Til vore elskede sønner dekan, provst og skolemester ved kirken i Roskilde hilsen o. s. v.

Da vor forgænger i sin tid o. s. v. som i det ovenforstående, der er stilet til abbeden for klostret Battle N. Da nu Konrad af Bokelem, munk i Esrom kloster af cistercienserordenen i Roskilde stift, nærværende brevviser, i sin tid, således som han ydmygt har redegjort over for os, uden sin overordnedes tilladelse er gået bort fra nævnte kloster og efter at have aflagt sin nævnte ordens dragt har båret og bærer en verdensgejstligs dragt under sin omflakken i verden, og da fornævnte Konrad nu, som han forsikrer, ønsker at blive forsonet med Gud og med samme orden, bøjer vi os for hans fromme bønner og pålægger Eder, gode mænd, ved apostolisk brev, at I eller to eller en af Eder personligt eller ved en eller flere andre med vor myndighed sørger for, at samme forgængers foromtalte vilje, bestemmelser, pålæg og tilståelser ubrydeligt overholdes i forholdet til samme Konrad, idet I med kirkens straf og under tilsidesættelse af appel tvinger dem, der handler herimod, uanset alt det ovenstående, eller uanset om vore elskede sønner, samme klosters abbed og menige konvent eller hvilke som helst andre, i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af samme sæde, at de ikke kan bandlyses, suspenderes eller lægges under interdikt ved apostolisk brev, som ikke fuldt ud og udtrykkeligt og ord til andet omtaler den bevilling. Givet i Avignon den 11. august i vort andet pontifikatsår.