haqwine van Nor weghen hebben. des scal vse here koningh Woldemar to Denemarken. minne vnd rechtes mechtich wesen\ ♦ Dar boven scole wy greve Alf vorbenomt den vorbenomden koninghen van Sweden vnd van Norweghen nicht arghes to keren\ ♦ Were ok dat scelinghe worde twischen den hochghebornen vorsten hertogen Erike to Sassen. den hertogen van Stetyn dem bischope van Kamyn. vnd dem van Mekelenborch vnd sinen kinderen. by der enen syden. vnd vs greven Alve vorbenomt by der anderen syden. des scal vse here koningh Woldemar vorbenomt minne vnd rechtes mechtich wesen\ ♦ Vortmer vm sculdginghe vnd rechticheyt. de vses heren koningh Woldemares man. to vs greven Alve vnd to vsen mannen hebben\ vnd vm .de schuldginghe vnd rechticheyt de vse man to vsem heren koningh Woldemare. vnd to sinen mannen hebben. de scal stan to twen. vses heren koningh Woldemares mannen vnd to twen vses greven Alves mannen. de scolen dar entsceden mit minne edder mit rechte. ♦ Konen se des nicht so scal de hochgheborne vorste hertoch Erik to Sassen des en overman wesen. ♦ Kan he dar nicht by wesen so scal her Niclawes van dem Lembeke des en overman wesen. ♦ Vnd dat scolen se don. wann men it en veer weken to voren to enbut edder secht. in des vorbenomden heren koningh Woldemares hove\ ♦ Were dat got vorbede. dat de sulue vse here koningh Woldemar af ginghe so scalmen dat sulue don vor hertogen Erike to Sassen. edder vor her Niclawese van dem Lembeke de vorbenomt sin. ♦ Vortmer scal vse here koningh Woldemar vorbenomt vns greven Alve vordeghedinghen vnd behulpen wesen. also als en here sinem manne to rechte scal. to al vsen noden. ♦ Were ok dat got vorbede. dat vse here koningh Woldemer vorbenomt af ginghe. edder nicht to lande were. so scole wy. greve Alf to Holzsten vorbenomt. dem rike to Denemarken behulpen wesen mit al vser macht. vnd dat rike vs wedder. like der wys oft vse here koningh Woldemar vorbenomt dar teghenwardich were. als en truwe man. sinem heren vnd sins heren rike to rechte scal\ ♦ Alle desse stucke. de hir vor ghescreven stan. stede vast vnd vntobroken ewichliken to holdene. love wy greve Alf to Holzsten vorbenomt vnd hebben ghelovet vsem vorbenomden heren koningh Woldemare to Denemarken. in guden truwen. sunder ienigherleye arghelist helperede. de vs to hulpe komen konen. vnd vsem heren koningh Woldemare vnd dem rike to Denemarken. to scaden komen konen\ ♦ To merer betu ginghe alle desser vorscrevenen stucken. so hebbe wy greve Alf to Holzsten vorbenomt mit witschop vnd mit willen vse ingheseghel vor dessen bref ghehenght\ de is ghescreven vnd ghegheven to Rydebiy vp Lalande na godes bort drutteynhundert iar in dem veer vnd sostighesten des donredaghes vor letare\

16 Allef] rettet fra Aldof i A.

21-23: cf. 1340. 21. maj, 1353. 4. september og 22. november samt 1357. 6. maj, Dipl.Dan. 3. rk. I nr. 41, IV nr. 52 og 62, V nr. 30.

Vi Adolf, af Guds nåde greve af Holsten og Stormarn, erkender offentligt med dette brev, at den berømmelige fyrste, vor kære herre kong Valdemar af Danmark har givet os landet Femern til len med sådanne rettigheder, som vor fader grev Johan — salig ihukommelse — havde det til len af ham; og vi har modtaget landet af ham og er blevet hans vasal for det; og alle breve, som vor herre kong Valdemar af Danmark og vor fader har givet hinanden angående landet Femern, skal forblive i fuld kraft . Derudover har vi fornævnte grev Adolf givet os i vor herre kong Valdemar af Danmarks tjeneste til gengæld for hans nåde og hans venskab og skal og vil til alle tider følge og tjene ham med havtreds mand med hjelme, når vor herre kong Valdemar af Danmark eller riget Danmark kræver det af os eller det bliver krævet på rigets vegne. Dog således at når vi med de foromtalte folk betræder vor herre kong Valdemars land, så skal vor fornævnte herre kong Valdemar bære gevinst og tab og bespise os samt folkene. Og vi fornævnte grev Adolf skal og vil være vor herre kong Valdemar og riget Danmark behjælpelige med al vor magt, hvor vor herre kong Valdemar eller riget Danmark har vanskeligheder, således som en tro mand med rette skal være sin herre og sin herres rige behjælpelig. Og hvis vor fornævnte herre kong Valdemar eller riget Danmark kræver hjælp af os mod stæderne, skal vor herre kong Valdemar under dette sørge for os, således som en herre med rette skal sørge for sin mand. Fremdeles hvad strid der er eller kan opstå mellem på den ene side vor fornævnte herre kong Valdemar og på den anden side vore fætre grev Henrik og grev Klaus af Holsten og grev Adolf af Schauenburg, desangående skal vi fornævnte grev Adolf af Holsten have magt til at træffe en mindelig eller en retlig afgørelse. Men hvis fornævnte grev Henrik og grev Klaus af Holsten og grev Adolf af Schauenburg ikke vil godtage det fra vor herre kong Valdemars side, som vi i mindelighed eller ved retskendelse afsiger for dem, så tillader vor herre kong Valdemar os, at vi fornævnte grev Adolf af Holsten med landet Holsten må sidde stille i det anliggende, og det sammen med de af vore fætre grev Henrik og grev Klaus af Holstens mænd, der vil nyde godt af freden; og de skal sidde i fred; og vi grev Adolf eller vore folk skal ikke være nogen behjælpelig mod vor herre kong Valdemar eller mod riget Danmark. Hvis desuden vore fætre grev Henrik og grev Klaus af Holsten og grev Adolf af Schauenburg med herrer eller med stæder eller med nogen anden, det være hvem det være vil, vil angribe riget Danmark på fjendtlig vis eller skade vor herre kong Valdemar eller hans rige, skal og vil vi fornævnte grev Adolf anvende og hjælpe at afværge det med al vor magt, således som en tro mand med rette skal over for sin herre og sin herres rige. Fremdeles hvis der er eller opstår nogen strid mellem vor herre kong Valdemar og hertug Albrecht af Mecklenburg, desangående skal vi fornævnte grev Adolf af Holsten være beføjet til at træffe en mindelig eller en retlig afgørelse, dog således at de eder, løfter og breve, der tidligere er besvoret, lovet og givet mellem vor herre kong Valdemar af Danmark og hertugerne af Mecklenburg, skal forblive ubrudt og stå ved deres fulde magt. Fremdeles angående de beskyldninger og klager, som vi fornævnte grev Adolf har mod kong Magnus af Sverige og mod kong Håkon af Norge, desangående skal vor herre kong Valdemar være beføjet til at træffe en mindelig eller en retlig afgørelse. Derudover skal vi fornævnte grev Adolf ikke tilføje de fornævnte konger af Sverige og af Norge noget ondt. Hvis der endvidere opstår strid mellem de høje fyrster, hertug Erik af Sachsen, hertugerne af Stettin, bispen af Kammin og hertugen af Mecklenburg og hans børn på den ene side og os fornævnte grev Adolf på den anden side, desangående skal vor fornævnte herre kong Valdemar være beføjet til at træffe en mindelig eller en retlig afgørelse. Fremdeles angående de krav og rettigheder, som vor herre kong Valdemars mænd har i forholdet til os grev Adolf og til vore mænd og angående de krav og rettigheder, som vore mænd har i forholdet til vor herre kong Valdemar og til hans mænd, så skal de henskydes til to af vor herre kong Valdemars mænd og til to af vore, grev Adolfs mænd; de skal træffe afgørelse derom i mindelighed eller ved en retlig kendelse. Kan de ikke det, så skal den høje fyrste hertug Erik af Sachsen være opmand desangående. Er han ude af stand til at være til stede derved, så skal herr Klaus Limbæk være opmand desangående. Og det skal de gøre i den fornævnte herre kong Valdemars gård, når man meddeler eller tilsiger dem det fire uger i forvejen. Hvis — hvad Gud forbyde — samme vor herre kong Valdemar dør, så skal man gøre det samme i nærværelse af hertug Erik af Sachsen eller herr Klaus Limbæk, hvilke er nævnt foran. Fremdeles skal vor fornævnte herre kong Valdemar retligt forsvare os, grev Adolf, og være os behjælpelig i alle vore vanskeligheder, således som en herre med rette skal i forholdet til sin mand. Hvis endvidere — hvad Gud forbyde — vor fornævnte herre kong Valdemar dør, eller hvis han ikke er i landet, så skal vi fornævnte grev Adolf af Holsten være riget Danmark behjælpelig med al vor magt og riget os til gengæld, ligervis som hvis vor fornævnte herre kong Valdemar var til stede der, således som en trofast mand med rette skal i forholdet til sin herre og sin herres rige. At vi stadigt, fast og ubrudt til evig tid vil overholde alle disse artikler, som står skrevet her foran, lover vi fornævnte grev Adolf af Holsten og har lovet det over for vor fornævnte herre kong Valdemar af Danmark på vor gode tro uden nogen argelist og uden ret til at fremføre indsigelse, der kan være os til hjælp og vor herre kong Valdemar og riget Danmark til skade. Til yderligere vidnesbyrd om alle disse forskrevne artikler, så har vi fornævnte grev Adolf af Holsten med vort fulde vidende og vilje hængt vort segl for dette brev, som er skrevet og givet i Rødby på Lolland i det Herrens år 1364 torsdagen før Lætare.