Til vor ærværdige broder (Gerhard), biskop af Verden, hilsen o. s. v. Vi anser det for sømmeligt og passende, at det apostoliske sæde viser sig nådigt over for dem, hvem deres egne dyders fortjenester rosværdigt anbefaler dertil. Da vi i sin tid reserverede alle kanonikater og præbender og alle øvrige kirkelige beneficier, der da var ledige ved det apostoliske sæde eller i fremtiden vilde blive ledige, for vor overdragelse og rådighed, erklærede vi det fra da af ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom skulde forsøge at handle anderledes i denne sag. Da nu senere det kanonikat og den præbende ved kirken i Bremen, som vor elskede søn Kristian af Delmenhorst, fordum kannik ved denne kirke, da sad inde med, er blevet ledige og vides for tiden at være ledige ved det apostoliske sæde, fordi denne Kristian gennem vor elskede søn Johan v. Hoya, også kaldet Lankenow, gejstlig i Minden stift og nævnte Kristians stedfortrædende befuldmægtigede med særlig fuldmagt hertil af vor elskede søn Otto v. Lessen, kannik ved kirken i Biicken i Bremen stift, som var nævnte Kristians særlige hertil indsatte befuldmægtigede, af egen drift ved samme sæde frit har opladt samme i hænderne på vor kære søn Guillelmus, kardinalpræst med titlen S. Lorenzo in Lucina, hvilket afkald ved samme kardinal efter vor sær lige befaling herom, meddelt ham mundtligt, er blevet godkendt af samme sæde, og da ingen uden vi denne gang har kunnet eller kan træffe bestemmelse om dem, idet ovennævnte reservation og afgørelse lægger sig hindrende i vejen, ønsker vi i betragtning af, at vor eleskede søn Johan, søn af vor elskede søn den velbyrdige mand Gerhard, greve af Hoya, og evig vikar ved St. Katerines alter i sognekirken i Hoya i Bremen stift, er os mangfoldigt anbefalet for sin retskaffenheds og sine dyders fortjenester, at han, efter hvad han forsikrer, i tredje grad er beslægtet N med vor såre kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge, og at han er født nær staden Bremen omkring to mil derfra, at omfatte ham med nådig gunst, hvorfor vi med apostolisk brev pålægger Dig, vor broder, at Du, hvis Du efter omhyggelig prøvelse finder nævnte Johan egnet hertil — hvorom vi bebyrder Din samvittighed — med vor myndighed skal sørge for at overdrage og anvise samme Johan nævnte således ledige kanonikat og præbende, hvis frugter, afgifter og indkomster ifølge almindelig vurdering — således som han forsikrer — ikke overskrider en årlig værdi af 32 guldfloriner, med fuld kanonisk ret og alle rettigheder og tilbehør. Du skal personligt eller ved en eller flere andre med samme myndighed indføre samme Johan eller hans befuldmægtigede i hans navn i faktisk besiddelse af fornævnte kanonikat og præbende og deres omtalte rettigheder og tilbehør (— — —) N, uanset (— — —) N eller uanset, at nævnte Johan sidder inde med et evigt vikardømme ved nævnte St. Katerines alter. Men så snart han i kraft af dette brev er kommet i ukæret besiddelse af nævnte kanonikat og præbende, er det vor vilje, at han fuldt ud, således som han også af egen drift har tilbudt det, skal afstå fornævnte vikardømme, som han, som ovenfor anført, sidder inde med, og som vi fra da af erklærer ledigt, og ydermere erklærer vi det, hvad det også er, ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom hidtil muligvis har forsøgt eller i fremtiden skulde forsøge at handle anderledes i denne sag. Givet i Avignon den 7. marts i vort tredie pontifikatsår.