© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Lüb.UB:
Salutacione amicabili premissa. ♦ Uos consules uniuersi ciuitatis Lubeke. ♦ Uestram honestatem, intime quam ualeo, deprecor per presentes, quatenus dominum Benedictum de Aneuelde, militem, consiliarium regis Dacie, dignemini uerbis et peticionibus uestris expedire, qui michi pro quadam summa pecuni<e> fidefragus exstitit, super qua tamen michi suam patentem litteram erogauit. ♦ Alias ipsum, si monicionibus non wlt acquiescere uestris, licet inuite *monere uolo nunc prout ex<t>unc, quod incongruum, si uir probus esset, quod tamen non est, suo uideretur honori. ♦ Scripta domini Rauonis Barnekowe sub sigillo, proprio non presente. ♦ Responsum peto michi, quantocius poteritis, litteratorie reformari. ♦
Ex parte domini Eghardi Bybowe, militis.
17 pecuni<e>] pecunia A, rettet således Lüb.UB.
19 *monere] ipsum monere A.
19 ex<t>unc] exnune A, rettet således Lüb.UB.
23 Bybowe] Bylowe Lüb.UB. III l.l., men rettet til Bybowe i IV s. 926.
Med venlig hilsen tilforn. Alle I rådmænd i staden Lübeck. Jeg beder Eder, agtværdige mænd, med dette brev, så indstændigt jeg kan, om, at I vil værdiges med Eders ord og henstillinger at påvirke herr Benedikt v. Ahlefeld, Danmarks konges råd, som har vist sig at være løftebryder mod mig med hensyn til en sum penge, skønt han dog har givet mig sit åbne brev herom. I modsat fald vil jeg, hvis han ikke vil efterkomme Eders påmindelser, nu som derefter — omend mod min vilje — påminde ham om, at dette ikke syntes at være i overensstemmelse med hans ære, hvis han var en retskaffen mand, hvad han dog ikke er. Skrevet under herr Raven Barnekows segl, da mit eget ikke var for hånden. Jeg beder om, at I så hurtigt som muligt skriftligt underretter mig om Eders svar.
På ridderen herr Eggert Bibows vegne.
Brevet må være udstedt før 1368. 20. februar, da Benedikt v. Ahlefeld tiltræder forbundet mod kong Valdemar, Hanserecesse I nr. 441, og er rimeligvis fra 1364, da han under Valdemars bortrejse fører titlen consiliarius, cf. nr. 73 § 9 og nr. 116.