Pave Urban 5. meddeler Pribislav Witte, som er kannik i Kammin og 22 år, at han efter en ansøgning af kong Valdemar 4. Atterdag 'pro te dilecto familiari suo' og ligeledes efter ansøgning af biskop Johan og kapitlet i Kammin giver ham ventebrev på en af de store præbender ved kirken i Kammin mod annullering af et ældre paveligt ventebrev på et gejstligt beneficium ved kirken i Stettin, da dette har ført til en proces.
Cf. supplik <14> i nr. 40. I Reg.Aven, l.l. findes tillige det tilsvarende indførelsesbrev efter den gængse formel og stilet til provsten i Kolberg og til dekanerne i Stettin og ved St. Agricol i Avignon.