Det skal bemærkes, at i det Herrens år 1365 onsdagen i ugen efter Kristi himmelfartsdag forsamledes i Lübeck de herrer rådsudsendinge fra stæderne, nemlig fra Lübeck de herrer Jakob Pleskow, Johan Pertzeval, Herman Wickede, Bertram Vorrad, Johan Pleskow, Segebod Crispin, Bernhard Oldenborg, fra Rostock de herrer Arnold Kröpelin og Lambert Witte, fra Stralsund de herrer Godeke Giese og Bertram Wulflam, med herr kongen af Danmarks gesandter og råder, nemlig de herrer Fikke Moltke og Peder Munk, der var sendt derhen af denne konge, og forhandlede i nærværelse af den herre biskop af Lübeck på denne måde om den overenskomst og det forlig, der skal indgås mellem nævnte konge og stæderne:

<1> For det første, at nævnte rådmænd forlangte af fornævnte konge, at alle artikler, der var optaget i våbenstilstandsbrevet N, skulde stadfæstes og ratificeres af ham; og de føjede nogle artikler til disse, nemlig disse i eflterfølgende formulering: Vi vil også (o. s. v. = nr. 251).

<2> Efter at disse artikler var overgivet, bad de ligeledes om, at der måtte gives dem oplysning om, hvilke og hvor store de forseelser skal være, som falder ind under fyrremarkbøden, således som det indeholdes i våbenstilstandsbrevet.

<3> Angående disse artikler og andre, der er optaget i våbenstilstandsbrevet, svarede nævnte gesandter efter at have haft rådslagning herom, at de godkendte de enkelte artikler med undtagelse af disse, som følger: For det første om købmændenes gods, for det andet om skibbrudent gods, for det tredie om mønten, for det fjerde om fremmede, der ligger på feddene, for det femte om udskæring af såvel uldent som linned tøj, for det sjette om fiskernes vogne og om skibene, kaldet 'schuten'. Disse artikler vilde de ikke samtykke i, men de henskød dem til kongens overvejelse, idet de forsikrede, at de aldeles stolede på kongens gode vilje; og i den anledning besluttede begge parter endrægtigt at mødes til forhandlinger med kongen på øen Agersnæs på ottendedagen efter St. Hans dag.

<4> Nævnte gesandter overgav ligeledes disse efterfølgende artikler til fornævnte rådmænd, som de efter rådslagning skal svare på til næste møde, der skal holdes på Agersnæs.

Den første artikel er, at disse ovenanførte herrer fra stæderne og alle deres undergivne skal give sig tilfredse med alle de rettigheder, som de frit nød overalt i riget Danmark i herr Eriks dage, de Danskes konge og farbroder til herr kong Valdemar, der nu er i Danmark, og i herr Eriks dage, fader til denne fornævnte Erik, og i alle deres forgængeres dage; og disse herrer og borgere skal forholde sig på samme måde over for den herre kongen N.

For det andet, at hvis en stad, som nu er i hanseforbundet, vil unddrage sig fra denne overenskomst og våbenstilstand, skal de øvrige stæder hverken støtte den med penge eller andet gods eller mænd eller på anden måde mod nævnte herre konge.

For det tredie, at enhver forseelse, som begås i Danmark af borgere fra stæderne, ska: afgøres endeligt i Danmark og ikke genopstå i Tyskland; og på samme måde skal enhver forseelse, som begås af Danskere, afgøres endeligt og bødes i stæderne og ikke genopstå i Danmark.

<5> Efter at alt dette som fornævnt var forhandlet, fastsatte nævnte råd mænd selve Kristi legemsdag N som termin for en hansedag i Stralsund, at overholde for de stæder, hvem det vedkommer, og denne termin vil de herrer rådmænd i Stralsund underrette stæderne hinsides Swine og de deromkring liggende stæder om, for at de skal komme did eller give andre stæder fuldmagt i deres sted.