© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Notandum quod anno domini. m.ccco. lxo. quinto. feria quarta infra octauas ascensionis domini. nuncii consulares ciuitatum. in Lubeke congregati: uidelicet de Lubeke domini Iacobus Pleskowe Iohannes Perzevale Hermannus Wychkede Bertramus Vorat Iohannes Pleskowe Zeghebodo Cryspin. et Bernardus Oldenborgh\ de Rozstoch domini Arnoldus Cropelyn et Lambertus Wittes de Sundis domini Godfridus Ghysonis et Bertramus Wulflam cum ambassatoribus et consiliariis domini regis Dacie uidelicet dominis Vickone Molteke et Petro Munk militibus illic missis per ipsum regem. presente domino episcopo Lubicensi de concordia et composicione inter dictum regem et ciuitates ordinanda tractauerunt in hunc modum.
<1> Primo quod dicti consules postulauerunt a rege predicto sibi confirmari et ratificari omnes articulos in litteris treugarum comprehensos. quibus eciam aliquos articulos addiderunt uidelicet istos in forma subsequenti. ♦ Wy willen och (etcetera = nr. 251).
<2> Post istos articulos traditos. eciam petiuerunt ut fieret ipsis informacio qui et quanti sint excessus qui attingunt penam. xl. marcarum prout continetur in litteris treugarum.
<3> Super hiis articulis et aliis in littera treugarum comprehensis dicti ambassatores deliberati responderunt. admittendo singulos articulos excep tis hiis qui sequntur. ♦ Primo de bonis mercatorum. secundo de bonis naufragis tercio de moneta. 4o de extraneis iacentibus in wittis. 5to de inscisione pannorum tam laneorum quam lineorum. 6to de curribus et nauibus dictis schuten piscatorum ♦ Hos articulos noluerunt consentire. se<d> retraxerunt se ad deliberacionem regis asserentes se omnino presumere de regis bona uoluntate et super illo determinauerunt se concorditer ex utraque parte. ad diem placitorum seruandum cum rege super insula Akerneez die octauo natiuitatis beati Iohannis baptiste.
<4> Dicti eciam ambassatores tradiderunt. prenominatis consulibus. hos articulos subsequentes super quibus deliberati. in proximo termino in Akernes obseruando respondebunt.
Primus articulus est quod ipsi prescripti domini ciuitatenses et eorum omnes familie omni iure quod in diebus domini Erici regis Danorum/ patrui domini regis Woldemari pronunc in Dacia existentis/ et in diebus domini Erici patris ipsius prenominati Erici et omnium predecessorum suorum ubilibet in regno Dacie libere <coutebantur> contentantur. et ipsi domini et ciues similiter faciant domino regi.
Secundo quod si aliqua ciuitas se ab ista concordia et treuga. uellet abstrahere que pronunc est in hansa. relique ciuitates eam. nec pecunia nec bonis aliis. nec hominibus nec quouismodo contra dictum dominum regem deberent confortare.
Tercio quod omnis excessus qui perpetratur in Dacia de ciuitatensibus debet in Dacia terminari et denuo ad Almaniam non redire et similiter omnis excessus qui perpetratur in ciuitatibus <de> Dacis: in ciuitatibus finiri et emendari debet et ad Daciam non redire.
<5> Quibus omnibus pertractatis ut prescribitur dicti consules terminum placitorum ipso die corporis Christi in Sundis obseruandum ciuitatibus quarum interest prefixerunt. quem terminum domini consules Sundenses ciuitatibus ultra Swinam et circa se iacentibus intimabunt ut illic ueniant uel aliis ciuitatibus uices suas committant.
18 Munk] rettet fra Munkesson.
26 sint] rettet fra essent.
4 se<d>] se A.
9, 18 og 22] i mrg. tilf. med arabertal henholdsvis 3, 4 og 5.
9 hos] rettet fra aliquos.
15 ipsius] rettet fra eius.
16 <coutebantur>] mgl. A.
23 Almaniam) rettet fra Dac.
24 <de>] rettet i Hanserec. og Dipl.Svec. til de fra in i A.
Det skal bemærkes, at i det Herrens år 1365 onsdagen i ugen efter Kristi himmelfartsdag forsamledes i Lübeck de herrer rådsudsendinge fra stæderne, nemlig fra Lübeck de herrer Jakob Pleskow, Johan Pertzeval, Herman Wickede, Bertram Vorrad, Johan Pleskow, Segebod Crispin, Bernhard Oldenborg, fra Rostock de herrer Arnold Kröpelin og Lambert Witte, fra Stralsund de herrer Godeke Giese og Bertram Wulflam, med herr kongen af Danmarks gesandter og råder, nemlig de herrer Fikke Moltke og Peder Munk, der var sendt derhen af denne konge, og forhandlede i nærværelse af den herre biskop af Lübeck på denne måde om den overenskomst og det forlig, der skal indgås mellem nævnte konge og stæderne:
<1> For det første, at nævnte rådmænd forlangte af fornævnte konge, at alle artikler, der var optaget i våbenstilstandsbrevet , skulde stadfæstes og ratificeres af ham; og de føjede nogle artikler til disse, nemlig disse i eflterfølgende formulering: Vi vil også (o. s. v. = nr. 251).
<2> Efter at disse artikler var overgivet, bad de ligeledes om, at der måtte gives dem oplysning om, hvilke og hvor store de forseelser skal være, som falder ind under fyrremarkbøden, således som det indeholdes i våbenstilstandsbrevet.
<3> Angående disse artikler og andre, der er optaget i våbenstilstandsbrevet, svarede nævnte gesandter efter at have haft rådslagning herom, at de godkendte de enkelte artikler med undtagelse af disse, som følger: For det første om købmændenes gods, for det andet om skibbrudent gods, for det tredie om mønten, for det fjerde om fremmede, der ligger på feddene, for det femte om udskæring af såvel uldent som linned tøj, for det sjette om fiskernes vogne og om skibene, kaldet 'schuten'. Disse artikler vilde de ikke samtykke i, men de henskød dem til kongens overvejelse, idet de forsikrede, at de aldeles stolede på kongens gode vilje; og i den anledning besluttede begge parter endrægtigt at mødes til forhandlinger med kongen på øen Agersnæs på ottendedagen efter St. Hans dag.
<4> Nævnte gesandter overgav ligeledes disse efterfølgende artikler til fornævnte rådmænd, som de efter rådslagning skal svare på til næste møde, der skal holdes på Agersnæs.
Den første artikel er, at disse ovenanførte herrer fra stæderne og alle deres undergivne skal give sig tilfredse med alle de rettigheder, som de frit nød overalt i riget Danmark i herr Eriks dage, de Danskes konge og farbroder til herr kong Valdemar, der nu er i Danmark, og i herr Eriks dage, fader til denne fornævnte Erik, og i alle deres forgængeres dage; og disse herrer og borgere skal forholde sig på samme måde over for den herre kongen .
For det andet, at hvis en stad, som nu er i hanseforbundet, vil unddrage sig fra denne overenskomst og våbenstilstand, skal de øvrige stæder hverken støtte den med penge eller andet gods eller mænd eller på anden måde mod nævnte herre konge.
For det tredie, at enhver forseelse, som begås i Danmark af borgere fra stæderne, ska: afgøres endeligt i Danmark og ikke genopstå i Tyskland; og på samme måde skal enhver forseelse, som begås af Danskere, afgøres endeligt og bødes i stæderne og ikke genopstå i Danmark.
<5> Efter at alt dette som fornævnt var forhandlet, fastsatte nævnte råd mænd selve Kristi legemsdag som termin for en hansedag i Stralsund, at overholde for de stæder, hvem det vedkommer, og denne termin vil de herrer rådmænd i Stralsund underrette stæderne hinsides Swine og de deromkring liggende stæder om, for at de skal komme did eller give andre stæder fuldmagt i deres sted.