Til vore ærværdige brødre bisperne af Kammin, Linköping og Lübeck hilsen o. s. v.

Vor såre kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge, har tilkendegivet os, at, eftersom nogle personer såvel fra fornævnte rige som samme konges undergivne eller vasaller i forskellige andre lande og også dem, der ved bånd er knyttet til ham, hidtil har påført samme konge adskillige tab, tilføjet ham uret og krænkelser og brudt den troskab, de skylder denne konge og hans rige Danmark, og ubesindigt har krænket den ed, de har aflagt til ham, har samme konge ydmygt anråbt om det apostoliske sædes støtte. Idet vi bøjer os for denne konges bønner i denne sag, giver vi for denne gang med dette brev Eder, brødre, og hver enkelt af Eder, fuld og uhindret adgang til personligt eller ved en eller flere andre med vor myndighed at løsgøre og fri alle disse, der har påført ham tab, tilføjet ham uret og krænkelser og brudt troskabsløfter og edsaflæggelser for anklage for mened, for vanrys skamplet eller brændemærke, som de på grund heraf har pådraget sig, når de først har ydet samme konge passende og tilbørlig erstatning for disse tab, denne uret og disse krænkelser; dette brev skal miste sin gyldighed efter ti års forløb. Givet i Avignon den 7. marts i vort andet pontifikatsår.