Til vore elskede sønner abbederne i Allehelgens kloster i Lund og i klostrene i Sorø og Esrom i Roskilde stift hilsen o. s v.

Den sjældne og oprigtige fromhed, som vor såre kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge, nærer over for os og den romerske kirke, og også hans ophøjede og stormægtige stilling fortjener, at vi ikke alene ærer ham selv, men også dem, som er knyttet til ham ved ivrig og trofast tjeneste, med særlig gunst og passende nådegaver. Idet vi altså i betragtning af det fornævnte ønsker at hædre samme konges person og ved den ham viste ære ligeledes drage omsorg for andre, betror og pålægger vi Eder, gode sønner, til hvem vi nærer særlig tillid i Herren, ved vort apostoliske brev, at I — dog kun for denne gang — med vor myndighed ved alle domkirker i hans rige Danmark overdrager et kanonikat ved disse kirker med fuld kanonisk ret til hver særskilt person, som nævnte konge måtte udpege for Eder, hvis I uden videre og fuldt ud finder dem egnede hertil, og at I tildeler dem samme kanonikater ved provision, idet I med fornævnte myndighed skal skaffe disse personer anerkendelse som kanniker og brødre i nævnte kirker, efter at I har anvist dem sæde i koret og plads i kapitlet i disse kirker med nævnte fulde ret. Hvis der for tiden er en præbende ledig ved hver enkelt af samme kirker, eller så snart sådanne bliver ledige, og fornævnte personer eller deres dertil lovformeligt indsatte befuldmægtigede inden en måneds forløb, efter at samme personer eller deres befuldmægtigede har fået kendskab til disse præbenders ledighed, beslutter at godtage dem, skal I med samme myndighed reservere disse til overdragelse til hver enkelt af samme personer med alle rettigheder og tilbehør. I skal strengt forbyde stiftsbisperne og vore elskede sønner i kapitlerne ved disse kirker og den eller dem, under hvem overdragelsen, provisionen, præsentationen af eller enhver anden rådighed over præbenderne i nævnte kirker i fællesskab eller hver for sig hører, at driste sig til på nogen måde før nævnte godtagelse at træffe bestemmelse om dem, undtagen efter at have bragt i sikker erfaring, at nævnte således udpegede personer eller deres befuldmægtigede ikke har villet godtage dem; og I skal sørge for efter fornævnte godtagelse at overdrage og anvise hver særskilt person een af disse præbender med alle rettigheder og tilbehør. I skal med samme myndighed alle tre eller ved en eller flere andre indføre hver særskilt person eller deres befuldmægtigede for hver af dem i faktisk besiddelse af hver enkelt af disse præbender og deres omtalte rettigheder og tilbehør, og I skal forsvare dem efter indførelsen og sørge for, at der fuldt ud svares dem af samtlige frugter, afgifter, indkomster, rettigheder og oppebørsler af disse kanonikater og præbender, idet I med vor myndighed tugter dem, der sætter sig op herimod, under udelukkelse af appel, uanset bestemmelsen om et vist antal kanniker og alle andre herimod stridende bestemmelser og sædvaner i de kirker, i hvilke nævnte personer har fået provision, selv om de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller hvilken som helst anden bekræftelse, eller om nogen i kraft af apostolisk eller cn hvilken som helst anden myndighed skal være anerkendte som kanniker ved samme kirker eller stræber efter at få anerkendelse, eller om de med hensyn til provisioner, de skal have på kanonikater og præbender ved nævnte kirker, har opnået særligt eller angående kirkelige beneficier i de egne almindeligt brev af nævnte sæde eller dets legater, selv om man derved er skredet til forbud, reservation og afgørelse eller er gået frem på en hvilken som helst anden måde. Det er nemlig vor vilje, at nævnte personer med hensyn til opnåelse af fornævnte kanonikater og præbender skal gå forud for alle disse undtagen for dem, der med vor myndighed har fået aner kendelse i disse kirker og har ventebrev på præbender sammesteds, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre præbender og beneficier; (Eders overdragelse skal endvidere gælde), uanset om samme stiftsbisper og kapitler eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af fornævnte sæde, at de ikke skal være pligtige til anerkendelse eller provision af nogen, og at de ikke skal kunne tvinges dertil eller rammes af interdikt, suspension eller bandlysning, og at kanonikater og præbender i disse kirker eller andre kirkelige beneficier, hvortil de i fællesskab eller særskilt har ret til overdragelse, provision, præsentation eller anden rådighed af enhver art, ikke skal kunne tildeles nogen ved provision ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler den bevilling; fremdeles uanset hvilken som helst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvilken ordlyd den så har, hvorved, da den ikke er tydelig omtalt eller i fuld udstrækning optaget i dette brev, virkningen af denne nådesbevisning på nogen som helst måde kan hindres eller blot opsættes, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skulde finde særlig omtale sted; (Eders overdragelse skal også gælde), hvis nævnte personer ikke har været til stede for at aflægge den sædvanlige ed på at ville overholde disse kirkers statuter og sædvaner, når blot de i deres fraværelse lader egnede befuldmægtigede aflægge den, og når de kommer til fornævnte kirker, gør det i egen person, eller uanset at hver af de nævnte personer vides at besidde eet eller to eller flere kirkelige beneficier, selv om et af dem er en dignitet, et personat eller et officium. Thi vi erklærer det fra nu af ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom skulde forsøge at handle anderledes i denne sag. Givet i Avignon den 7. marts i vort andet pontifikatsår.