Tekst efter A:
Wy Hinrik vnde Clawes brudere van der gnade gots greuen tho Holsten vnde tho Stormeren. ♦ Wy enbeden heil an gode/ alle den ghenen de dessen breff horen edder seen/ vnde důn witlich vnde betůghen openbare; dat wy vns mit deme hochgeborn vorsten koning Woldemar tho Dennemarken vnsem leuen ome voreneghet hebben/ ener gantzen steden/ ewighen frůntscap/ vnde sone/ tho holdende ewigliken/ trůweliken/ vnthobroken/ sinder allerleye argelist vnde hulpe rede/ de desser sone tho scaden komen moghen/ vnde desse sone by namen nicht up tho sekgende deme koninge vnde deme rike tho Dennemarken/ in der wiis/ als hir na screuen steit/ <1> Tho dem irsten sculle wy vnde de vnsen den koning tho Dennemarken vnde sine man/ vnde sine denere vnde alle de sinen nicht hinderen/ in sinen sloten/in sinem erue/ in sinem lande/ vnde in sinen panden/ wor see in deme rike tho Dennemarken vnde in deme lande tho Holsten beleghen sin/ mit rade/ mit dade/ edder mit iengherleye hulpe/ de een vnde deme rike tho Dennemarken scaden moghen/ <2> Vortmer vmme dat/ dat gebroken is bynnen der sone de tho Fenokalf belouet wart dat scal staan tho twen vnser manne vnde tho twen des koninges tho Dennemarken mannen/ ♦ Van vnser weghen scullen wesen de erbaren lůde her Niclawes van deme Krummendike/ Meseke geheten is/ ridder/ vnde Syuart Dosenrode vnde van des koninges tho Dennemarken weghen scullen wesen de erbaren riddere her Niclawes van deme Leembeke des rikes droste/ vnde her Woldemar Zappi/ ♦ Desse vorbenomden vere/ scullen dat entscheden mit mynne edder mit rechte upp sente Micheles dach/ de nů neghest tho komende is/ in der stad tho Odensee/ ♦ Kunden desse vere des endrachliken nicht entscheden/ so scullen see kesen enen ouerman/ by eren eden/ mit welken twen de ouerman tho vald/ dar scal id by bliuen/ ♦ Dat scal man io entscheden/ upp der suluen stede/ vnde upp de suluen thiid/ ♦ Were ock/ dat desser verer ienich van nootwerue/ dar nicht komen kunde/ so scal me enen anderen bedderuen man setten in de suluen stede/ de dat entschede in der suluen stede vnde upp der suluen thiit/ ♦ Wes de vere endrachtich werden/ edder de ouerman/ wes see kůndigen vor mynne edder vor recht/ dat scullen de ghenne holden/ de dat bebreuet edder belouet hebben/ vnde dar staat desse na bescreuene louere nicht vore/ ♦ <3> Vortmer vmme alle de breue/ de wy deme koninge tho Dennemarken geuen hebben/ de scullen bliuen by erer vollen macht/ ♦ Wes dar brock ane worden is/ dat scal staan tho den veren/ edder tho deme ouermanne/ mit welken twen de ouerman tho volt/ dar scal id by bliuen/ ♦ De scullen dat entscheden in der suluen stede vnde upp der suluen thiit/ als hir vore screuen steit/ ♦ Wes de vere endrachtich werden eddir de ouerman/ wes see kůndighen vor mynne edder vor recht/ dat scullen de ghenne holden/ de dat bebreuet edder belouet hebben/ vnde dar staat desse na bescreuene louere io nicht vore; <4> Vortmer hebben vnse man edder vnse denerre/ mit des koningis tho Dennemarken mannen edder deneren an beiden siden schelinge/ tweidracht/ edder veyde een teghen den anderen/ de scullen sick nicht rouen/ bernen edder vaen vndirtwischen/ eddir nynerleye stucke důn/ teghen dat land recht/ men een scal den anderen veiden upp sin recht\ <5> Vortmer hebben des koningis tho Dennemarken man vnde denere gůt in vnsen landen edder in vnsen panden ane in vnsen panden tho Fyne vnde in den ølanden de dar tho beleghen sint/ des sculle wy vnde willet een gůnnen/ dat see dat winnen mit rechte dar see recht tho hebben vnde see scullen vns dar aff don also vele/ als in deme lande een recht is/ vns edder den vnsen <6> Vortmer were dat de koning tho Dennemarken eddir de sine bůten dessen vorscreuen landen denen wolden/ herren edder anderen lůden/ nemen see dar scaden edder vromen/ dar sculle wy see nicht vmme schildighen/ vnde desse sone scal dar nicht mede broken werden/ vnde wy scullen io vrede holden in dessen vorscreuenen landen/ <7> Vortmer were dat vnse man eddir denere breken wolden desse stůcke/ de hir vor screuen staan teghen dat land recht/ dar sculle wy eddir de vnsen vnde vnse louere de hir na screuen staat tho beholpen wesen/ dat see dat wedder důn/ bynnen den negesten vere weken dar na wanne wy vnde see dar vmme gemanet werden/ ♦ Were ock dat de koning tho Dennemarken vnde sine medelouere vnser vnde der vnsen hůlpe vorder bedroften upp de ghenne de sine man vnde sine denere sint/ de dessen vorbenomden stucke vorbreken/ vnde vns eddir de vnsen dar tho esscheden/ so sculle wy eddir de vnsen een beholpen wesen ock bynnen vere weken dar na mit alle vnser vnde der vnsen macht/ upp de ghenne de dat vorbroken hebben/ <8> Vortmer were dat wy eddir de vnse deme koning van Sweden edder van Norweghen wolden beholpen wesen/ bůten deme ryke tho Dennemarken vnde bůten deme lande tho Holsten/ de køre scal tho vns staan/ dar scal desse vorscreuene sone vnuorbroken mede wesen/ <9> Were ock dat wy eddir de vnse dat hws tho Wartperghe in vnser were hadden/ edder vns na desser thiit worde/ dat sculle wy also vort van steden an/ van vns antworden sunder iengherleye argelist/ wanne vns dat irst tho enboden werd ♦ Dit sint de herren de de koning van Dennemarken vordeghedinghet vnde an sine sone nymt/ ♦ Tho dem irsten herthoghen Iohanne van Sassen/ biscop tho Kamyn/ herthoghen Erike van Sassen/ herthoghen Barnym van Stetyn den elderen/ herthoghen Bugzslaue/ herthogen Barnym/ herthogen Wartzslaue van Stetyn de iůngeren/ hertoghen Alberte van Mekelenborgh vnde sine kindere/ greuen Alue van Holsten/ greuen Gherde vnde greuen Iohanne van der Hoye/ greuen Hinrik vnde greuen Ernste van Glychen/ ♦ Welk desser vorbenomden herren desse sone hebben wil de scal see suluen vorwissen/ ♦ Alle desse stucke in der wis als hir vorscreuen is loue wy Hinrik vnde Clawes brudere greuen tho Holsten vorbenomet/ mit dessen erbarn lůden vnsen medeloueren vnde see mit vns als Gotscalk Wiltpergh/ Clawes van deme Krummendike Meseke gheheten is/ Iwan van dem Krummendike gheheten Engel/ Borgchard van Itzsehude/ Iohan van Sestede/ Iohan van Siggem/ Otto Lembeke riddere/ Ludeke Schinkil Bredehals geheten/ Hinrik Glůsingh/ Wulf Pokwischy Syuard Dosenrode/ Borgkard Krummendik/ Iwan Krummendik Stauirby geheten/ Hartwich Portzfelt/ Detlef Walstorp/ Wulf Rickstorp/ Otto Reymersvn van Sestede/ Otto Rantzsow/ Eghard Krummendik/ Eler Ranzsow geheten Scloyf/ Emeke Reuentlo/ grote Albrecht van der Wisch/ Marquard van der Wisch/ Arned van der Wisch/ grote Wischman/ Gherd van der Herberghe/ Erik Krummendik/ Clawes Krummendik/ Hartwich Schinkil van Hesel/ Hartwich van deme Knope/ Wulf Sestede/ Emeke Lembeke/ Tymmo Lembeke/ Iohan Schinkil van Ramstorp/ Knut Laurensøn/ Nisse Truwelsøn\ starke Marquard van Sestede/ Otto van Sestede brudere/ Iohan Vood/ Iohan Rennow Kurleuitz gheheten/ Marquard Rennow Groper geheten/ Eghard Wůnsulete geheten Hund/ Gherd Hwskummer/ Hartwich van der Wisch/ Henneke Krummendike Wittenkop geheten/ Kretheke Buchwolde/ Clawes Rennow/ Kristofer van den Borstalle knechte/ mit ener samenden hand vnder vnser truwe/ deme vorbenomden hochgeboren vorsten koning Woldemare tho Dennemarken vnde deme rike/ vnde den eraftighen luden tho siner hand/ als her Nickelse dem ertzebiscope tho Lunden/ biscope Magnuse van Wendilsisel her Niclawese van deme Lembek des rikes droste/ her Henninge van Pudbusk/ Tuuo Gallen des rikes marscalk/ Stig Andirsøn/ Ficke Møltike van Møne/ Erik Niclesøn/ Anders Niclesøn van Schabirsy/ Euert Moltiken/ Nickels Agisøn/ Erik Barnymsøn/ Ludeke Schinkil Esge Kroog/ Erland Kalf/ Kersten K{ue}le/ Peter Grubbe/ Iacob Olauisøn/ Peter Stigisøn/ Iøns Euer/ Agho Ingwersøn/ Heyno Kabolt/ Mathias Kethelhůt/ Kersten Kaaz/ Paul Iønsøn/ Peter Iwersøn/ Iacob Vrne/ Steen Basse/ Lodewich Andirsøn/ Dauid Andirsøn/ Mathias Falster/ Iøns Frendisøn/ Hennyngh van der Osten/ Detlef van Siggem/ Olaf Lunghe/ Olaf Petirsøn van Nydorp/ Iøns Petersøn van Bellinghe/ Lasse Offesøn/ Ebbo Strangisøn/ Erik van Seborgh/ Gunder Iæcobsøn/ Niclæs Tuuesøn/ Eler Porzfelt/ Luder Iesowe Man Basse/ Laughe Petirsøn/ Nicles Ericsøn riddere/ Paul Gloob vnde Peter Niclæsøn van Schioldenes knapen/ stede/ vast/ vnde ewichliken/ vnthobroken/ mit gantzen truwen sunder iengherleye hulperede edder argelist/ de tho desser sone scaden mach/ tho holdende ♦ Tho ener betůghinghe alle desser vorscreuenen dingh/ so hebbe wy vnse ingesegelle/ mit den ingesegellen vnser medelouere vorgescreuen heten henghen vor dessen bref/ de gheuen vnde gescreuen is tho Koldinghe na gods bord/ dusent iar/ drehundert iar an deme vif vnde sostigesten iare des negesten mandages vor sente Kanutes daghe des hilgen koninghes ynde merteleres.
Vi Henrik og Klaus, brødre, af Guds nåde grever af Holsten og af Stor marn. Vi sender hilsen i Gud til alle dem, der hører eller ser dette brev, og gør vitterligt og bevidner offentligt, at vi på den måde, som herefter står skrevet, er indgået på et forbund og har udsonet os med den højbårne fyrste, kong Valdemar af Danmark, vor kære onkel, i et fuldt, bestandigt og evigt venskab, at overholde evigt, i troskab, ubrudt, uden nogen argelist og indvendinger, der kan blive til skade for denne overenskomst, og navnlig ikke overfor kongen og riget Danmark at opsige denne overenskomst. <1> For det første skal vi og vore folk ikke lægge hindringer i vejen for kongen af Danmark og hans mænd og hans tjenere og alle hans folk i hans slotte, i hans arv, i hans land, i hans panter, hvor de er beliggende i riget Danmark og i landet Holsten, med råd, med dåd eller med nogen slags hjælp, som kan skade dem og riget Danmark. <2> Fremdeles angående det, der er brudt i den overenskomst, der blev afgivet løfte om på Fænøkalv , skal det henskydes til afgørelse af to af vore mænd og til to af kongen af Danmarks mænd. På vor side skal det være de hæderlige folk herr Klaus Krummedige, der kaldes Meseke, ridder, og Sigfred Dosenrode, og på kongen af Danmarks side skal det være de hæderlige riddere herr Klaus Limbæk, rigets drost, og herr Valdemar Sappi. Disse fire fornævnte skal førstkommende St. Mikkels dag i staden Odense træffe en afgørelse herom i mindelighed eller ifølge retsken delse. Kan disse fire ikke komme til enighed om en afgørelse, så skal de under deres ed vælge en opmand; de to, hvem opmanden slutter sig til, derved skal det blive. Det skal man endeligt afgøre på det samme sted og til den samme tid. Sker det også, at nogen af disse fire på grund af et nødvendigt hverv ikke kan komme did, så skal man indsætte en anden retskaffen mand i stedet, der skal afgøre det på det samme sted og til den samme tid. Det, de fire bliver enige om eller opmanden, og det, de forkynder som mindelighed eller som retskendelse, det skal disse overholde, som har udstedt brev eller aflagt løfte herom; og det står disse medlovere, som er nævnt nedenfor, ikke inde for. <3> Fremdeles angående alle de breve, som vi har givet kongen af Danmark, så skal de forblive i deres fulde gyldighed. Hvad der er blevet overtrådt i dem, det skal henskydes til de fire eller til opmanden; de to, hvem opmanden slutter sig til, derved skal det blive. De skal træffe afgørelsen herom på det samme sted og til den samme tid, som det står skrevet her foran. Hvad de fire eller opmanden bliver enige om, og hvad de forkynder som mindelighed eller som retskendelse, det skal de overholde, som har udstedt brev eller aflagt løfte herom; og herfor indestår de medlovere, som er nævnt nedenfor, slet ikke. <4> Fremdeles hvis vore mænd eller vore tjenere har strid, tvedragt eller fejde med kongen af Danmarks mænd eller tjenere — (det gælder) på begge sider, den ene mod den anden — skal de ikke røve, brænde eller gensidigt fange hinanden eller på noget punkt handle mod landets ret; men den ene part skal fejde mod den anden i overensstemmelse med sin ret . <5> Fremdeles hvis kongen af Danmarks mænd og tjenere har gods i vore lande eller i vore panter, undtagen i vore panter på Fyn og på de øer, der er beliggende derved, så skal og vil vi tilstå dem, at de med rette opnår det, som de har ret til; og de skal deraf yde os så meget, som det er ret i landet, os eller vore. <6> Fremdeles hvis kongen af Danmark eller hans folk vil tjene herrer eller andre folk uden for disse forskrevne lande og derved lider skade eller opnår gavn, skal vi ikke rejse klage mod dem derfor; og denne overenskomst skal ikke dermed være brudt; og vi skal stedse holde fred i disse forskrevne lande. <7> Fremdeles hvis vore mænd eller tjenere skulde bryde disse artikler, der står skrevet her foran, mod landets ret, så skal vi eller vore mænd og vore medlovere, der står opført herefter, være behjælpelige til, at de genopretter det i løbet af de nærmeste fire uger, efter at der bliver stillet krav til os og dem. Sker det også, at kongen af Danmark og hans medlovere i fremtiden behøver vor og vore folks hjælp mod dem, der er hans mænd og hans tjenere, og som bryder disse fornævnte artikler, og stiller krav derom til os eller vore, så skal vi eller vore folk ligeledes være dem behjælpelige inden fire uger derefter med al vor og vore folks magt mod dem, der har brudt dem. <8> Fremdeles hvis vi eller vore vil være kongen af Sverige eller Norge behjælpelige uden for riget Danmark og uden for landet Holsten, skal det valg stå til os; dermed skal denne forskrevne overenskomst ikke være brudt. <9> Hvis fremdeles vi eller vore har huset Varberg i vor besiddelse, eller det tilfalder os efter denne tid, skal vi straks på stedet give det fra os uden nogen argelist, så snart vi med det første bliver anmodet derom. Dette er de herrer, som kongen af Danmark optræder for og tager med i sin overenskomst. For det første hertug Johan af Sachsen, biskop af Kammin, hertug Erik af Sachsen, hertug Barnim af Stettin den ældre, hertug Bugislav, hertug Barnim, hertug Vartislav af Stettin den yngre, hertug Albrecht af Mecklenburg og hans børn, grev Adolf af Holsten, grev Gerhard og grev Johan af Hoya, grev Henrik og grev Ernst af Gleichen. Hvem af disse fornævnte herrer, der vil gå ind på denne overenskomst, skal selv stille sikkerhed for den. Alle disse artikler på den måde, som det er skrevet her foran, lover vi fornævnte brødre Henrik og Klaus, grever af Holsten, sammen med disse hæderlige folk, vore medlovere — og de med os — nemlig Godskalk Wildberch, Klaus Krummedige, der kaldes Meseke, Ivan Krummedige, kaldet Engel, Burchard v. Itzehude, Johan v. Sehested, Johan v. Siggen, Otto Limbæk, riddere, Lydeke Skinkel, kaldet Bredehals, Henrik Glising, Wulf Pogwisch, Sigfred Dosenrode, Burchard Krummedige, Ivan Krummedige, kaldet Stavrby, Hartvig Porsfeld, Detlev Walstorp, Wulf Rixtorp, Otto Reimersen v. Sehested, Otto Rantzau, Eggert Krummedige, Eler Rantzau, kaldet Scloyf, Emeke Reventlow, grote Albrecht v. d. Wisch, Markvard v. d. Wisch, Arnold v. d. Wisch, grote Wischmann, Gerhard v. d. Herberge, Erik Krummedige, Klaus Krummedige, Hartvig Skinkel fra Hesel, Hartvig v. d. Knope, Wulf Sehested, Emeke Limbæk, Timme Limbæk, Johan Skinkel af Ramstorp, Knud Larsen, Niels Troelsen, stærke Markvard v. Sehested, Otto v. Sehested, brødre, Johan Fod, Johan Rønnow, kaldet Kurlewitz, Markvard Rønnow, kaldet Groper, Eggert Wonsfleth, kaldet Hund, Gerhard Huskummer, Hartvig v. d. Wisch, Henneke Krummedige, kaldet Wittekop, Kreteke Buchwald, Klaus Rønnow, Kristoffer v. d. Borstel, væbnere, med samlet hånd på vor tro at holde stadigt, fast og evigt, ubrødeligt i udelt troskab uden nogen slags indvendinger eller argelist, der kan skade denne overenskomst, over for den fornævnte højbårne fyrste, kong Valdemar af Danmark, og riget og over for de hæderlige folk til hans hånd, nemlig herr Niels, ærkebiskop af Lund, Biskop Mogens af Vendsyssel, herr Klaus Limbæk, rigets drost, herr Hen ning Podebusk, Tue Galen, rigets marsk, Stig Andersen, Fikke Moltke af Møn, Erik Nielsen, Anders Nielsen af Skabersjö, Evert Moltke, Niels Ågesen, Erik Barnumsen, Lydeke Skinkel, Esger Krog, Erland Kalv, Kristian Kule, Peder Grubbe, Jakob Olufsen, Peder Stigsen, Jens Ever, Åge Ingvarsen, Heine Kabolt, Mathias Ketelhot, Kristian Kås, Povl Jensen, Peder Ivarsen, Jakob Urne, Sten Basse, Ludvig Andersen, David Andersen, Mads Falster, Jens Frændesen, Henning v. Osten, Detlev v. Siggen, Oluf Lunge, Oluf Pedersen af Nyrup, Jens Pedersen af Bellinge, Lars Uffesen, Ebbe Strangesen, Erik af Søborg, Gunnar Jakobsen, Niels Tuesen, Eler Porsfeld, Lyder Gesow, Man Basse, Lave Pedersen, Niels Eriksen, riddere, Povl Glob og Peder Nielsen af Skjoldenæs, væbnere. Til vidnesbyrd om alt det forskrevne har vi ladet vort segl sammen med vore forskrevne medloveres segl hænge under dette brev, der er givet og skrevet i Kolding i året 1365 efter Guds byrd den nærmeste mandag før St. Knud den hellige konge og martyrs dag.