Til vor elskede søn Niels Jakobsen, kannik i Roskilde, hilsen o. s. v.

Dit liv, Din vandel i ærbarhed og gode sæder og Din retskaffenheds øvrige fortjenester og dyder, for hvilke Du anbefales til os ved troværdige mænds vidnesbyrd, bevæger os til at vise Dig en nådig gavmildhed. Idet vi derfor under hensyntagen til Dine fornævnte fortjenester og desuden i betragtning af den bøn, som vor såre kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge — der forsikrer, at Du er hans råd, og at Du i denne konges og hans riges tjeneste har udstået mange anstrengelser og haft mange udgifter — ydmygt har rettet til os herom, ønsker at hædre Dig endnu mere i kirken i Roskilde og at vise Dig en særlig nåde, reserverer vi til apostolisk overdragelse en dignitet, selv om den er forbundet med sjælesorg — forudsat at den ikke er den højeste dignitet efter den biskoppelige N — hvis en sådan for tiden er ledig i nævnte kirke, eller når den bliver ledig, og Du eller Din dertil lovformeligt indsatte befuldmægtigede inden en måneds forløb, efter at Du eller samme befuldmægtigede har fået kendskab til dens ledighed, beslutter at godtage den, at overdrage til Dig med al ret og tilbehør efter denne godtagelse. Vi forbyder strengt vor ærværdige broder bispen og vore elskede sønner, kapitlet i Roskilde, og den eller dem, under hvem overdragelsen, provisionen, præsentationen af eller al anden rådighed over digniteterne ved nævnte kirke i fællesskab eller hver for sig hører, at driste sig til også i tiden før denne godtagelse på nogen måde at træffe bestemmelse om denne dignitet, undtagen efter at have bragt i sikker erfaring, at Du eller fornævnte befuldmægtigede ikke har villet godtage den. (— — —) N, uanset alle herimod stridende bestemmelser og sædvaner i denne kirke, selv om de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller hvilken som helst anden bekræftelse, eller (uanset) om nogen af det apostoliske sæde eller dets legater har fået særskilt brev på, at de skal have provision på digniteter, personer eller officier ved samme kirke, eller almindeligt brev (— — —) N. Det er nemlig vor vilje, at Du fremfor alle disse — dog med undtagelse af dem, der med vor myndighed har ventebrev på digniteter ved denne kirke — skal have fortrinsret til at opnå nævnte dignitet, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre digniteter, personater eller officier og beneficier; (vor reservation gælder endvidere), uanset om samme biskop og kapitel eller hvilke som helst andre (— — —) N, og at digniteter, personater eller officier eller andre kirkelige beneficier, (— — —) N bestemmelser og sædvaner på grund af nævnte dignitet, når blot Du (— — —) N i egen person, eller (uanset) at Du vides at sidde inde med provstiet ved kirken i Lund og med kanonikater og præbender ved kirkerne i Lund og Roskilde. Som yderligere nådig gave giver vi desuden Dig — der, som det forsikres, ikke på sømmelig vis kan leve standsmæssigt af fornævnte kanonikater og præbender og provsti, som Du sidder inde med, da de er af ringe værdi — dispensation til, at Du frit kan modtage denne dignitet, hvis den overdrages Dig i kraft af dette brev, og lovligt beholde den sammen med nævnte provsti, uanset det almindelige kirkemødes N og alle andre apostoliske bestemmelser samt forordninger og sædvaner i nævnte kirker, der strider herimod, selv om de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller hvilken som helst anden bekræftelse. Intet menneske o.s.v.N dette vort reservations-, forbuds-, bestemmelses- og viljes- og dispensationsbrev eller (— — —) N. Givet i Avignon den 5. marts i vort andet pontifikatsår.