Tekst efter A med væsentlige varianter efter Aa og Ab; for ortografiske og stilistiske varianter se iøvrigt Dipl. Svec. l.l.:
Witlik sy alle den de dessen brief seen vnde høren/ dat en vielich seker dach is ghedeghedinghet tůschen vs Woldemare køninghe tho Denemarken/ vnseme ryke/ vnde allen heren vnde luden de vse helpere syn vp ene syde/ den heft ghedeghedinghet van vser weghene/ vnde vses rykes weghene de hogheborne vørste Barnym vse lieve oem herteghe tho Stetyn vnde vørste tho Ruyen de iungherey vnde sine truwen man. Wedeghe Bugghenhaghen syn marschalk/ Enghelke Mandidůuel syn kamermester/ riddere/ vse truwen/ Vicke Molteke ghellekør tho Schone. Kersten Kvle. houetman vses huses tho Aleholm\ Ywern Nickelsson. Olaf Børnsson/ vnde Benedictus van Aneuelde/ riddere vse/ vnde vses rykes raatgheuen/ den wie ghantze macht ghegheuen hebben van vses vnde vses rykes weghene/ vnde gheuen aldus dane daghe tho makende vnde alle de stůcke de hir na schreuen staan tho deghedinghende/ vůl thothende/ to volbordende/ vnde tho endende. vnde den steden by der see/ vnde allen heren/ vnde allen steden de in der Dvdeschen hense syn/ stede/ vnde lvde/ vppe de anderen syde. ♦ Dit hebben ghedeghedinghet/ van erer weghene de vorbenomede vørste Barnym vse leue oem herteghe tho Stetyn/ syne truwen/ Wedeghe Bugghenhaghen. Enghelke Mandůuel/ riddere. de\ raatmanne van Lubeke. Iohan Pertzeuale. Symon Swertingh. van der Wismer. Iohan Manderowe. Iohan Gletzowe. van Rozstok. Arnt Krøpelyn. Iohan van der Kyritze. Hinrik Vriese. van deme Sunde. Arnt Gholdenstede. Ghødeke Ghyse. Hinrik Schiele. Bertram Wlflam. van deme Grypeswolde. Euert Rubenowe. Hinrik van Lubeke. Hinrik Schůppelenbergh. Iohan Bůckhold. van Stetyn. Herman Pape. Henningh Westfal. van Kolberghe. Bertold Pretemyn. Dethlef Verchemyn. Henningh Ghemelyn. van Stargarde. Henningh Petershaghen. Henningh Rodewold. van Anklym. Fløre van Wene. Hinrik Vos. van deme Kyle. Herman Schreye. vůlmechtich van der stede weghene. ♦ Desse seker vielighe dach de schal nu tho handes anstaan vnde schal waren wente tho der hochtyd vnser lieuen vrůwen tho lichtmissen vort ouer. dre. iaar/ de svnder middel na volghende syn/ den dach al vth/ in aller wys alse hir na schreuen steyt. ♦ <1> Dat alle lůde de hir mede begrepen sint an beydent syden vnde doent hebben de møghen binnen dessen daghen vieleghen søeken mid kopenschop/ edder anders vnse ryke vnde lande vnde de stede de hir ane begrepen sint/ tho thovørende vnde af thovørende/ thokøpende/ vnde thoverkøpende/ also alse koplvde pleghen thodoende alse hir na schreuen steyt sunder argheliste. ♦ Ok møghen alle koplvde de in der Dvdeschen hense synt de in dessem vrede wesen willen alle markede søeken/ heringh tho soltende vnde alle ghůt thokøpende vørder en nicht af thonemende den hir na schreuen steyt. <2> Vortmer/ so møghen de stede by der see vnde en iewelek stat by sik in den iarmarkeden des landes tho Schone de dar vitten hebben kesen vnder sik vnde setten enen richter/ eder voghet de en euene kompt/ ♦ Vnde en iewelik voghet de mach richten vppe siner vitten alle brøke vnde sake siner børghere vnde koplvde/ eder erer boden/ vnde alder ghenen de mid en vp eren vitten ligghen; de dar ghescheen, behaluen de brøke de se røren hant vnde hals/ na lubescheme rechte ynde <vppe>. viertich. mark schonesch. ♦ Wes beneden. viertich. mark is dat schølen de Dvdeschen vøghede richten\ ♦ Wes vppe. viertich mark brøke velt vnde dar bouene/ dat schølen de Denschen vøghede. richten/ ♦ Welk stat ouer mid redeliken brieuen bewysen mach dat sie dat richte dar sulues høgher heft de schal des bruken. ♦ <3> Vortmer/ wørde iummende ieneghe ticht tho gheleghet/ den schalme dar vmme schvldeghen vor syneme Dvdeschen voghede/ dar he vppe der vitten licht/ ♦ Wørde he ouer vppe der schynbaren daat begrepen dat schal de Densche voghet richten na rechte vnde na gnaden. ♦ <4> Vortmer/ alse vmme vse mvnte/ de wyle dat dar penninghe sint vppe vser schichte so schalme mid anders nenen penninghen køpen vnde verkøpen wen mid vser mvnte/ ♦ Wan sie ouer dar nicht en syn/ so møghen sie køpen vnde verkøpen mid gholde vnde mid suluere sunder brøke/ vnde dar bouene schalme nvmmende schuldeghen vmme gholt vmme sůluer koop vnde vorkoop he ne worde begrepen mid der schynbaren daat. ♦ <5> Vortmer møghen sie eghene waghene hebben vnde vorwerk dar mede tho øuende vnde van iewelken weghene schølen sie gheuen vseme Denschen voghede. vifteyn. olde grote an engheleschen vnde an lubeschen penninghen vnde nicht meer. ♦ <6> Vortmer/ dar sůlues ere ghůt also langhe alse id vppe den waghenen blift vnde dat water nicht en røret dat schal wesen vnde blyuen vnveruaren/ also dat sie møghen eren rechten tollen dar van gheuen sunder brøke. ♦ <7> Vortmer; wor waghene mid ghide vmme størten eder vallen de ghit tha vnde af vøren in deme watere eder vppe deme lande dat ghit schølen sie vnde møghen weder vpladen sunder brøke/ vnde schal vnveruaren ghůt wesen/ ♦ Ghinghen auer ieneghe waghene eder vøren byster alse in vnrechte buden dat schal sunder brøke wesen vnde de mach men weder vøren in ere rechte stede dar sie tho høren. ♦ <8> Vortmer/ møghen sie dar prame hebben/ vnde van iewelkem prame schølen sie gheuen teyn. schillinghe lubesch vnde nicht meer/ ♦ Ghinghe ok ienich pram eder lvchteschip mid ghide in de grunt tůschen deme lande vnde den schepen/ dat møghen sie berghen sunder brøke vnde schal vnveruaren blyuen. ♦ <9> Vortmer/ møghen sie hebben dar sůlues eghene vischer schuten vnde van iewelker schuten schølen sie gheuen alde wyle dat sie dar sint ene halue lødeghe mark. ♦ <10> Vortmer/ en iewelk vrømet bode van den de nene vitten hebben vppe deme lande de vppe den vitten ligghen de schal vry wesen vnde dar mach de voghet der vitten ouer richten lyk sinen børgheren/ allen brøke alse vorschreuen steyt. ♦<11> Vortmer/ en iewelek wantbode schal gheuen vor wantsnydent/ køpent vnde verkøpent by elen/ stuuen/ ede<r> by lakenen min eder meer vnde vor de boden. dre. schillingh grote vnde nicht meer/ ♦ Stuuen/ hele lakene vnde lewand mach men vppe den vitten vry verkøpen. ♦ Vnde wie buten den vitten eghene stande boden heft eder eghene erden dar boden vppe staan hebben de schal sie beholden alse he se here tho ghehat heft/ vnde schal dar vøre gheuen also he here tho gheuen heft. ♦ <12> Vortmer/ en iewelek voghet schal richten ouer sine børghere sie ligghen in wantboden/ kramboden/ <schoboden/> peltzerboden/ eder in allen anderen boden de buten eren vitten ligghen alse hoghe alse sie recht dar tho hebben. ♦ <13> Vortmer/ were dat iement desser vorbenømeden borghere/ koplude/ eder ere boden vthe der Dvdeschen hense ieneghen brøke deden/ des en schal neen vnschvldich man entghelden; wen de ghene de den brøke deyt de schal ene såluen beteren vnde des sulues brekers eruent eder syn here/ oft sines heren/ eder siner eruen ghit schølen nicht ghelden noch beteren den vorschreuenen brøke. ♦ Ok en schal men der stat dar de verbreker van is nene wys wyten den vorschreuenen brøke. ♦ Ok schal neen stat tho hvlpe komen deme brekere/ eder ene entferdeghen mid vnrechte. ♦ <14> Vortmer/ so schal/ eder mach neen knecht sines heren ghůt verslaan eder verbreken wo he dat segghe sineme voghede dar he vppe der vitten licht vnde twen børgheren dar tho we<nn>e he erst vppe dat land kumpt dat id sines heren ghůt sy de dat møghen tvghen oft des noot sy. ♦ <15> Vortmer/ so schalme nvmmende kallen vor dat hus eder anders wor tho rechte de vp eren vitten ligghen eder dar sie recht ouer hebben vmme also dane sake de eren vøgheden børen tho richtende vnde beneden. vertich mark syn. ♦ <16> Vortmer/ sanden sie eder brachten ienegherhande ghůt in vse ryke tho Denemarken eder tho Schone dat men dar nicht verkøpen mochte/ dat møghen sie weder wech vøren wor sie willen vnde gheuen eren rechten tollen. ♦ <17> Vortmer/ mach een iewelek man sin ghůt vpschepen wan he wil/ men nicht vthschepen id sy by daghe vnde gheuen dar van sinen rechten tollen. ♦ <18> Vortmer/ welk man ersten vpkumpt tho Schonøre eder tho Valsterbode eder ander weghene vppe dat land tho Schone eer he in sine herberghe kvmpt/ eder wan he weder wech varen wil de mach mid sinen wapenen ghan dat men em de wapene nicht en neme noch beschatte ene dar vmme. ♦ <19> Vortmer/ vmme alle vanghene an beydent syden de ghedinghet vnde ghewissent hebben de schølen ere vengnisse entweren. ♦ De dinghet hebben vnde nicht ghewissent eder de nicht ghedinghet hebben an beydent syden de schølen desser daghe bruken. ♦ Ok de vor dessen daghen an beydent syden verwyset is de schal verwyset blyuen. ♦ De truwelosen mach me inmanen vnde beschatten. ♦ <20> Vortmer/ Dvnker van Lubeke schal desser daghe bruken. ♦ De vanghene de de van Lubeke <her> Woldemer Sappen af ghevanghen hebben de schølen der sůluen daghe bruken. ♦ <21> Vortmer/ so schal alle louede der vanghenen de desser daghe bruken schølen stan also dat nu steyt vnversvmet ane argheliste an beydent syden. ♦ <22> Vortmer møghen sie hebben vppe iewelker vitten. dre. krøghe vry alle drenke tho tappende vnde tho schenkende. ♦ <23> Vortmer/ wie tho vseme ryke binnen dessen daghen varen eder komen willen/ de schølen an vsen steden/ hauenen/ wathere/ vnde landen vnde weder dar vth vielich varen vnde komen. ♦ <24> Vortmer/ weret dat ienich desser stede here/ vnse vyent worde vnde des rykes tho Denemarken binnen desser tyd/ so mach de stat doen ereme heren also se em plichtich is ♦ Dar mede schal de vrede vnde de dach nicht ghebroken wesen. ♦ Were ok dat wie/ vnde vse ryke/ weder argheden de stat de ereme heren behelpelik were an sineme ørleghe ieghen vs vnde vse ryke/ dar schal ok de dach vnde de vrede nicht mede broken wesen ♦ Welk stat wil ereme heren behulpen wesen ieghen vs vnde vse ryke/ de schal dat vs. dre. weken tho voren entbeden. tho Werdinghborch vnde de bode schal vieleghet wesen af vnde tho. ♦<25> Vortmer/ wie desser stede helpere weset heft de se vorbenomet syn in desseme ørleghe eder noch syn de schølen des vredes gheneten an vseme ryke tho Denemarken vnde tho Schone lyke den børgheren de van den steden sint vnde ghantze vielicheyt hebben binnen dessen daghen. ♦ Ok allent dat van desseme ørleghe vpghestan is an beydent syden dat schal an ghůden vrede vnde an sekericheyt stande blyuen de wyle dat desse vieleghen daghe waren an beydent syden. ♦ <26> Vortmer/ so en schøle wie vnde vse helpere den vorbenomeden steden vnde eren helperen vnde allen koplvden de in der vorbenomeden hense syn vnde in desseme vrede wesen willen in ienegher wyse schaden doen binnen dessen vorbenomeden daghen. ♦ Hir enbouen schal me nvmmende tho vnrechte beschatten binnen dessen vorschreuenen daghen. ♦ <27> Vortmer were dat wie/ eder de vse dessse stůcke/ eder ienich dat in dessem vrede begrepen is breken eder nicht en hel<d>en dat schøle wie eder de vse binnen dren maanden darna weder doen/ ♦ Weder dede wie des nicht eder de vse wanne wie dar vmme manet werden van den steden/ so schøle wie/ eder vses rykes rat komen tho der Prerow vor vnsen leuen oem herteghe Barnym tho Stetyn vnde vørste tho Ruyen/ vnde schølen dar vmme doen minne eder recht/ ♦ Dede wie des nicht/ so mach de sůlue vse lieue oem herteghe Barnym den steden holden des he an sinen brieuen beseghelt heft. ♦ <28> Vortmer/ so wille wie mid vses rykes rade vnde mid vsen helperen den vorbenomeden steden/ deme menen kopmanne in der Dudeschen hense vnde al eren helperen binnen dessen vieleghen sekeren daghen vnde vrede al desse stůcke de hir vore schreuen staan truweliken holden vnde holden laten sunder ienegherhande argheliste/ ♦ Also schølen sie vs/ vseme ryke/ vnde vsen helperen weder holden ane argheliste. ♦ Wanne ouer desse vrede vnde daghe vthghaan alse vorschreuen steyt so schøle wiey vnde vse ryke de stede vnde de mene kopman in der Dudeschen hense vorbenomet tho allen stůcken vorgheschreuen vnuerbunden syn/ vnde een iewelek an beydent syden schal vnde mach an sineme rechte vnde in allen saken vnuersvmet wesen. ♦ <29> Vortmer/ so neme wie an vsen vrede den hoghebornen vørsten vsen lieuen heren Karl keyser des rømeschen rykes/ de wolghebornen heren. Magnus vnde Haquyn sinen sone køninghe der ryke Sweden vnde Norweghen vse leuen øeme Erike herteghen tho Sassen; Barnym den olderen herteghen tho Stetyn/ Bugislaf; Barnym vnde Wartslaf/ brodere herteghen tho Stetyn vnde vørsten tho Ruyen. Iohanne bischop tho Camyn/ Woldemare/ vnde Hinrike sinen sone. herteghen tho Sleswyk/ Albrechte herteghen tho Mekelenborch vnde sine sones Iohanne sinen broder herteghen tho Mekelenborch vnde sine sones/ greuen Alve van Holzsten. Hartwich Klenowen/ vnde Dethleue Ghodendorpe/ knapen. ♦ De stede nemen an ere daghe vsen heren den keyser vorbenomet/ Magnus vnde Haquyne synen sone køninghe tho Sweden vnde tho Norweghen/ vnse oeme Barnym den olden herteghen tho Stetyn Bugislaf/ Barnym vnde Wartslaf/ brødere/ herteghen tho Stetyn Iohanne den bischope tho Camyn/ Albrecht herteghen tho Mekelenborch vnde sine sones Iohanne synen broder herteghen tho Mekelenborch vnde sine sones/ Woldemare vnde Hinrike sinen sone herteghen tho Sleswyk. Hinrike vnde Clawese brødere greuen tho Holzsten/ greuen Alve tho Holzsten/ greuen Alve tho Schowenborch/ Ghyselbrechte vnde synen sone heren tho Brunkhorst. ♦ De heren de an dessen daghen wesen willen de schølen ere daghe svnderghen wissenen an beydent syden tůschen hir vnde der hemmelvart vnser lieuen vrowen de neghest kvmpt. ♦ De køningh van Sweden vnde syn sone de schølen ere daghe wissenen tho Schonøre ofte sie willen. ♦ Herteghe Albrecht van Mekelenborch vnde syn broder herteghe Iohan van Mekelenborch vnde ere sones schølen ere daghe wissenen tho Damgharden oft sie willen. ♦ Herteghe Erik van Sassen de schal sine daghe wissenen tho Krůmesse mid den van Lubeke van der stede weghene vppe den sůluen dach vser lieuen vrowen/ ♦ Greue Alf van Holzsten de schal sine daghe wissenen oft he wil mid den van Lubeke van der stede weghene tho Korowe vor sik vnde de sine sunder de iene de vor herteghe Barnymme vseme oeme vnde sineme rade vorgeschreuen dar buten ghesproken vnde ghedeghedinghet sin. ♦ De herteghen van Slesewyk/ de greuen Hinrik vnde Clawes van Holzsten/ greue Alf van Schowenborch vnde de van Brunkhorst schølen ere daghe wissenen oft sie willen vppe U{vo}ne. ♦ Alle ander heren de in dessen daghen wesen willen an beydent syden de schølen ere daghe wissenen tho Damgharden tůschen hir vnde vser vrowen daghe vorbenomet. ♦ Hir mede/ were welk van heren eder van steden de in dessen daghen nicht wesen enwolden/ dat schal me witlik doen tůschen hir vnde svnte Mycheles daghe de neghest tho komende is ♦ Vor alle vnde een iewelek desser vorschreuenen stůcke stede vnde vast vnde vnbrekelek tho holdende vor vs/ vse ryke/ vnde al vsen helperen de in dessen daghen wesen willen den stluen steden/ eren helperen/ hebbet ghelouet vnde louen in desseme ieghenwardighen brieue mid vs/ van vser/ vnde vses rykes/ vnde hvlpere weghene de agbaren manne vedere in ghode vnde heren her Nickels ertzebischop tho Lunden vnde primas tho Sweden. her Hinrik bischop tho Roschilde. her Pawel bischop tho Arhusen. her Magnus bischop tho Wendesvzel. Clawes vamme Leembeke/ droste; Thuuo Gallen/ marschalk/ Vicke Molteke. ghellekør tho Schone. Woldemar Sappe houetman tho Rypen. Ywern Nickelsson. Eseghe Krok. houetman tho Randerhusen. Erland Kalf. houetman tho Schandelingborch/ Peter Ywersson/ houetman tho Bvggheholme. Ghvnner Iacopesson houetman tho Kalfø. Nickels Eyghesson. Nickels Erikesson. Ludeke Schinkel. houetman tho Nvborch. Nickels Thuuesson. Luder Ihe sowe. Eler Porsveld. Erik Barnymmesson houetman tho Korsøre. Iønes Euer houetman tho Kalingborch. Erik Seelandesvar. houetman tho Seborch. Vtze Bvdelsbach van Iungheshøuede. Peter Grůbbe. Nickels Knutesson. Olaf Børnsson. Offe Petersson. Kersten Kvle houetman tho Aleholme. Heyne Kabolt. Mathyas Kethelhoet. Henningh van der Oesten. Mattes Valster. Anders Nickelsson. Nickels Aghesson. Peter Styghesson. Aghe Ynghwersson/ riddere/ Nickels Erikesson van Linde. Peter Nickelsson houetman tho Werdinghborch. Peter Eschelsson Iønes Ebbesson vnde Thvke Puder/ knapen/ de vs lief vnde truwe syn. ♦ Tho merer bekantnisse vnde grøter betvghinghe alle desser dingh so sint vse/ vnser bischope/ riddere/ vnde knechte/ vnses rykes rades vorbenømet ingheseghele vor dessen ieghenwardighen brief ghehenghet mid al vnser warer witschop. de ghegheuen vnde gheschreuen is tho deme Stralessunde. na ghodes bord drutteynhundert iaar in deme vier vnde sesteghesten iare des vrydaghes neghest vor svnte Iohannis daghe baptisten alse he wart gheboren.
6 Schreye] i Aa tilføjes vnde Marquart Kule.
25 <vppe>] mgl. A, men findes i Aa og Ab samt i nr. 117.
29 ede<r>] ede A, eder Aa og Ab.
2 <schoboden>] mgl. A, men findes i Aa og Ab samt i nr. 117.
15 we<nn>e] weme A, wen Aa og Ab, wenne i nr. 117.
3 <her>] mgl. A, men findes Aa og Ab samt inr. 117.
15 vnde vse] Aa og Ab, vnse A.
33 hel<d>en) helen A, helden Aa og Ab samt nr. 117.
15 Uvne] Fune Aa, Fine Ab.
18 Hir] tilf. 0. I.
32 Eyhesson] Eysson Aa og Ab.
Det skal være vitterligt for alle dem, der ser dette brev og hører det læse, at der er blevet forhandlet og truffet aftale om en sikker våbenstilstand mellem os Valdemar, konge af Danmark, vort rige og alle herrer og folk, som er vore hjælpere, på den ene side — den blev på vore og vort riges vegne forhandlet af den højbårne fyrste Barnim den yngre, vor kære onkel, hertug af Stettin og fyrste af Rügen, og af hans tro mænd Wedege Buggenhagen, hans marsk, Engelke Manteufel, hans kammermester, riddere, og af vore tro mænd Fikke Moltke, gælker i Skåne, Kristian Kule, høvedsmand på vor borg Ålholm, Ivar Nielsen, Oluf Bjørnsen og Benedikt v. Ahlefeld, riddere, vore og vort riges rådgivere, som vi har givet og giver fuldmagt til på vore og vort riges vegne at indgå en sådan våbenstilstand og at aftale, fuldføre, fuldbyrde og afslutte alle de artikler, der står skrevet nedenfor — og søstæderne og alle herrer og alle stæder, som er i den tyske hanse, stæder og folk, på den anden side. Dette blev på deres vegne forhandlet af den fornævnte fyrste Barnim, vor kære onkel, hertug af Stettin, hans tro mænd Wedege Buggenhagen, Engelke Manteufel, riddere, og af rådmændene fra Lübeck Johan Pertzeval, Simon Swerting, fra Wismar Johan Manderow, Johan Gletzow, fra Rostock Arnold Kröpelin, Johan v. Kyritz, Henrik Vrese, fra Stralsund Arnold Goldenstede, Godeke Giese, Henrik Scheele, Bertram Wulflam, fra Greifswald Everhard Rubenow, Henrik v. Lübeck, Henrik Schuppelenberg, Johan Bokholt, fra Stettin Herman Pape, Henning Westfal, fra Kolberg Bertold Pretemin, Detlev Verchemin, Henning Gemelin, fra Stargard Henning Peters hagen, Henning Rodewold, fra Anklam Flore v. Wene, Henrik Vos, fra Kiel Herman Schreye, alle med fuldmagt på stædernes vegne. Denne tilsikrede våbenstilstand skal begynde nu med det samme og skal vare indtil vor kære Frues fest ved kyndelmisse og videre i de tre umiddelbart påfølgende år, hele dagen ud, på enhver måde, som det står skrevet nedenfor. <1> At alle folk, der på begge sider er omfattet af den, og som den vedrører, må i løbet af denne våbenstilstand trygt i handelsøjemed eller på anden vis søge til vort rige og vore lande og til de stæder, der er omfattet af den, og indføre og udføre, købe og sælge, således som købmænd uden svig plejer at gøre, således som det står skrevet nedenfor. Ligeledes må alle købmænd, som er i den tyske hanse, og som vil være med i denne våbenstilstand, søge til alle markeder for at salte sild og købe alle varer, idet der ikke skal afkræves dem mere end der herefter står skrevet. <2> Fremdeles så må søstæderne og hver enkelt stad taget for sig på årsmarkederne i landet Skåne — hvis de har fed der — vælge og indsætte en dommer eller foged, der passer dem, blandt deres egne. Og enhver foged må på sit fed dømme i alle forseelser og trætter, der forekommer der, og som vedrører hans borgere og købmænd eller deres udsendinge samt alle dem, der ligger sammen med dem på deres fed, bortset fra de forseelser, der efter lybsk ret går på hals og hånd, og de, der straffes med bøder på fyrre mark skånsk. Hvad der ligger under fyrre mark, det skal de tyske fogeder pådømme. Hvad der medfører fyrre marks bøde og derover, det skal de danske fogeder pådømme. Men den stad, der med gyldige breve kan bevise, at den har myndighed til at idømme højere straffe der, må bruge den ret. <3> Fremdeles bliver der rettet nogen sigtelse mod nogen, skal man desangående anklage ham for hans tyske foged, på hvis fed han ligger. Men bliver han grebet på fersk gerning, skal den danske foged pådømme det efter ret og nåde. <4> Fremdeles angående vor mønt så skal man, så længe der er penge i vor beholdning, ikke købe eller sælge med andre penge end med vor mønt. Men hvis de ikke forefindes, så kan de købe og sælge med guld og sølv uden brøde; og derudover skal man ikke anklage nogen for køb og salg med guld eller sølv, hvis han ikke bliver grebet på fersk gerning. <5> Fremdeles må de have egne vogne og foretage kørsler hermed; og af hver vogn skal de give vor danske foged femten gamle groter i engelske og i lybske penninge og ikke mere. <6> Fremdeles så længe deres varer dersteds forbliver på vognene og ikke rører vandet, skal det være og anses for 'unvorvaren' , således at de kan give deres rette told deraf uden lovbrud. <7> Fremdeles når vogne, der kører til eller bort med varer, bryder sammen eller vælter med varerne i vandet eller på landjorden, skal og kan de læsse de varer på igen uden lovbrud; og varerne skal regnes for 'unvorvaren'. Men farer eller kører nogle vogne vild, såsom til forkerte boder, skal det være uden straf; og man må føre dem tilbage til deres rette sted, hvor de hører til. <8> Fremdeles må de have pramme der, og af hver pram skal de give ti skilling lybsk og ikke mere. Hvis endvidere nogen pram eller lægter med varer går på grund mellem land og skibene, må de bjærge de varer uden lovbrud, og de skal regnes for 'unvorvaren'. <9> Fremdeles må de have deres egne fiskerskuder der, og af hver skude skal de give, så længe de er der, en halv lødig mark. <10> Fremdeles enhver fremmed udsending fra dem, der ingen fed har i landet, og som ligger på feddene, han skal være fri ; og over ham kan feddets foged dømme ligesom over sine borgere i enhver forseelse, således som det står skrevet foran. <11> Fremdeles skal enhver klædebod give for klædeskæren, køb og salg efter alenmål, af rester eller efter 'laken', større eller mindre , og for selve boden tre skilling grot og ikke mere. Rester, hele 'laken' og lærred må man sælge frit på feddene. Og den, som uden for feddene har sine egne standboder eller sin egen jord, hvor der står boder på, skal beholde dem, således som han hidtil har haft dem; og han skal deraf give, hvad han hidtil har givet. <12> Fremdeles skal enhver foged dømme over sine borgere, hvad enten de bor i klædeboder, kramboder, (skoboder) , pelsmagerboder eller i alle andre boder, der ligger uden for deres fed, med så høj en domsmyndighed, som de har ret til. <13> Fremdeles hvis nogen af disse fornævnte borgere, købmænd eller deres udsendinge fra den tyske hanse begår nogen forseelse, skal ingen uskyldig mand undgælde for den; men den, der begår forseelsen, skal bøde for den selv; og samme lovbryders arvinger eller hans herre eller hans herres eller hans arvingers gods skal ikke undgælde eller bøde for den forskrevne forseelse. Desuden skal man på ingen måde drage den stad, hvorfra lovbryderen kommer, til ansvar for den forskrevne forseelse. Desuden skal ingen stad komme lovbryderen til hjælp eller hjælpe ham bort med urette. <14> Fremdeles skal eller må ingen svend bortødsle eller forvirke sin herres gods, hvis han, så snart han kommer i land, siger til sin foged, på hvis fed han ligger, og desuden til to borgere, som kan bevidne det, om det er nødvendigt, at det er hans herres gods. <15> Fremdeles skal man ikke stævne nogen, der ligger på deres fed eller opholder sig på et sted, de har ret til, til dom på slottet eller andetsteds for sådanne sager, som det tilkommer deres fogeder at pådømme, og som er under fyrre mark. <16> Fremdeles hvis de sender eller bringer nogen slags varer til vort rige Danmark eller til Skåne, som man ikke kan sælge der, må de føre det bort igen, hvorhen de vil, og de skal give deres rette told. <17> Fremdeles må enhver mand udskibe sine varer, når han vil, men kun indskibe dem ved dag, og han skal give sin rette told deraf. <18> Fremdeles når en mand lige ankommer til Skanør eller til Falsterbo eller andre steder i landet Skåne, kan han, før han kommer til sit herberg, eller når han vil sejle bort igen, gå med sine våben, uden at man skal tage våbnene fra ham eller afskatte ham derfor. <19> Fremdeles angående alle fanger på begge sider, som har truffet aftale (om løsepenge) og har stillet sikkerhed, de skal betale for deres fangenskab. De, der på begge sider har truffet aftale, men ikke stillet sikkerhed, eller de, der ikke har truffet aftale, skal kunne nyde godt af denne våbenstilstand. Ligeledes den, der før denne våbenstilstand på begge sider er henvist (til andre), han skal forblive henvist . De troløse må man kræve i indlager og afskatte. <20> Fremdeles skal Dunker fra Lübeck nyde godt af denne våbenstilstand. De fanger, som Lübeckerne har taget fra herr Valdemar Sappi, skal nyde godt af samme våbenstilstand. <21> Fremdeles skal alle aflagte løfter fra de fanger, der skal nyde denne våbenstilstand, gælde uanfægtet på begge sider uden argelist, som de gælder nu. <22> Fremdeles må de på hvert fed have tre kroer frit og tappe og udskænke alle drikke. <23> Fremdeles skal de, der vil fare eller komme til vort rige i løbet af denne våbenstilstand, i sikkerhed fare og komme til vore stæder, havne, vande og lande og tilbage igen. <24> Fremdeles hvis nogen af disse stæders landsherrer bliver vor og riget Danmarks fjende i løbet af denne tid, så må staden yde sin herre det, som den er ham pligtig. Dermed skal våbenstilstanden og aftalen ikke være brudt. Hvis vi og vort rige til gengæld tilføjer den stad, der er sin herre behjælpelig i hans krig mod os og vort rige, nogen skade, skal aftalen og våbenstilstanden dermed heller ikke være brudt. Den stad, der vil være sin herre behjælpelig mod os og vort rige, skal meddele os det tre uger i forvejen i Vordingborg, og udsendingen skal have frit lejde frem og tilbage. <25> Fremdeles de, der har været disse stæders hjælpere, der er nævnt foran, i denne krig eller endnu er det, skal nyde godt af våbenstilstanden i vort rige Danmark og i Skåne ligesom de borgere, som hører hjemme i stæderne, og have fuld sikkerhed i løbet af denne våbenstilstand. Og alt det, som på begge sider er fremkommet som resultat af denne krig, skal på begge sider forblive i god beskyttelse og være i sikkerhed, så længe denne våbenstilstand varer. <26> Fremdeles skal vi og vore hjælpere på ingen måde tilføje de fornævnte stæder og deres hjælpere og alle købmænd, som er i den fornævnte hanse og vil være med i denne våbenstilstand, nogen skade i løbet af denne for nævnte våbenstilstand. Desuden skal man ikke afskatte nogen med urette i løbet af denne forskrevne våbenstilstand. <27> Fremdeles hvis vi eller vore overtræder eller ikke overholder disse artikler eller nogen artikel, der er indeholdt i denne våbenstilstand, skal vi eller vore inden tre måneder derefter genoprette det. Hvis vi eller vore ikke genopretter det, når vi bliver opfordret dertil af stæderne, så skal vi eller vort riges råd begive os til Prerow til møde med vor kære onkel, hertug Barnim af Stettin og fyrste af Rügen; og vi skal være villige til en mindelig eller en retslig afgørelse derom. Gør vi ikke det, så må samme vor kære onkel, hertug Barnim overholde det over for stæderne, som han med sine breve har beseglet. <28> Fremdeles vil vi med vort riges råd og med vore hjælpere i løbet af denne sikre aftale og våbenstilstand troligt overholde og lade overholde alle de artikler, der står skrevet her foran, uden nogen argelist over for de fornævnte stæder, den almindelige købmand i den tyske hanse og alle deres hjælpere. Det samme skal de uden argelist overholde over for os, vort rige og vore hjælpere til gengæld. Men når denne fred og våbenstilstand udløber, som foran skrevet står, så skal vi og vort rige, stæderne og den almindelige købmand i den fornævnte tyske hanse ikke være bundet af de foranskrevne artikler; og enhver af parterne skal og må være uhindret i sine rettigheder og i alle retssager. <29> Endvidere medtager vi i vor våbenstilstand den højbårne fyrste, vor kære herre Karl, det romerske riges kejser, de velbårne herrer Magnus og Håkon, hans søn, konger af rigerne Sverige og Norge, vore kære onkler, Erik, hertug af Sachsen, Barnim den ældre, hertug af Stettin, Bugislav, Barnim og Vartislav, brødre, hertuger af Stettin og fyrster af Rügen, Johan, biskop af Kammin, Valdemar og Henrik, hans søn, hertuger af Slesvig, Albrecht, hertug af Mecklenburg, og hans sønner, Johan, hans broder, hertug af Mecklenburg, og hans sønner, grev Adolf af Holsten, Hartvig Klenow og Detlev Godendorp, væbnere. Stæderne optager i deres våbenstilstand vor fornævnte herre kejseren, Magnus og Håkon, hans søn, konger af Sverige og Norge, vore onkler Barnim den ældre, hertug af Stettin, Bugislav, Barnim og Vartislav, brødre, hertuger af Stettin, Johan biskop af Kammin, Albrecht, hertug af Mecklenburg, og hans sønner, Johan, hans broder, hertug af Mecklenburg, og hans sønner, Valdemar og Henrik, hans søn, hertuger af Slesvig, Henrik og Klaus, brødre, grever af Holsten, grev Adolf af Holsten, grev Adolf af Schauenburg, Giselbert og hans søn, herrer af Brunkhorst. De herrer, der vil være med i denne våbenstilstand, skal særskilt garantere deres våbenstilstand mellem begge parter inden førstkommende vor Frues himmelfart . Kongen af Sverige og hans søn, skal garantere deres våbenstilstand i Skanør, hvis de vil. Hertug Albrecht af Mecklenburg og hans broder hertug Johan af Mecklenburg og deres sønner skal garantere deres våbenstilstand i Dammgarten, hvis de vil. Hertug Erik af Sachsen skal garantere sin våbenstilstand i Krummesse med Lübeckerne på stædernes vegne på samme vor kære Frues dag. Grev Adolf af Holsten skal garantere sin våbenstilstand, hvis han vil, med Lübeckerne på stædernes vegne i Kurau for sig og sine, bortset fra dem, som af forskrevne hertug Barnim, vor onkel, og hans råd er blevet dømt at være undtaget fra aftalen . Hertugerne af Slesvig, greverne Henrik og Klaus af Holsten, grev Adolf af Schauenburg og herrerne af Brunkhorst skal garantere deres våbenstilstand, hvis de vil, på Fyn. Alle andre herrer, der vil være med i denne våbenstilstand på begge sider, skal garantere deres våbenstilstand i Dammgarten inden fornævnte vor Frues dag. Hvis der er nogen af herrerne eller af stæderne, der ikke vil være indbefattet i denne våbenstilstand, skal man gøre det vitterligt inden førstkommende mikkelsdag. For at alle og hver enkelt af disse forskrevne artikler stadigt, fast og ubrydeligt skal blive overholdt, har følgende aflagt løfte for os, vort rige og for alle vore hjælpere, som vil være med i denne våbenstilstand, og aflægger med dette nærværende brev sammen med os på vore og vort riges og hjælperes vegne løfte til de samme stæder og deres hjælpere: de ærværdige mænd, fædre i Gud og herrer, herr Niels, ærkebiskop af Lund og Sveriges primas, herr Henrik, biskop af Roskilde, herr Povl, biskop af Århus, herr Mogens, biskop af Vendsyssel, Klaus af Limbæk, drost, Tue Galen, marsk, Fikke Moltke, gælker i Skåne, Valdemar Sappi, høvedsmand i Ribe, Ivar Nielsen, Esger Krog, høvedsmand i Randers, Erland Kalv, høvedsmand på Skanderborg, Peder Ivarsen, høvedsmand på Bygholm, Gunnar Jakobsen, høvedsmand på Kalø, Niels Esgersen, Niels Eriksen, Lydeke Skinkel, høvedsmand på Nyborg, Niels Tuesen, Lyder Gesow, Eler Porsfeld, Erik Barnumsen, høvedsmand på Korsør, Jens Ever, høvedsmand på Kalundborg, Erik Sjællandsfar, høvedsmand på Søborg, Otze Bydelsbak af Jungshoved, Peder Grubbe, Niels Knudsen, Oluf Bjørnsen, Uffe Pedersen, Kristian Kule, høvedsmand på Ålholm, Heine Kabolt, Mathias Ketelhot, Henning v. Osten, Mads Falster, Anders Nielsen, Niels Ågesen, Peder Stigsen, Åge Ingvarsen, riddere, Niels Eriksen af Linde, Peder Nielsen, høvedsmand på Vordingborg, Peder Eskilsen, Jens Ebbesen og Tyge Puder, væbnere, der er os kære og tro. Til yderligere vished og større vidnesbyrd om alt dette er vort, vore fornævnte bispers, ridderes og væbneres segl — som er vort riges råders segl — med vort fulde og sande vidende hængt under dette nærværende brev, der er givet og skrevet i Stralsund i året 1364 efter Guds byrd fredagen nærmest før St. Hans døberens dag, da han blev født.