Urban, biskop, Guds tjeneres tjener, til vor ærværdige broder bispen af U Ribe, hilsen og apostolisk velsignelse.

Vi anser det for sømmeligt og passende, at det apostoliske sæde viser sig nådigt over for dem, hvem deres egne dyders fortjenester rosværdigt anbefaler dertil. Idet vi derfor ønsker at omfatte vor elskede søn Regner Sønnikesen fra Flensborg, akolyt i Slesvig stift, der, som det forsikres, er 26 år, som er mangfoldigt anbefalet til os for sine retskafne og fortjenstfulde dyder, og som i mange år har dyrket videnskaberne og højligt ønsker at vende tilbage til dette studium, som han på grund af mangel på det nødvendigste har måttet opgive N, med nådig gunst i betragtning heraf og af hensyn til vor såre kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge, som ydmygt har rettet en bøn herom til os på samme Regners vegne, pålægger vi Dig, vor broder, ved apostolisk brev, at Du, hvis Du efter omhyggeligt at have prøvet ham, finder nævnte Regner egnet hertil — hvorom vi bebyrder Din samvit tighed — med apostolisk myndighed ved provision giver samme Regner et kanonikat ved Slesvig kirke, i hvilken der vides at være store, mellemstore og mindre præbender, med fuld kanonisk ret og med fornævnte myndighed skaffer samme Regner eller hans befuldmægtigede i hans navn anerkendelse som kannik og broder i samme kirke efter at have anvist ham plads i koret og sæde i samme kirkes kapitel med fuld kanonisk ret, som nævnt. Hvis en af de nævnte mellemstore præbender for tiden er ledig i nævnte kirke, eller når den bliver ledig, og samme Regner selv eller ved sin dertil lovformeligt indsatte befuldmægtigede inden en måneds forløb, efter at han eller samme befuldmægtigde har fået kendskab til nævnte mellemstore præbendes ledighed, beslutter at godtage den, skal Du efter denne godtagelse med fornævnte myndighed reservere den for Din overdragelse til samme Regner med alle dens rettigheder og tilbehør. Du skal strengt forbyde vor ærværdige broder bispen og vore elskede sønner i kapitlet i Slesvig og den eller dem, under hvem overdragelsen, provisionen af eller al anden rådighed over præbenderne ved samme kirke i fællesskab eller hver for sig hører, i mellemtiden, før samme godtagelse, at driste sig til på nogen måde at træffe bestemmelse om denne middelstore præbende, undtagen efter at have bragt i sikker erfaring, at fornævnte Regner eller hans befuldmægtigede ikke har villet godtage den, og skal lige så vel med samme myndighed efter denne godtagelse overdrage og anvise samme Regner denne middelstore præbende, som Du reserverer, hvis en sådan som ovenfor nævnt er ledig, eller når den bliver ledig, med alle dens rettigheder og tilbehør. Du skal personligt eller ved en eller flere andre indføre nævnte Regner eller hans befuldmægtigede i hans navn i faktisk besiddelse af præbenden og dens omtalte rettigheder og tilbehør og forsvare ham efter indførelsen og sørge for, at der fuldt ud svares ham af samtlige frugter, afgifter, indkomster, rettigheder og oppebørsler af dette kanonikat og denne præbende, idet Du med vor myndighed tugter dem, der sætter sig op herimod, under udelukkelse af appel, uanset bestemmelsen om et vist antal kanniker og andre herimod stridende bestemmelser og sædvaner ved denne kirke, selv om de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller en hvilken som helst anden bekræftelse, og især dem, hvorved det siges at være fastsat, at ingen kan opnå en middelstor præbende ved denne kirke uden efter option trinvis at stige fra mindre til middelstore præbender, eller uanset om nogen med apostolisk eller hvilken som helst anden myndighed er anerkendt som kannik i samme kirke eller arbejder på at få anerkendelse eller med hensyn til provisioner, de skal have på kanonikater og præbender ved nævnte kirke, har fået særligt eller angående kirkelige beneficier i de egne har fået almindeligt brev af nævnte sæde eller dets legater, selv om man derved er skredet til forbud, reservation eller afgørelse eller er gået frem på nogen som helst anden måde. Det er nemlig vor vilje, at nævnte Regner med hensyn til opnåelse af denne middelstore præbende skal foretrækkes for alle disse undtagen for dem, der med vor myndighed har fået anerkendelse i denne kirke og har ventebrev på præbender sammesteds, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre præbender og beneficier, (overdragelsen skal endvidere gælde), uanset om samme biskop og kapitel eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af nævnte sæde, at de ikke skal være forpligtede til anerkendelse eller provision af nogen, og at de ikke skal kunne tvinges dertil eller rammes af interdikt, suspension eller bandlysning, og at kanonikater og præbender ved denne kirke og andre kirkelige beneficier, hvortil de i fællesskab eller særskilt har ret til overdragelse, provision eller al anden rådighed af enhver art, ikke skal kunne tildeles nogen ved provision ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler den bevilling; fremdeles uanset hvilken som helst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvilken ordlyd den så har, hvorved, når den ikke er tydeligt omtalt eller i fuld udstrækning optaget i vort brev, virkningen af dette på nogen som helst måde kan hindres eller blot opsættes, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde særlig omtale sted; (overdragelsen skal også gælde), hvis nævnte Regner ikke har været til stede for at aflægge den sædvanlige ed på at ville overholde denne kirkes bestemmelser og sædvaner, når blot han i sin fraværelse lader en egnet befuldmægtiget aflægge den, og når han kommer til denne kirke, gør det i egen person. Thi hvis man finder nævnte Regner egnet hertil som fornævnt, erklærer vi det fra nu af ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom skulde forsøge at handle anderledes i denne sag, ganske som om vi på dette brevs udstedelsesdag havde overdraget samme Regner et kanonikat ved denne kirke og, hvis en af disse mellemstore præbender da var ledig i nævnte kirke, eller når den blev ledig sammesteds, og samme Regner, som ovenfor omtalt, vilde godtage den, ved en truffen afgørelse særligt havde ladet den reservere til apostolisk overdragelse til samme Regner efter denne godtagelse. Givet i Avignon den 9. marts i vort andet pontifikatsår.