forrige næste

Tekst efter Aa:

Wi Vicke Molteke gellekor to Schone Kerstan Kule houetman des slotes to Aleholm Ywer Nickelsson vnde Olaf Bornsson riddere bekennen openbare in dessem breue dat wi van vses heren weghene des koninges van Denemarken vnde sines rikes mit den steden by der see der Dudeschen henze hebben ghesproken vmme den tollen den men nicht vorhoghen schal mer holden in desser wise alse hir na steit ghescreuen ♦ Schepe de vmme land seghelen de scholen gheuen to tollen een iewelik schip x schillinge grote vnde viii grote vor schip vnde vor alle gud dat darinne is ♦ Vortmer honnich bottere spek talch vnde alle veth gud we dat van deme lande voret de ghift vor dat schippund to tollen een ore pennige vnde nicht meer na der stede segghent ♦ Dar segghe wi van vses heren des koninghes vnde sines rikes weghene iiii grote ♦ Vortmer vor ene thunnen vlesches x pennige schonesch ♦ Dar segge wi ti grote ♦ Vortmer vor de last haringhes .x. pennige lubesch ♦ Vortmer vor den deker ossenhude x pennige schonesch. ♦ Dar segge wi x pennige lubesch ♦ Vor den deker kohude v. pennige schonesch ♦ Dar segge wi v. lubesche pennige ♦ Vortmer vor de schimmese i artich ♦ Dar segge wi x denarios lubesch. ♦ Vortmer vor een perd ii artich ♦ Dar wandes i artich ♦ Dar segghe wie vor iewelke packe wandes se sy luttik ofte grot iiii grote; ♦ Vortmer vor de last soltes ii artich ♦ Vortmer we se gud uppe dat land voret vnde dat sulue dar wedder af vøret vnuorkoft de schal men haluen tollen gheuen. ♦ Vortmer wat gud men int land voret uppe waghenen ouer de Ammen schal iewelik waghen vor gud vnde vor waghen gheuen to tollen i artich vnde nicht mer ♦ Vortmer alle schotware vnde lude de sint vry ♦ Dar segge wi to v. lubesche denarios ♦ Vortmer alle gud dat uppet land nicht enkumpt edder van deme lande nicht gheschepet wert dat schal vry wesen. ♦ Dar segge wi van vses heren weghen vnde sines rikes to ♦ Were dat een bonk ghebroken worde in den schepen dat gud datmen up schepet vnde dat in den schepen blift schal haluen tollen gheuen. ♦ Dessen tollen dar de stede vnde wi ane up een dreghen hebben de schal dar by bliuen ♦ Mer den tollen dar de stede vnde wi ane entwe dreghen den ne gheue wi nicht ouer mer de dorluchtede Barnym hertoghe to Stetin vnde vorste van Rugen de heft sik des vnderdan vnde vnderwunden dat he mit vnseme heren deme koninge darumme spreken wil dat de tollen minret werde vnde maket dat he drechtlich sy vnde dar wille wi to helpen des besten des wi moghen ♦ In ene thuchnisse desser dinghe etc\

23 des slotes] mgl. Ab.

1 vor alle gud] allent Ab.

10 Dar] Ab, dat Aa.

11 wi] i Ab tilf. vor. i. perd.

17 schotware] -ware rett. fra -waghen Aa.

18 vry] i Ab tilf. van tollen.

28 drechtlich] t tilf. o.l. Aa.

Vi Fikke Moltke, gælker i Skåne, Kristian Kule, høvedsmand på slottet Ålholm, Ivar Nielsen og Oluf Bjørnsen, riddere, erklærer offentligt med dette brev, at vi på vor herre kongen af Danmarks og hans riges vegne har truffet aftale med søstæderne i den tyske hanse om tolden, som man ikke skal forhøje, men overholde, på den måde, som herefter står skrevet. Skibe, der sejler om landet , skal i told for hvert skib give 10 skilling grot og 8 groter for skib og for alle varer, som findes deri. Fremdeles den der udfører honning, smør, spæk, tælle og alle slags fedevarer fra landet, giver i told for et skippund en øre penninge og ikke mere efter stædernes forslag. Der siger vi på vor herre kongens og hans rigsråds vegne 4 groter . Fremdeles for en tønde kød 10 penninge skånsk. Der siger vi 2 groter. Fremdeles for en last sild 10 penninge lybsk. Fremdeles for 10 stykker oksehuder 10 penninge skånsk. Der siger vi 10 penninge lybsk. For 10 stykker kohuder 5 penninge skånsk. Der siger vi 5 lybske penninge. Fremdeles for en 'schimmese' en ørtug. Der siger vi 10 lybske penninge. Fremdeles for en hest 2 ørtug. Der siger vi 4 groter og for en arbejdshest 2 groter. Fremdeles for hver pakke klæde en ørtug. Der siger vi for hver pakke klæde, hvad enten den er lille eller stor, 4 groter. Fremdeles for en last salt 2 ørtug. Fremdeles skal den, der fører varer i land og udfører dem derfra igen usolgt, kun give halv told. Fremdeles for hvad varer, man fører ind i landet på vogne over Amme-renden , skal der af hver vogn for varer og for vogn gives en ørtug i told og ikke mere. Fremdeles alle varer og kræmmere de er fri. Dertil siger vi 5 lybske penninge. Fremdeles alle varer, som ikke kommer i land eller ikke udskibes fra land, skal være fri. Dertil siger vi på vor herres og hans riges vegne: hvis man tager hul på lasten på skibene, skal de varer, som man fører i land, og de som bliver på skibene, give halv told. Den told, som stæderne og vi er kommet overens om, den skal forblive uændret; men den told, som stæderne og vi ikke er enige om, den holder vi fast ved; men den høje Barnim, hertug af Stettin og fyrste af Rügen, har påtaget sig og indvilget i, at han vil forhandle med vor herre kongen om, at tolden bliver nedsat, og udvirke, at den er tålelig, og dertil vil vi hjælpe det bedste, vi kan. Til vidnesbyrd om disse ting o. s. v.