Tekst efter A:
Wy Woldemar von der gots gnade koning der Denen Wenden vnd der Gothen/ gruten alle vnse leuen vnd getruwen houetlude/ ammethlude/ voyde/ ryttere vnd knechtes ♦ Weten schole gy/ dat wy vsen leuen swager hertogen Albrechte van Mechlenburg/ veleget hebben vnd yn disen briue velegen/ twischen hir vnd paschen nehest tho kumend/ mit hundirt perden/ wor he kumt tho Iutlande/ vor allen den ghenen/ dy durch vsen willen/ dun vnde laten willen/ vnde vnse gebot horen willen ♦ Darumbe bede wy vnd willen ernstlichen/ dat gy ene vnd dy sinen eren vnd vorderen/ vnd nicht en hinderen\ wente wy eme vor allen schaden staan/ dy eme vnd den synen van vns odir van vnsen vndirtanen/ bynnen diser vorbenompden thiit in dem lande tho Iutlande tho komen mach/ ♦ Geuen tho Wurdingburg nach gots gebord drytinhundirt iare an deme vifvndesustiges iare/ an vnser frouwen auende lichtmysse vnder vnsem secret.
Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes, Venders og Goters konge, hilser alle vore kære og tro høvedsmænd, embedsmænd, fogeder, riddere og væbnere. I skal vide, at vi har givet og med dette brev giver lejde til vor kære svoger, hertug Albrecht af Mecklenburg, indtil førstkommende påske med hundrede heste, hvorhen han kommer i Jylland, i forholdet til alle, der vil gøre og undlade at gøre noget for vor skyld og vil høre vort bud. Derfor befaler vi og er det vor bestemte vilje, at I ærer og hjælper og ikke hindrer ham og hans mænd, eftersom vi indestår over for ham for al skade, som måtte ramme ham og hans mænd i landet Jylland fra vor eller fra vore undersåtters side i løbet af dette fonævnte tidsrum. Givet i Vordingborg i året 1365 efter Guds byrd aftenen før vor frues kyndelmisse under vort sekret.