Tekst efter Aa:
Dilecto filio Erico electo Otthoniensi salutem etcetera. ♦ Suscepti cura regiminis cor nostrum continua pulsat instancia/ ut solicitudinis debitum ad quod uniuersis orbis ecclesiis nos apostolice seruitutis necessitas obligat earum singulis/ prout nobis ex alto conceditur/ exoluamus in eo potissime ut illarum regimina que propriis sunt destitut<e> pastoribus personis talibus committantur per quarum solertiam circumspectam et solertem circumspectionem ecclesie ipse in spiritualibus et temporalibus ualeant adaugeri ♦ Nuper siquidem ecclesia Otthoniensi ordinis sancti Benedicti ex eo uacante quod uenerabilis frater noster Nicolaus episcopus olim Otthoniensis regimini eiusdem ecclesie. cui tunc preerat per dilectum filium Geuardum de Vechten monachum eiusdem ecclesie procuratorem suum ad hoc ab eodem Nicolao/ sufficiens et speciale mandatum habentem in manibus dilecti filii nostri Guillelmi tituli sancti Laurencii in Lucina presbiteri cardinalis/ apud sedem apostolicam ex certis causis racionabilibus sponte cessit dictusque Guillelmus cardinalis cessionem huiusmodi ex speciali concessione/ nostra/ super hoc sibi facta oraculo uiue uocis apud eandem sedem admiserit/ nos attendentes quod de prouisione/ dicte ecclesie nullus preter nos hac uice se intromittere potuerit neque potest pro eo quod nos diu ante cessionem huiusmodi/ prouisiones omnium ecclesiarum tunc apud dictam sedem quocunque modo uacancium et uacaturarum in antea apud eam/ ordinacioni et disposicioni nostre/ reseruantes decreuimus extunc irritum et inane si secus/ super hiis per quoscunque quauis auctoritate scienter uel ignoranter contingeret attemptari/ ac ad prouisionem ipsius ecclesie celerem et felicem ne longe uacacionis exponeretur incommodis/ paternis et solicitis studiis intendentes post deliberacionem quam de preficiendo eidem ecclesie personam utilem et eciam fructuosam cum fratribus nostris habuimus diligentem demum ad te abbatem monasterii Omniumsanctorum dicti ordinis Lundensis diocesis consideratis grandium uirtutum meritis quibus personam tuam altissimus insigniuit et quod tu prefatam ecclesiam Otthoniensem scies/ et poteris auctore domino salubriter regere et feliciter gubernare/ direximus oculos nostre mentis ♦ Quibus omnibus debita meditacione pensatis de persona tua eidem ecclesie de dictorum fratrum consilio/ auctoritate apostolica prouidemus teque illi preficimus in episcopum et pastorem curam et administracionem ipsius ecclesie in spiritualibus et temporalibus plenarie tibi committendo/ in illo qui dat gracias et largitur premia confidentes/ quod dextera domini tibi assistente propicia prefata ecclesia per tue circumspectionis industriam prospere dirigetur et salubria dante domino suscipiet incrementa. ♦ Quocirca discrecioni tue per apostolica scripta mandamus. quatinus impositum tibi onus a domino deuote suscipiens curam et administracionem predictas/ sic salubriter geras et solicite prosequaris quod prefata ecclesia administratori studioso gaudeat se commissam tuque proinde premium eterne retribucionis acquiras/ ac nostram et dicte sedis graciam et benedictionem uberius consequi merearis ♦ Datum Auinione nonas octobris anno secundo.
17 destitut<e>] destituta Aa.
13: cf. 3. rk. VI nr. 175.
Til vor elskede søn Erik, udvalgt biskop af Odense, hilsen o. s. v. Bestridelsen af det lederhverv, vi har påtaget os, fylder hele vort hjerte med en vedvarende iver efter at drage skyldig omsorg — hvortil vi ifølge den apostoliske tjenergerning er forpligtet over for alle jordens kirker — for hver enkelt af dem, således som det tilstås os af Gud i det Høje, og særligt hvad det angår, at ledelsen af de kirker, som er berøvet deres egne hyrder, må blive betroet til sådanne personer, så at de i åndelige og timelige anliggender kan forøges ved disses indsigtsfulde kløgt og kløgtige indsigt. Da nu kirken i Odense af St, Benedikts orden for nylig blev ledig, fordi vor ærværdige broder Niels, fordum biskop af Odense, ved sin befuldmægtigede, vor elskede søn Gebhard v. Vechten, munk i samme kirke, der havde fyldestgørende og særligt pålæg herom fra samme Niels, af særlige og gyldige grunde og af egen drift ved det apostoliske sæde gav afkald på ledelsen af samme kirke, som han da forestod, over for vor elskede søn Guillelmus, kardinalpræst med titlen S. Lorenzo in Lucina, og til hans hånd, og nævnte kardinal Guillelmus ifølge vor særlige tilladelse, der mundtligt var givet ham derom ved samme sæde, godkendte dette afkald, og da vi har betænkt, at ingen uden os denne gang har kunnet eller kan befatte sig med provisionen af nævnte kirke, fordi vi længe før dette afkald reserverede provisionerne af alle kirker, der da på enhver måde var ledige ved nævnte sæde eller i fremtiden vilde blive ledige ved det, for vor rådighed og bestemmelse og erklærede det fra da af ugyldigt og magtesløst, om nogen med nogen som helst myndighed med eller uden viden herom skulde forsøge at handle anderledes i denne sag, og da vi desuden med faderlig og omsorgsfuld iver har lagt vægt på en hurtig og lykkelig provision af denne kirke, for at den ikke skulde udsættes for en lang ledigheds ubehageligheder, har vi efter den omhyggelige overvejelse, som vi har haft med vore brødre om at sætte en både nyttig og frugtbringende person i spidsen for samme kirke, omsider rettet vor opmærksomhed mod Dig, abbed i Allehelgens kloster af nævnte orden i Lunds stift, og overvejet de storslåede dyder og fortjenester, hvormed den højeste har prydet Din person, og betænkt, at Du med Guds hjælp vil have indsigt og evne til på helsebringende vis at lede og lykkeligt styre fornævnte kirke i Odense. Efter at vi med tilbørlig eftertanke har overvejet alt dette, giver vi på nævnte brødres råd og med apostolisk myndighed Din person samme kirke ved provision og sætter Dig i spidsen for den som biskop og hyrde, idet vi helt og fuldt betror Dig omsorgen for og forvaltningen af denne kirke i åndelige og timelige anliggender, og idet vi med ham, som uddeler nådesbevisninger og belønninger, stoler på, at fornævnte kirke — når Guds nådige højre hånd står Dig bi — vil blive lykkeligt ledet ved Din indsigtsfulde flid og med Guds hjælp opnå en helsebringende tilvækst. Derfor pålægger vi Dig, gode broder, ved vort apostoliske brev, at Du, idet Du fromt påtager Dig den byrde, der er pålagt Dig af Gud, på helsebringende måde udfører og omhyggeligt giver Dig af med fornævnte omsorg og styre, således at fornævnte kirke kan glæde sig over at være betroet en ivrig forvalter, og således at Du derved kan erhverve Dig evig gengældelses løn og til overmål gøre Dig fortjent til at opnå vor og nævnte sædes nåde og velsignelse. Givet i Avignon den 7. oktober i vort andet pontifikatsår.