© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Aa:
Anno domini mocccolxiiiio dominica Iubilate congregati sunt consules ciuitatum maritimarum in Rostok\ de Sundis Bertramus Wlflam Ludolfus de Kulpen et Iohannes Rughe\ de Wismer Iohannes Dargetzowe Andreas Bucowe et Iohannes Gletzowe\ de Rostok Iohannes Bomgarde Lambertus Witte Iohannes de Kiritze et Hinricus Vriese\ de Kyl Marquardus Kule\ de Lubeke Gherardus notarius eorum/ de Gripeswolde Nicolaus de Stetyn Iohannes notarii
Afvigelser i B:
Anno domini. mo. cccolxiiiio dominica Iubilate. nuncii consulares ciuitatum maritimarum in Rozstoch congregati. de Sundis Bertramus Wulflam. Ludolphus de Kůlpen. et Iohannes Rughe. de Wysmer Iohannes Dargetzowe. Andreas Bucowe et Iohannes Glessowe\ de Kyl Marquardus Kůle\ de Rozstoch Iohannes de Pomerio Arnoldus Cropelyn. Lambertus Witte. Iohannes de Kyritze. Hinricus Vrese et Ludolphus de Godlande. de Lubeke Gherardus Rademyn. notarius\ de Gripeswolde dominus Nicolaus Grantzowe notarius. de Stetyn. Iohannes ipsorum notarius.
Aa:
<1> Gherardus Rademyn excusauit dominos suos pro eo quod comites Adolphus Holtzacie et Adolfus de Schowenborgh ipsis diffidauerunt
<2> Sundenses interrogati super defensione respondebant/ quod libenter manere uolunt apud defensionem sicut sigillauerunt/ sed nullam conspiracionem cum dominis terrarum inire uolunt sine aliis ciuitatibus in unione eorum comprehensis ♦ Ceterum egerunt de treugis nomine ducum Stetynensium et episcopi Caminensis qui domini uolunt suos nuncios post regem Danorum et suos consiliarios mittere et petunt dicti domini huiusmodi nuncios in portubus ciuitatum ad quos eos uenire contigerit securari et petunt finale responsum de premissis
Afvigelser i B:
<3> Rozstochenses et Wysmarienses uolunt loqui super treugis cum suo consilio. et scribere responsa dominis .. consulibus Sundensibus.
Aa:
<4> Kylonenses responderunt/ quod refusis eorum dampnis libenter uellent sicut tenerentur defensionem et conspiracionem cum dominis facere ♦ Uidetur ipsis consultum esse et ipsam libenter inire uolunt quia sine dominis nichil possunt perficere in premissis
<5> Rostokcenses respondebant/ quod non desiderarent gwerram sed magis pacem et concordiam et si quis esset siue esset princeps terrarum dominus uel miles uel alterius cuiuscumque condicionis foret qui eam ipsis ordinare posset nollent eam refutare ♦ Et petebant alios ciuitatum consules ut eos iuuarent ad pacem uel ad defensionem ex quo eos artabant ad gwerram ♦ Super omnia uero uolunt manere apud defensionem uti probi uiri et confederacionem cum dominis facere quia sine dominis non possunt in premissis prosperari
<6> Wismarienses responderunt/ quod libenter uolunt manere apud ordinatam defensionem et uolunt eciam confederacionem cum dominis terrarum facere
<7> Notarius Lubicensis interrogatus super premissis respondebat nomine dominorum suorum quod domini sui libenter manere uolunt apud defensionem dummodo alie ciuitates apud ipsam manere uolunt ♦ De terrarum dominis respondebat/ quod domini sui nullam cum dominis terrarum facere uolunt confederacionem nisi audito et habito prius responso dominorum ducum Stetinensium
<8> Dominus Iohannes Darsenitze consul Tanklimensis prebuit nomine ciuitatis Tanklem .c. marcas puri argenti
<9> Dominus Nicolaus notarius Gripeswoldensis respondebat nomine do minorum suorum ♦ Si alii ciuitatum consules manebunt apud defensionem et ipsi ♦ Si minorantur ipsis eque diuites uel diciores uolunt et ipsi minorari ♦ De conspiracione cum dominis respondebat sicut domini Sundenses
<10> Dominus Iohannes notarius Stetinensis respondebat quod domini sui subsidium cum .l. armatis et una naue facere uolunt et ulterius facere non possunt ♦ De unione cum dominis dixit quod domini sui sine consilio et fauore ac consensu domini eorum ducis Stetinensis nullam facere cum dominis terrarum possunt unionem
<11> Salutacione amicabili sincere premissa (etc. = nr. 95)
<12> Item inhibitum est/ quod nulli ab alia parte Trauene licenciabitur aliquid exceptis illis de Kylone/ a quibus debet recipi caucio quod illa bona non transportentur ad Daciam ♦ Quiuis eciam potest uelificare inter Trauenam Prusiam et partes orientales dummodo caucio recipiatur quod non uisitent portum Noressund et Daciam sub pena corporis et rerum et illud stabit usque ad dominicam post corporis Christi et quiuis reportet litteras quod forum suum facit ubi pretendit uelificare
<13> Si ueniant illi de Campen enauigentur ♦ Nichil autem dabitur eis nisi uictualia
<14> mangler
<15> Computacio de Borchholm ♦ Dominus Iohannes Gletzowe percepit xi<ɉ>c marcas ii marcas et iiii solidos ♦ Summa exposita per eum xvc marcas. v. marcas minus iiii solidis ♦ Sic deficiunt sibi iiiɉo marce iiɉc marce ♦ Item tenetur pro stipendio adhuc soluendo vc marcas minus iiɉ marcis ♦ Summa totalis rehabenda ɉxc marcas Lubicensium denariorum
<16> mangler
<17> Littera Wismariensium fuit talis quod Nicolaus de Lembeke ad instanciam peticionis domini Hinrici Magnopolensis securaretur in Wismer propter loqui cum Magnopolensi
<18> Utrum ciuitates uolunt ad se recipere et diffinire discordiam inter ducem Stetinensem et illos de Wismer
<19> mangler
Afvigelser i B:
<12> Item concordauerunt in hunc modum. quod quiuis mercator potest partes orientales. scilicet Liuoniam Godlandiam. Prutziam. Sweciam Kalmariam. et ciuitates in hansa. inter partes. iacentes. uisitare cum mercimoniis suis. sed non ad Daciam seu Schaniam. uel trans Noressund. sub priuacione rerum et corporis. et quiuis uolens uelificare ponat sufficientem caucionem. in illa ciuitate ex qua uelificat. quod bona per ipsum educta. ad manus inimicorum ciuitatum non deducantur. et istud stabit et durabit ad proximam dominicam post festum corporis Christi. et litteram illius ciuitatis. ubi forum suum fecit apertam et testimonialem. illi ciuitati unde uelificauit reportabit
<13> Item si Campenses ad aliquam ciuitatum maritimarum cum mercibus suis peruenerint possunt eas ibidem uendere. sed nulla bona ultra uictualia. ex ea educere. usque ad terminum antedictum ♦ Medio uero tempore domini consules cogitabunt de die placitorum Rozstoch obseruando.
<14> Item de negocio Kyloniensis.
<15> Item de negocio domini Iohanni Glessowen.
<16> Item de negocio dominorum de Rozstoch.
<17> Item de ducatu domini Nicolai de Lembeken etcetera.
<18> mangler
<19> Item de responso comitis Hinrici .
10-11 og 16 (spalte 2) Rozstoch] B, Rozstok C.
13 (spalte 2) et] mgl. C.
25 diffidauerunt] C, diffidauit A og B.
27 apud] Aa, ad B, C.
29 comprehensis] B, C, comprehensi Aa.
9 xiCj)] xii Aa. 16 (c)] mgl. Aa.
8 Kylonenses] Aa, B, Kylenses C.
8-9 uellent] Aa, facere uellent B, C.
12 og 17 gwerram] Aa, ghwerram B, C.
30 Tanklem] Aa, Tanklym B.
Afskrift i den ledreborgske håndskriftsamling (Aa):
I det Herrens år 1364 søndagen Jubilate samledes søstædernes rådmænd i Rostock; fra Stralsund: Bertram Wulflam, Ludolf v. Kulpe og Johan Ruge, fra Wismar: Johan Dargetzow, Andreas Bukow og Johan Gletzow, fra Rostock: Johan Bomgarden, Lambert Witte, Johan v. Kyritz og Henrik Vrese, fra Kiel: Markvard Kule, fra Lübeck: Gerhard, deres notar, fra Greifswald: Nicolaus, fra Stettin: Johan, notarer.
Afvigende formulering i Rostock Stadtarchiv (B):
I det Herrens år 1364 søndagen Jubilate samledes søstædernes rådsudsendinge i Rostock; fra Stralsund: Bertram Wulflam, Ludolf v. Kulpe og Johan Ruge, fra Wismar: Johan Dargetzow, Andreas Bukow og Johan Gletzow, fra Kiel: Markvard Kule, fra Rostock: Johan v. Bomgarden, Arnold Kröpelin, Lambert Witte, Johan v. Kyritz, Henrik Vrese og Ludolf v. Gothland, fra Lübeck: Gerhard Rademyn, notar, fra Greifswald: herr Nicolaus Granzow, notar, fra Stettin: Johan, deres notar.
Afskrift i den ledreborgske håndskriftsamling (Aa):
<1> Gerhard Rademyn undskyldte sine herrer(s fravær), fordi greverne Adolf af Holsten og Adolf af Schauenburg har undsagt dem.
<2> Rådmændene fra Stralsund blev udspurgt om deres stilling til forsvarsforbundet og svarede, at de gerne vil forblive i det forbund, således som de har beseglet det , men de vil ikke indgå nogen aftale med landsherrerne, uden at andre stæder var indbefattet i deres overenskomst. Endvidere behandlede de i hertugerne af Stettins og bispen af Kammins navn spørgsmålet om våbenstilstanden; disse herrer vil sende deres udsendinge efter den danske konge (på hans rejse) og til hans råder, og nævnte herrer beder om, at der må gives disse udsendinge lejde i de af stædernes havne, til hvilke de måtte komme; og de beder om et endeligt svar i fornævnte anliggender.
Afvigende formulering i Rostock Stadtarchiv (B):
<3> Rådsudsendingene fra Rostock og Wismar vil drøfte spørgsmålet om våbenstilstanden med deres råd og skriftligt give deres svar til de herrer rådmænd i Stralsund.
Afskrift i den ledreborgske håndskriftsamling (Aa):
<4> Kielerne svarede, at når de havde fået refusion for deres skader , vilde de gerne — som de var forpligtet til — indgå forsvarsforbund og træffe aftale med landsherrerne. Det syntes dem at være tilrådeligt, og de vil gerne gå ind herpå, eftersom de ikke formår at gennemføre noget i fornævnte anliggender uden landsherrerne.
<5> Rostockerne svarede, at de ikke ønskede krig, men hellere fred og enighed; og hvis der var nogen, hvad enten han var fyrste, landsherre eller ridder, eller af hvad stand han måtte være, som kunde opnå denne fred for dem, vilde de ikke afvise den. Og de bad de andre stæders rådmænd om, at de vilde hjælpe dem til fred, eller til et forsvarsforbund, forsåvidt som de pressede dem til krig. Men i alle forhold vil de som retskafne mænd holde fast ved forsvarsforbundet og indgå forbund med landsherrerne, eftersom de ikke uden landsherrerne kan have fremgang i fornævnte anliggender.
<6> De fra Wismar svarede, at de gerne vil holde fast ved det aftalte forsvarsforbund og ligeledes indgå forbund med landsherrerne.
<7> Lübecks notar, som blev udspurgt om det fornævnte, svarede på sine herrers vegne, at hans herrer gerne vil holde fast ved forsvarsforbundet, når blot de andre stæder vil holde fast ved det. Angående landsherrerne svarede han, at hans herrer ikke vil indgå noget forbund med landsherrerne uden først at have hørt og modtaget svar fra de herrer hertuger af Stettin.
<8> Herr Johan Darsenitze, rådmand i Anklam, overgav 100 mark sølv i staden Anklams navn.
<9> Herr Nicolaus, notar i Greifswald, svarede på sine herrers vegne: Hvis de andre stæder vil holde fast ved forsvarsforbundet, så vil de også. Hvis bidragene formindskes for dem, som er lige så rige eller endnu rigere, vil de også have nedsættelse. Angående aftale med landsherrerne svarede han i overensstemmelse med de herrer fra Stralsund.
<10> Herr Johan, notar fra Stettin, svarede, at hans herrer vil yde hjælp med 50 bevæbnede mænd og med et skib; og mere kan de ikke udgøre. Angående forbundet med landsherrerne sagde han, at hans herrer uden råd, gunst og samtykke af deres herre hertugen af Stettin ikke kan indgå noget forbund med landsherrerne.
<11> Venskabelig og dybtfølt hilsen tilforn (o. s. v. = nr. 95).
<12> Fremdeles blev det forbudt at give nogen licens til nogen på den anden side af Trave undtaget til dem fra Kiel, af hvilke der skal modtages kaution for, at godset ikke føres til Danmark. Men enhver må sejle mellem Trave og Preussen og de østlige lande, når blot der stilles kaution for, at de ikke — under straf på liv og gods — sejler til Øresund og til Danmark; og dette skal have gyldighed indtil søndagen efter Kristi legemsdag ; enhver skal bringe brev med tilbage, at han har søgt torv der, hvortil han foregav at sejle.
<13> Hvis de fra Kampen kommer, kan de losse deres skibe. Men der skal ikke gives dem noget undtaget levnedsmidler.
<14> mangler.
<15> Afregning angående Borgholm. Herr Johan Gletzow har oppebåret 1152 mark og 4 skilling. Summen af det, han har udgivet er 1505 mark minus 4 skilling. Således mangler der ham 352 1/2 mark. Fremdeles er hans tilgodehavende for hans løn 497 ½ mark. Totalbeløbet, som han skal have, er 850 mark lybske penninge.
<16> mangler.
<17> Brevet fra Wismar var sådan: at Klaus Limbæk efter indtrængende bøn af herr Henrik af Mecklenburg skulde have lejde i Wismar for at kunne føre drøftelser med Mecklenburgeren (og)
<18> om stæderne vil tage til sig og gøre ende på striden mellem hertugen af Stettin og dem fra Wismar .
<19> mangler.
Afvigende formulering i Rostock Stadtarchiv (B):
<12> Fremdeles enedes de på denne måde om, at enhver købmand kan besøge de østlige lande, nemlig Livland, Gotland, Preussen, Sverige, Kalmar og hansestæderne i de egne, med deres handelsvarer, men ikke Danmark eller Skåne eller landene hinsides Øresund under fortabelse af liv og gods; og enhver, der vil sejle, skal stille fyldestgørende kaution i den stad, hvorfra han sejler, at det gods, der udføres af ham, ikke skal komme i hænderne på stædernes fjender; og dette skal stå ved magt og have varighed til den næste søndag efter Kristi legemsdag; og han skal til vidnesbyrd medbringe et åbent brev fra den stad, hvor han søgte torv, til den stad, hvorfra han sejlede ud.
<13> Fremdeles hvis borgerne fra Kampen kommer til nogen af søstæderne med deres handelsvarer, må de sælge dem sammesteds; men de må ikke indtil fornævnte termin udføre noget gods derfra ud over levnedsmidler. I den mellemliggende tid skal de herrer rådmænd have overvejelser om den hansedag, der skal holdes i Rostock.
<14> Fremdeles om Kielernes sag.
<15> Fremdeles om herr Johan Gletzows sag.
<16> Fremdeles angående herrerne fra Rostocks sag .
<17> Fremdeles angående herr Klaus Limbæks lejde o. s. v.
<18> mangler.
<19> Fremdeles angående svaret til grev Henrik .
Hansedagen påbegyndtes den 14. april, men kan tidligst være afsluttet den 6. maj, cf. § 11.